Sivested vandværk
Sivested Vandværk er etableret i 1971. Vandværket forsyner 36 ejendomme, hvoraf langt de fleste er parcelhuse. Den oppumpede vandmængde var 5.787 kubikmeter i 2023. Vandværket har en indvindingstilladelse på 10.000 kubikmeter pr. år, som udløber i 2052.
Kapaciteten på vandværkerne er vurderet ud fra beregning af en faktor for forsyningssikkerheden (Evne/Krav), som udtrykker vandværkernes forsyningsevne, dvs. produktionen af drikkevand, i forhold til forbrugernes forsyningskrav. Dette forhold bør som minimum være 1,0 for at kunne dække spidsbelastningssituationer. Er faktoren under 1 vil der kunne opstå situationer, hvor der kan der være problemer med at levere vandet med et tilstrækkeligt tryk hos forbrugere i højere liggende eller fjernest beliggende dele af forsyningsområdet.
Der er ca. 34 ejendomme indenfor vandværkets forsyningsområde som har egen boring eller brønd og som på sigt kan få brug for forsyning. Sivested Vandværk har en evne/krav faktor på 8,1, hvilket betyder at de har god kapacitet til at forsyne flere forbrugere.
Ifølge prognosen for Sivested Vandværk er det fremtidige vandindvindingsbehov i 2035 stabilt. Med en fremtidig evne/krav faktor på 7,3 i 2035, har Sivested vandværk god kapacitet for den fremtidige forsyning. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse kan rumme den fremtidige prognose for indvinding i 2035.
Vandværket har to boringer, fordelt på en kildeplads. Vandet fra alle to boringer ledes til vandbehandling på Sivestedvej, der består af et trykfilter. Herefter ledes vandet til rentvandstanken og hvorefter det ledes ud til forbrugerne.
Der er ført tilsyn med vandværket i september 2024.
Generelt vurderes den bygningsmæssige og maskinelle tilstand til God. Ved tilsynet fremstod vandværket i god stand og velholdt og der var kun enkelte bemærkninger til anlægget.
Vandværket indvinder fra to forskellige boringer, som er filtersat i kalken i 58 – 70,5 og 60 - 81 meters dybde.
Den teknisk-hygiejniske tilstand er vurderet til God. Alle vandkvalitetskrav er overholdt og der skønnes ikke at være risiko for overskridelser.
Sivested vandværk har ikke nødforbindelse til andre vandværker.
Sivested Vandværk ligger i hovedområde Sydøst.
Sivested vandværk er kategoriseret som et basisvandværk. Basisvandværker er vandværker, der planlægges opretholdt, men ikke pålægges yderligere forsyningsforpligtigelser.
Vandværket skal opretholde en god teknisk tilstand og arbejde på at få etableret nødforsyning til og fra nabovandværker.
Sivested Vandværk samarbejder med Kolind Vandværk om at etablere en ny kildeplads i Skramsø Plantage og et nyt vandværk ved Handrup Bakker Vandværk. Sivested Vandværk forventer at købe vand fra Skramsø Vand og nedlægge vandværkets boringer.