BNBO
BNBO er karakteriseret som et område, hvor der kan være en relativ ringe fortynding af en eventuel forurening. Der er også relativt kort transporttid for grundvandet til boringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet.
Grundvandsdannelsen
Grundvandsdannelsen er den mængde ferskvand, der tilføres grundvandet, hvilket er afhængigt af nedbør, samt hvad der på vej ned til grundvandsforekomsten, forsvinder bl.a. via fordampning, optag i planter, udstrømning via dræn og udstrømning til hav, søer vandløb og jordoverfladen.
Indvindingsopland
Det område, hvor grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Indvindingsoplandet er endvidere defineret af de
strømlinier, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges
Indvindings-OSD
Et indvindings-OSD adskiller sig fra OSD ved, at dette er knyttet til indvindingsoplandet til et vandværks kildeplads. Et indvindings-OSD og et OSD har samme status.
Indsatsområder (IO)
Et indsatsområde er et område, hvor der er konstateret et særligt behov for beskyttelse af vandressourcen. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne.
Kildepladszonen
Et areal med en radius på 300 meter, der udlægges omkring vandforsyningsboringer. Kildepladszonen er en hygiejnisk beskyttelseszone, som reguleres efter miljøbeskyttelsesloven. Zonen anvendes ligeledes i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning efter vandforsyningsloven.
Kvælstof-overskud
Kvælstof-overskud i den samlede landbrugsproduktion, er forskellen mellem den mængde kvælstof som tilføres landbrugsarealerne og den mængde der fjernes i form af høstudbytte, fordampning og denitrifikation.
Nitratfølsomhed
Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) afgrænses hvor, grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. NFI afgrænses altid, hvor de primære grundvandsmagasiner har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til det eller de primære grundvandsmagasiner.
Nitratprognose
Nitratprognosen anvendes til at forudsige hvorledes nitratindholdet udvikler sig over tid i et givet grundvandsmagasin hvorfra der indvindes. Modellen anvender partikelbaneberegninger samt indput fra forskelle datakilder. Disse er eksempelvis nettonedbør data og nitratkoncentrationen samt historisk nitratudvaskning fra landbrugsarealer.
Nitratsårbarhed
Et grundvandsmagasins nitratsårbarhed inddeles i tre kategorier: Stor, nogen eller lille og er en afgrænsning, der er knyttet til grundvandsmagasinet. I vurderingen af nitratsårbarheden, indgår jordlagenes fysiske egenskaber og grundvandsmagasinets vandtype
OSD
Det er et område med særlige drikkevandsinteresser, som udlægges i den statslige grundvandskortlægning.
SFI
Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, er områder hvor jorden er følsom over for udvaskning af sprøjtemidler. Disse arealer er identificeret ud fra en vurdering af jordenes indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand, ned til en meters dybde. Der er ikke SFI-udpegning på lerjorde, byarealer, strandklitarealer og lavbundsarealer.
Spildevandsslam
Begrebet spildevandsslam omfatter i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse ikke alene affaldsprodukter fra rensningsanlæg, der modtager byspildevand, men kan også omfatte andre lignende produkter fra fx. industrivirksomheder. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) fastlægger, hvilke affaldstyper, der kan anvendes til jordbrugsformål.
