Mørke Vandværk

Mørke Vandværk

Mørke Vandværk er etableret i 1967. Vandværket forsyner 855 ejendomme, hvoraf langt de fleste er parcelhuse, etageboliger og landbrugsejendomme. Den oppumpede vandmængde var på 100.815 kubikmeter i 2024. Vandværket har en indvindingstilladelse på 150.000 kubikmeter pr. år, som udløber i 2053.

 

Kapaciteten på vandværkerne er vurderet ud fra beregning af en faktor for forsyningssikkerheden (Evne/Krav), som udtrykker vandværkernes forsyningsevne, dvs. produktionen af drikkevand, i forhold til forbrugernes forsyningskrav. Dette forhold bør som minimum være 1,0 for at kunne dække spidsbelastningssituationer. Er faktoren under 1 vil der kunne opstå situationer, hvor der kan der være problemer med at levere vandet med et tilstrækkeligt tryk hos forbrugere i højere liggende eller fjernest beliggende dele af forsyningsområdet.

Der er ca. 27 ejendomme indenfor vandværkets forsyningsområde som har egen boring eller brønd og som på sigt kan få brug for forsyning. Vandværk har en evne/kravfaktor på 2,0 hvilket betyder at de har god kapacitet til at forsyne flere forbruger.

Ifølge prognosen for Mørke Vandværk er den fremtidige vandindvindingsbehov i 2035 stigende. Med en fremtidig evne/kravfaktor på 1,4 i 2035, har Mørke Vandværk god kapacitet for den fremtidige forsyning. Den nuværende indvindingstilladelse kan rumme den fremtidige prognose for indvendingen i 2035.

 

Vandværket har to boringer, på same kildeplads. Vandet fra de to boringer ledes til vandbehandling på Mosevej, der består af to par serieforbundne trykfiltre. Herefter ledes vandet til hhv. rentvandstanken og, hvorefter det ledes ud til forbrugerne.

 

Der er ført tilsyn på vandværket i juni 2022.

Generelt vurderes den bygningsmæssige og maskinelle tilstand til God. Anlæg i god stand uden fejl og kun enkle bemærkninger til standen.

Vandværket indvinder fra to boringer, som er filtersat i kalken i 80-105 meters dybde.

Den teknisk-hygiejnisk tilstand vurderes til God, der skønnes ikke at være risiko for overskridelse. 

 

Der er ikke etableret nødforbindelsesledning til et af nabovandværkerne.

 

Mørke Vandværk ligger i hovedområde Vest.

Vandværket er kategoriseret som et primærvandværk, da de har en indvindingstilladelse som er større end 60.000 kubikmeter pr. år.

Primærvandværker er større vandværker med afgørende betydning for den fremtidige forsyning i området og som kan forventes at få øgede forsyningsforpligtigelser. Vandværket skal:

  • Skal være i særdeles god og robust teknisk stand
  • Skal have en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder:
    • Nødforbindelse til et andet vandværk
    • Flere boringer og evt. flere kildepladser
  • Bør have rigelig reservekapacitet til at kunne nødforsyne/forsyne et eller flere nabovandværker

Mørke Vandværk fusionere med nabo vandværket Termestrup i løbet af 2025.