Lovgivning

Det er et lovkrav, at kommunen vedtager en indsatsplan for de af staten udpegede indsatsområder.

Indsatsplanen udarbejdes i henhold til vandforsyningslovens § 13 og/eller § 13a.

Kravet til indholdet i en indsatsplan er fastlagt i bekendtgørelsen om indsatsplaner. Bekendtgørelsen fastlægger derudover procedurer for vedtagelse og offentliggørelse af planen.

Ud over den grundvandsbeskyttelse, der fastlægges i indsatsplanen, så sker der også en generel beskyttelse af grundvandet. Den generelle grundvandsbeskyttelse fastlægges af staten gennem forskellige lovgivninger.

Regulering efter vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

For at implementere indsatsplanen anvendes en række virkemidler. De retlige virkemidler i vandforsyningsloven og i miljøbeskyttelsesloven er beskrevet herunder:

Den generelle regulering sker i love og bekendtgørelser og omfatter f.eks. pesticidgodkendelsesordningen, generelle regler for indretning af stalde og gødningsopbevaringsanlæg, udbringning af husdyrgødning, deponering af jord, udbringning af affaldsprodukter (spildevandsslam), afstandskrav til vandindvindingsanlæg mv.

Staten har endvidere en række nationale interesser, som bl.a skal sikres via den fysiske planlægning i kommunen. På grundvandsområdet er reguleringen udmøntet i en bekendtgørelse, som stiller krav til den fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Den konkrete grundvandsbeskyttelse supplerer den generelle regulering og sker der, hvor der er behov for en særlig indsats til sikring af grundvandet inden for de af staten udpegede indsatsområder.

Det er områder, hvor den naturgivne beskyttelse og de generelle beskyttelsestiltag ikke er tilstrækkelige til sikring af grundvandsressourcen. Den konkrete grundvandsbeskyttelse udmøntes ved direkte regulering i forhold til en part f.eks. ved påbud.

Regulering af grundvandsbeskyttelse har flere niveauer, som vist i figuren herunder.

En kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13a i vandforsyningsloven indgå aftaler med lodsejere om forhold, som skal sikre de nuværende og fremtidige drikke- og grundvandsressourcer. Der kan indgås aftale om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen f.eks. salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning.

Da vandforsyningen har fordel af disse aftaler, er det normalt, at erstatningsbeløb betales af vandforsyningen. Aftaler i medfør af bestemmelsen i § 13d tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. Erstatninger udbetales i henhold til bestemmelser i vejloven. Inden aftalen mellem lodsejer og vandforsyning indgås, skal kommunen sikre, at aftalerne er i overensstemmelse med indsatsplanen og ikke strider mod anden planlægning.

Påbudshjemmel i miljøbeskyttelsesloven:

§ 24:

Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Den konkrete regulering er et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse. Den kan anvendes, når der på baggrund af de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold mv. kan påvises en risiko for forurening. Det er kommunen, der skal foretage den konkrete vurdering af behovet for beskyttelse. Det skal kunne begrundes, at beskyttelsen er nødvendig for at modvirke forurening eller faren herfor, og at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt.

Dem der meddeles et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, har krav på erstatning. Ved erstatning følges reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 61 og §§ 63-64. Erstatningskravet rettes mod kommunen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

I mangel af mindelig overenskomst indbringer kommunen sagen for taksationsmyndigheden, som herefter afgør, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud.

Erstatning betales jf. § 64 i miljøbeskyttelsesloven som hovedregel af de forbrugere, der har fordel af et forbud eller et påbud efter § 24.

§ 24 kan benyttes i forhold til alle forurenende stoffer, men forudsætter et vandindvindingsanlæg.

§ 26a:

Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter §13 eller §13 a i lov om vandforsyning mv., kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale herom, pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger. Der kan kun pålægges rådighedsindskrænkninger eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Påbuddet kan være endeligt eller midlertidigt.

Ejeren får fuldstændig erstatning for rådighedsindskrænkningen ved påbuddet. Påbuddet skal respekteres af alle, der har rettigheder over ejendommen, og kan tinglyses på ejendommen. Overtrædelse af påbuddet er strafbart.

Ved udstedelse af påbud, følges proceduren for beslutning om ekspropriation i lov om offentlige veje. Der ikke er tale om ekspropriation i lovens forstand, men om et påbud. Erstatningen fastsættes og udbetales efter reglerne i lov om offentlige veje.

Erstatning betales jf. § 64a i miljøbeskyttelsesloven af kommunen eller, hvis kommunen har givet samtykke her til, af den eller de vandforsyninger, der har fordel af et påbud eller forbud efter § 26a.

Der kan klages over et påbud eller et forbud efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

§ 26a anvendes, hvis det ikke er muligt, at opnå en frivillig aftale efter vandforsyningslovens § 13d. Det er kommunalbestyrelsen, der skal sikre den nødvendige begrundelse, så det dokumenteres, at de påbudte foranstaltninger er nødvendige.

Der kan med § 26a kun påbydes foranstaltninger mod forurening med nitrat eller pesticider.

Love:

Bekendtgørelser:

Vejledninger:

Djurs Vand - Handrup Bakker