Planlagte vidensprojekter
I planperioden 2022 til 2025 gennemføres der en række vidensprojekter, der har til formål at analysere og vurdere en række problemstillinger indenfor kloakområdet i Syddjurs Kommune.
Blandt disse kan bl.a. nævnes:
- Hovedstrukturplan for fremtidens kloakforsyning i Syddjurs Kommune
- En analyse af overflade- og regnvand i Hornslet
- En analyse af behovet for sanering af fælleskloaksystemet i Ebeltoft og Ryomgård
- Udpegning af relevante sommerhusområder til senere kloakering
- Analyser der skal fastlægge antal overløb af urenset spildevand til recipient på 5 forskellige lokaliteter, samt behov for konkrete indsatser mod overløb forskellige steder i Kommunen.
Her kan du se de planlagte vidensprojekter i planperioden:
Nye større anlægsprojekter
I planperioden 2022-2025 gennemføres der en række større anlægsprojekter:
Byggemodninger
I Syddjurs Kommunes kommuneplan er der flere områder, som er udlagt til ny byudvikling. Områderne vil blive kloakeret i takt med, at byggemodningsprocesserne for de respektive områder igangsættes. Eksisterende bebyggelse op til byggemodningsområder bliver eventuelt kloakeret i forbindelse med nye byggemodninger. Derudover er der mulighed for enkelte nye bebyggelser inden for landsby/byafgrænsninger. Nye områder udlagt til kloakering er angivet på ovenstående kort.
Kloakrenoveringer og separatkloakering
Der sker løbende kloakrenoveringer, hvor der er ældre kloak som skal udskiftes enten for at få mere kapacitet i rørene eller for at reduceret overløb til en følsom recipient.
Der gennemføres separatkloakering af ældre fælleskloaksystemer for at reducere overløb til vandløb af urenset spildevand.
Blandt de største anlægsprojekter kan nævnes:
- Separatkloakering af Rønde midtby.
- Separatkloakering af Thorsager Syd
- Separatkloakering af Grønfeld, Fælles privat anlæg
- Separatkloakering af Hornslet midtby
De planlagte områder er angivet på ovenstående kort.
Etablering af afskærende ledninger og nedlæggelse af ældre renseanlæg
Kommunens vision er at reducere antallet af renseanlæg, således at de små anlæg som er mindre effektive nedlægges og overpumpes til større anlæg, som udleder til mere robust recipient, således at vandmiljøet bliver bedre i de pågældende byer, hvor vandplanerne har udpeget indsats.
I denne planperiode udføres vidensprojektet ”Hovedstrukturplan for fremtidens kloakforsyning i Syddjurs Kommune". Større anlægsprojekter er nedlæggelsen af Thorsager og Skiffard Renseanlæg.
Disse projekter omfatter f.eks. etablering af afskærende ledning fra Thorsager via Dagstrup til Mørke Renseanlæg.
Endelig gennemføres der en række lokale anlægsprojekter med henblik på at reducere overløb fra eksisterende udløbsbygværker.
Den omtrentlige placering af alle planlagte afskærende ledningsanlæg findes derudover også på oversigtskortene for de planlagte kloakerede oplande, øverst i afsnittet.
Her kan du se de planlagte større kloakprojekter i planperioden:
Her kan du se anlægsøkonomien for de planlagte større kloakprojekter i planperioden:
Planlagte tiltag vedr. regnbetinget overløb
I Vandområdeplanerne for 2015 – 2021 er en række af Syddjurs Spildevand’s regnvandsbetingede overløb udpegede med krav om indsats. For 10 af udpegningerne gælder det, at indsatsen enten er udsat til 2027, overløbene er nedlagte eller at kravet til overløbet vurderes at være opfyldt. For de resterende overløb er der planlagt tiltag som separering af fælleskloak eller anlæg af sparebassin.
Tiltagene er:
- Rønde - R11U og R12U – separering af fælleskloak, fase 3 og 4 Rønde by (udføres senest 2026)
- Vrinners – F6U311 – reducering af overløb (udføres i 2022)
Halling – IOV1 – reducering af overløb (udføres i 2022) - Thorsager - TH1U og TH3U – etablering af sparebassiner i forb. med nedlægning af renseanlæg, samt separatkloakering af Thorsager Syd (udføres senest 2022)
- Thorsager – Rens THO – etablering af sparebassin og nedlæggelse af renseanlæg
- Kolind – F1O02 og F1007 – separering af fælleskloak – udføres senest 2023
- Hornslet – BOV13 – separering af fælleskloak (udføres senest 2022)
Placering fremgår af kortet indsatskrav spildevand
Byer
Udløb af urenset spildevand til vandløb og kysten kan reduceres eller fjernes ved at adskille regnvand og spildevand. I separatkloakerede områder er regnvand fra tage og befæstede arealer adskilt fra spildevand fra private boliger og processpildevand fra virksomheder.
Planlagte projekter for separatkloakering i 2022-2025 er beskrevet i oversigten anført ovenfor. Flere af de største projekter er en fortsættelse af anlægsarbejder påbegyndt i forrige planperiode.
Planen forventes revideret efter 4 år, hvorfor projekter som forventes gennemført i perioden 2026-2030 kan blive ændret på baggrund af ny viden
Sommerhuse
Størsteparten af sommerhusene i Syddjurs Kommune har egne renseløsninger, der som udgangspunkt omfatter nedsivningsanlæg eller samletanke. På grund af det stigende grundvand er disse nedsivningsanlægs funktionsevne truet.
Der er i denne planperiode ikke planer om at kloakere sommerhusområder. Dog vil der i denne planperiode blive udarbejdet et grundlag til politiske beslutning over hvilke sommerhusområder som på et tidspunkt skal kloakeres.
Syddjurs Spildevand A/S forventer at påbegynde en planlagt kloakering af sommerhusområdet ved Havhusene tæt på Gl. Løgten Strand i 2029. I dette område er det problematisk at opretholde en tilfredsstillende badevandskvalitet.
Større Fælles Private Spildevandsanlæg
Grønfeld by skal separatkloakeres. Grønfeld Spildevandslaug har gennem dialog med Syddjurs Kommune om nedbringelsen af overløb fra renseanlægget valgt at byen skal separatkloakeres.