Thorsager GL. vandværk
Thorsager Ny. Vandværk
Thorsager Vandværk er etableret i 1967. Thorsager vandværk består af to produktionsanlæg. Thorsager GL. Vandværk og Thorsager Ny Vandværk forsyner samlet 1.082 ejendomme, hvoraf de fleste er fritidshuse eller paracelhuse. Den oppumpede vandmængde for Thorsager GL. Vandværk var 20.528 kubikmeter i 2023. Den oppumpede vandmængde for Thorsager Ny Vandværk var 66.377 kubikmeter i 2023. Vandværket har en indvindingstilladelse på 20.000 kubikmeter pr. år, som udløber i 2054.
Kapaciteten på vandværkerne er vurderet ud fra beregning af en faktor for forsyningssikkerheden (Evne/Krav), som udtrykker vandværkernes forsyningsevne, dvs. produktionen af drikkevand, i forhold til forbrugernes forsyningskrav. Dette forhold bør som minimum være 1,0 for at kunne dække spidsbelastningssituationer. Er faktoren under 1 vil der kunne opstå situationer, hvor der kan der være problemer med at levere vandet med et tilstrækkeligt tryk hos forbrugere i højere liggende eller fjernest beliggende dele af forsyningsområdet.
Der er ca. 43 ejendomme indenfor Thorsager GL. Vandværks og Thorsager Ny Vandværks forsyningsområde som har egen boring eller brønd og som på sigt kan få brug for forsyning. Thorsager Vandværk har en evne/krav faktor på 4,9, hvilket betyder at de har god kapacitet til at forsyne flere forbrugere.
Ifølge prognosen for Thorsager Vandværk er det samlede fremtidige vandindvindingsbehov i 2035 stigende. Med en samlet fremtidig evne/krav faktor på 3,5 i 2035, har Thorsager vandværk god kapacitet for den fremtidige forsyning. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse kan rumme den fremtidige prognose for indvinding i 2035.
Thorsager GL. Vandværk har to boringer, fordelt på en kildeplads. Vandet fra de to boringer ledes til vandbehandling på Damfaldet, der består af to åbne filtre. Herefter ledes vandet til rentvandstanken, hvorefter det ledes ud til forbrugerne.
Thorsager Ny Vandværk har tre boringer, fordelt på en kildeplads. Vandet fra alle tre boringer ledes til vandbehandling på Kløvervangen, der består af tre åbne filtre. Herefter ledes vandet til rentvandstanken, hvorefter det ledes ud til forbrugerne.
Vandet fra Thorsager GL. Vandværk og Thorsager Ny Vandværk ledes ud på samme ledningsnet som, hvor vandet blandes.
Der er sidst ført tilsyn på begge vandværker i 2022.
Generelt vurderes den bygningsmæssige og maskinelle tilstand til God. Ved tilsynet fremstod begge vandværker i god stand og velholdt og der var kun enkelte bemærkninger til anlæggene.
Thorsager GL. Vandværk indvinder fra to forskellige boringer, som er filtersat i et sandlag (Saale) i henholdsvis 53-58 meters dybde og 55,7-61,7 meters dybde.
Thorsager Ny Vandværk indvinder fra tre forskellige boringer, som er filtersat i et sandlag (Saale) i henholdsvis 65 - 76,6, 70,5 - 80,5 og 69,5 - 79,5 meters dybde.
Den teknisk-hygiejniske tilstand af begge anlæg er vurderet til God. Dog har der været gentagende overskridelse af ammonium og nitrit på afgang vandværk. Indholdet er ikke over kvalitetskravet på forbrugers taphane.
Vandet fra Thorsager GL. Vandværk ledes ud på samme ledningsnet som Thorsager Ny Vandværk, hvor vandet blandes.
Vandværket har ikke nødforbindelse til andre vandværker.
Thorsager Vandværk ligger i hovedområde Vest.
Thorsager Gl. Vandværk og Thorsager Ny Vandværk er kategoriseret som et primærvandværk, da de samlet har en indvindingstilladelse som er større end 60.000 kubikmeter pr. år.
Primærvandværker er større vandværker med afgørende betydning for den fremtidige forsyning i området og som kan forventes at få øgede forsyningsforpligtigelser. Vandværket skal:
- Skal være i særdeles god og robust teknisk stand
- Skal have en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder:
- Nødforbindelse til et andet vandværk
- Flere boringer og evt. flere kildepladser
- Bør have rigelig reservekapacitet til at kunne nødforsyne/forsyne et eller flere nabovandværker