Miljøscreening af spildevandsplanen

Syddjurs Kommune har vurderet, at denne spildevandsplan er omfattet af Bek af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (tidligere kaldet VVM). Der er derfor jf. lovbekendtgørelsens § 8 stk. 2 udarbejdet en miljøscreening, der belyser og vurderer, om spildevandsplanen kan få væsentlige påvirkninger af miljøet på baggrund af de ændringer, som er indarbejdet i forslag til spildevandsplan 2022-2025 i forhold til indholdet i den seneste spildevandsplan fra 2015, som blev miljøvurderet. Miljøscreeningen er fremlagt i offentlig høring sideløbende med denne spildevandsplan.

I forbindelse med miljøscreeningen er berørte myndigheder blevet hørt. Det drejer sig både om interne og eksterne myndigheder. Du kan læse mere om dette i screeningsafgørelsen, som ligger under bilag, hvor også screeningsskemaet findes.

Forslag til spildevandsplan 2022-2025 vurderes på baggrund af screeningen og høringen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på omgivelserne. Forslaget er derfor ikke omfattet af krav om, at der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering jf. §. 8 stk. 2.

Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres på Syddjurs Kommunes hjemmeside.

Afgørelsen kan jf. § 48 i miljøvurderingsloven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet indenfor 4 uger fra den er offentliggjort.

I forhold til de nationale miljømålsætninger viser miljøscreeningen, at spildevandsplanen ikke vil være en hindring for opnåelse af de relevante målsætninger. Effekterne fra spildevandsplanen er langt overvejende positive. Det drejer sig om:

  • Nedsættelse af hyppigheden for overløb af spildevand til recipient, hvilket vil forbedre vandkvaliteten og vandmiljøet.
  • Mindre påvirkning af spildevand til vandløb og dets omgivelser gennem forbedret spildevandsrensning.
  • Styrkelse af klimatilpasning i kommunen.

 

 

Hvis du vil vide mere om VVM bekendtgørelsen, skal du trykke her.