Balle Vandværk

Balle Vandværk

Balle Vandværk er etableret i 1913. Vandværket forsyner 408 ejendomme, hvoraf langt de fleste er parcelhuse, men der er også en del landbrug med dyrehold. Vandværket fusioneret i 2017 med Rosmus Vandværk og siden også med Rugård Vandværk og Skovgårde Vandværk.
Balle vandværker levere vand til Djurs Vand - Ny Balle. 
Den oppumpede vandmængde var 92.7108 kubikmeter i 2023. Vandværket har en indvindingstilladelse på 135.000 kubikmeter pr. år, som udløber 2045.

 

Kapaciteten på vandværkerne er vurderet ud fra beregning af en faktor for forsyningssikkerheden (Evne/Krav), som udtrykker vandværkernes forsyningsevne, dvs. produktionen af drikkevand, i forhold til forbrugernes forsyningskrav. Dette forhold bør som minimum være 1,0 for at kunne dække spidsbelastningssituationer. Er faktoren under 1 vil der kunne opstå situationer, hvor der kan der være problemer med at levere vandet med et tilstrækkeligt tryk hos forbrugere i højere liggende eller fjernest beliggende dele af forsyningsområdet.

Der er ca. 40 ejendomme indenfor vandværkets forsyningsområde, som har egen boring eller brønd og som på sigt kan få brug for forsyning. Balle Vandværk  har en evne/krav faktor på 1,8, hvilket betyder at de har god kapacitet til at forsyne flere forbrugere. 

ifølge prognose for Balle Vandværk er den fremtidige vandindvindingsbehov i 2035 stigende. Med en fremtidig evne/krav faktor på 1,5 i 2035, har Balle Vandværk god kapacitet for den fremtidige forsyning. 
Vandværkets nuværende indvindingstilladelse kan rumme den fremtidige prognose for indvinding i 2035. 

Vandværket indvindinger fra 4 boringer, fordelt på to kildepladser. 
Vandet fra de fire boringer ledes til vandbehandling på vandværket. som består af to trykfilter. Efter vandbehandling ledes vandet ud til de to rentvandsbeholder. Vandet pumpes direkte ud til forbrugerne ved hjælp af 4 stk. pumper.  

 

Der er sidst ført tilsyn med vandværket i november 2023.

Generelt vurderes den bygningsmæssige og maskinelle tilstand til God. Ved tilsynet fremstod vandværket i god stand og velholdt og der var kun enkelte bemærkninger til anlægget.

Vandværket indvinder fra 4 boringer, som er filtersat i kalken i 40-63 meters dybde.


Den tekniske hygiejniske tilstand er vurderet til God. I boringerne er der dog fundet forhøjede indhold af de naturligt forekommende stoffer jern, mangan og ammonium. Vandværket overholder kvalitetskravet for stofferne på forbrugers taphane og der skønnes ikke at være risiko for overskridelser.

 

Balle Vandværk har ingen nødforsyning til de omkringliggende vandværker. 

 

Balle Vandværk ligger i hovedområdet Sydøst.

Balle Vandværk er kategoriseret som et primært vandværk, da de har en indvindingstilladelse som er større end 60.000 kubikmeter pr. år.

Primærvandværker er større vandværker med afgørende betydning for den fremtidige forsyning i området og som kan forventes at få øgede forsyningsforpligtigelser. Vandværket skal:

  • Være i særdeles god og robust teknisk stand
  • Skal have en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder;
    • Nødforbindelse til et andet vandværk
    • Flere boringer og evt. flere kildepladser
  • Bør have rigelig reservekapacitet til at kunne nødforsyne/forsyne et eller flere nabovandværker.