Spildevandsplanen er udarbejdet i medfør af en række love, bekendtgørelser og vejledninger.
Desuden er der en række planer og strategier, som spildevandsplanen skal forholde sig til. Vandområdeplaner, kommuneplan, lokalplaner, klimahandlingsplan, klimatilpasningsplan og indsatsplan for grundvandsbeskyttelse beskrives derfor kort i det følgende.
Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplanen fremgår af Miljøbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelseslovens §32.
Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens afsnit 3 og 4, bekendtgørelse nr. 1393 af 21/06/2021 anvendes på Syddjurs Spildevand A/S og de private spildevandsanlæg.
Spildevandsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning beskriver, hvad en spildevandsplan skal indeholde samt procedurerne for vedtagelse af en spildevandsplan.
Endvidere beskrives de administrative regler for behandling af sager vedrørende håndtering og afledning af alle typer spildevand, herunder regnvand, samt reglerne knyttet til kloakering, egen rensning, samletanke og tømningsordninger mv.
For at implementere EU’s Vandrammedirektiv foreskriver Miljømålsloven, at Miljøstyrelsen (Staten) skal udarbejde vandområdeplaner. Planerne fastlægger miljømål for alle vandforekomster og rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand.
Planhierakiet
Kommunen har pligt til at sikre at nye projekter, udledninger m.v.ikke er til hinder for at miljømålene kan opfyldes. Denne spildevandsplan er således i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vandområdeplaner og udgør kommunens handleplan med hensyn til den indsats, der skal ydes på spildevandsområdet
Syddjurs Kommune er omfattet af Vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Aarhus Bugt.
Vandplanernes hovedområde
Som med vandområdeplanerne definerer Miljømålsloven rammerne for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder – Natura 2000 områder.
I Syddjurs Kommune findes seks Natura 2000 områder: Tved Kær, Kalø vig, Kaløskovene, Mols Bjerge med kystvande, Stubbe Sø, Begtrupvig og kystområderne ved Helgenæs og Kobberhage.
Der må ikke foretages foranstaltninger, gives tilladelser eller dispensationer efter en lang række love, hvis tiltaget kan forringe udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område. Spildevandsplanen må derfor ikke lægge op til tiltag, der kan forringe naturtilstanden og dermed udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områderne.
Kommuneplanen angiver visioner og mål for de kommende år. Spildevandsplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2020 - 2024. De udpegede udbygningsområder i kommuneplanen er medtaget som nye kloakoplande i spildevandsplanen i det omfang, de er påtænkt kloakeret.
En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter - og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen.
Som et led i kommunens klimatilpasningsstrategi stiller denne plan krav til, at der ved nye lokalplanområder tages stilling til regnvandshåndteringen på grunden i en Vandhåndteringsplan. Dette betyder, at bygherren skal redegøre for håndtering af: hverdagsregn, designregn og skybrudsregn, inden lokalplanen kan vedtages. Derved sikres, at bygninger og andre anlæg ikke hindrer den naturlige afstrømning af vandet ved f.eks. skybrud.
Klimaet er under forandring og giver et vådere vandmiljø i form af øget nedbør, stigende havvandstand og grundvand samt mere vand i vandløbene. Disse ændringer kan allerede iagttages i dag.
De øgede nedbørsmængder er en stor udfordring. Dette gør sig især gældende i forhold til at kunne håndtere overfladevand i byerne, hvilket er en del af den kommunale spildevandsplanlægning.
Det stigende grundvandspejl er også en stor udfordring – især de steder, hvor spildevandet nedsives i undergrunden.
Syddjurs Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014 indeholder en screening for sandsynligheden for oversvømmelser ved ekstremregn og havvandsstigning i hele kommunen. Planen indeholder desuden et risikokort, som udpeger de områder, hvor den statistiske risiko for skadevoldende oversvømmelser samfundsøkonomisk set er størst, og hvor det derfor bedst kan betale sig at investere i klimatilpasning.
Formålet med klimatilpasningsplanen er at give kommune og borgere et fælles værktøj til at finde nye måder til at håndtere fremtidens øgede regnmængder. Vand kræver plads, derfor kan alt regnvand ikke afledes via rør, men skal tilbageholdes og afledes på terræn.
Indsatsen i klimatilpasningsplanen fokuserer derfor især på dialog med borgerne om planlægning og udførelse af fysiske forhold. Fysiske forhold kan fx være udvikling af projekter, som leder vandet væk fra det, vi gerne vil beskytte og hen til områder, hvor vandet ikke udgør en trussel, men i stedet kan skabe øget rekreativ værdi og udviklingsmuligheder.
For at løse udfordringerne skal kommune og borgere løfte i flok. Syddjurs Kommune har ansvar for de fælles anlæg og offentlige arealer, mange veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Det er borgeren selv, der skal sikre sig mod oversvømmelse fra bl.a. skybrud samt stigninger i havvands- og grundvandspejlet, da kloaksystemet af økonomiske grunde ikke kan dimensioneres til at håndtere disse hændelser.
Læs mere i klimatilpasningsplanen 2014 om kommunens ansvar og den enkelte borgers ansvar samt oversvømmelses- og risikokort på kommunens hjemmeside.
Syddjurs Kommunes Klimahandlingsplan 2021 beskæftiger sig primært med reducering af CO2-udledninger. Implementering af Spildevandsplanen skal derfor foregå så bæredygtigt og CO2-neutralt som muligt.
Kommunens strategi og konkrete indsatser for at beskytte grundvandet fremgår af Indsatsplan 2021.
Spildevandet må ikke forringe grundvandets kvalitet, hvilket bl.a. betyder, at nedsivning af spildevand fra boliger, virksomheder og veje kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Alternativt skal vandet renses.
Det betyder også, at kloaksystemet skal sikres mod udsivning til grundvandet. Specielt indenfor 300 m fra kildepladser og sårbare indvindingsområder er det vigtigt, at der ikke nedsives forurenende stoffer.
Der kan derfor ikke dispenseres for afstandskravet ved indvindingsboringer til almene vandværker. Ligeledes skal spildevandstekniske anlæg indenfor 300 meter-zonen sikres i forhold til grundvandet.
Kommunen skal sikre, at vand fra et udløb kan afledes videre i vandløbet uden gener for omkringboende ved vandløbet og uden at vandløbets fysiske tilstand og hydrauliske kapacitet påvirkes i væsentlig grad.
