Hvilsager Vandværk

Hvilsager Vandværk

Hvilsager Vandværk er etableret i 1907. Vandværket forsyner 47 ejendomme, hvoraf langt de fleste er parcelhuse og landbrug. Den oppumpede vandmængde var på 9.462 kubikmeter i 2024. Vandværket har en indvindingstilladelse på 19.000 kubikmeter pr. år, som er udløbet december 2020.
Vandværket skal søge om ny indvindingstilladelse.

 

Kapaciteten på vandværkerne er vurderet ud fra beregning af en faktor for forsyningssikkerheden (Evne/Krav), som udtrykker vandværkernes forsyningsevne, dvs. produktionen af drikkevand, i forhold til forbrugernes forsyningskrav. Dette forhold bør som minimum være 1,0 for at kunne dække spidsbelastningssituationer. Er faktoren under 1 vil der kunne opstå situationer, hvor der kan der være problemer med at levere vandet med et tilstrækkeligt tryk hos forbrugere i højere liggende eller fjernest beliggende dele af forsyningsområdet.

Hvilsager Vandværk har en evne/kravfaktor på 4,4 hvilket betyder at de har god kapacitet til at forsyne flere forbruger. Alle ejendommene indenfor vandværkets forsyningsområde er tilsluttet.

Ifølge prognosen for Hvilsager Vandværk er den fremtidige vandindvindingsbehov i 2035 faldene. Med en fremtidig evne/kravfaktor på 4,4 i 2035, har Hvilsager Vandværk god kapacitet for den fremtidige forsyning. Den nuværende indvindingstilladelse kan rumme den fremtidige prognose for indvendingen i 2035.

 

Vandværket har en boring, kildepladsen ligger 100 meter sydvest fra vandværket. Vandet fra boringen ledes til vandbehandling på Kirkebakken, der består af et trykfiltre. Herefter ledes vandet til rentvandstanken og videre ud til forbrugerne.

 

Der er ført tilsyn på vandværket i december 2023.

Generelt vurderes den bygningsmæssige og maskinelle tilstand til God. Vandværket er generelt meget velholdt med nyere installationer.

Vandværket indvinder fra en boring, som er filtersat i kalken i 70,9 - 85 meters dybde.
Den teknisk-hygiejnisk tilstand vurderes til God, vandkvalitetskrav er overholdt og der skønnes ikke at være risiko for overskridelser.

 

Der er ikke etableret nødforsyningsledning nabovandværk.

 

Hvilsager Vandværk ligger i hovedområde Vest.

Vandværket er kategoriseret som et basisvandværk. Basisvandværker er vandværker, der planlægges opretholdt, men ikke pålægges yderligere forsyningsforpligtigelser.

Vandværket skal opretholde en god teknisk tilstand og arbejde på at få etableret nødforsyning til og fra nabovandværker.