Mål og fokusområder
I ”Vandvision 2050 – vi gør det sammen” er der fastlagt fem centrale pejlemærker for spildevandshåndteringen i kommunen:
- Renere vandløb, søer og kystvande
- Vand med merværdi
- Bedre ressourceudnyttelse
- Øgede investeringer og mest muligt miljø for pengene
- Innovation og partnerskaber om vand
Disse målsætninger afstikker de overordnede rammer for kommunens arbejde i planperioden.
For at opnå et renere vandmiljø skal der på sigt etableres et eller måske to renseanlæg med udløb til Kattegat. Dette betyder, at de nuværende mindre og knapt så effektive renseanlæg skal nedlægges. En vigtig opgave i denne planperiode er at tilvejebringe en hovedstrukturplan, der viser vejen til målet.
Endelig er der særlig fokus på at mindske antallet af overløb og på håndtering af regn- og overfladevand.
Generelt skal spildevandsplanen medvirke til at sikre, at spildevandsudledninger, herunder også regnvandsbetingede udledninger, begrænses, så vandområdeplanernes miljømålsætning om god økologisk tilstand i recipienter opnås, og hvor god badevandskvalitet i de kystnære farvande sikres.
Dette nås bl.a. ved at sikre mod indløb af uvedkommende vand i kloaksystemerne; ved at etablere separatkloakering i byerne og ved at anvende den nyeste viden og teknologi (BAT) mv.
Det er en dynamisk proces, da spildevand over tid ikke er statisk – det varierer i mængde/sammensætning over døgnet, uger og året ikke mindst pga. de klimatiske ændringer, men også qua den løbende ændring af lovgivningen på miljøområdet.
Fokusområder
Med implementering af EU’s Vandramme-, Oversvømmelses- og Habitatsdirektiver er vores håndtering af regnvand fra tage og veje samt ikke mindst overløb af urenset spildevand til vandløb og havet blevet et centralt fokusområde.
I denne planperiode skal der tilvejebringes en hovedstrukturplan, der rummer følgende beslutninger:
- Hvor skal der etableres et nyt – måske to – nye renseanlæg ved Kattegatkysten
- Hvor skal de afskærende ledninger etableres
- Hvilke og i hvilken takt skal de nuværende renseanlæg nedlægges
- Økonomi, herunder belysning af potentialet for effektivisering og driftsrationalisering
Kloakledningerne er ikke dimensioneret til at håndtere uvedkommende vand fra skybrud eller andet vand, der ikke bør være i et kloaksystem som f.eks. vand fra markdræn, fejltilslutning og indsivning. Spildevandssystemet har ikke kapacitet til denne vandmængde.
Dette betyder, at der kan opstå problemer med at overholde service- og funktionskrav for den enkelte forbruger, hvilket kan give lugtgener, øget risiko for vand i kældre eller på terræn under regn. For miljøet giver overløb problemer i form af urenset spildevand til recipient. Desuden fordyres driften af spildevandshåndteringen i form af unødvendig pumpning med øget CO2 udledning til følge.
For at opnå mere viden om overløb vil Syddjurs Spildevand A/S og Syddjurs Kommune iværksætte øget monitering i planperioden.
Kommunen ønsker at skabe et øget fokus på regnvandshåndtering gennem større borgerinddragelse. Det kan bl.a. ske gennem information om, at regnvandet kan anvendes som en værdiskabende ressource, og at forbedret spildevandsrensning mindsker risikoen for overløb.
Da ledningssystemerne ikke kan klare de øgede regnmængder, er der de seneste år sat fokus på at mindske regnmængden til kloakkerne. Rundt om i landet laves der mange tiltag til lokal afledning af regnvand (LAR), hvor det er hensigten at beholde og nedsive regnvandet fra hverdagsregn i lokalområdet. Dette kan blandt andet ske ved nedsivning i vejbede, P-pladser, lavninger i grønne områder eller opsamling til vandingsformål og lignende.
For at forberede os på fremtidens øgede regnvandsmængder skal vi respektere vandets naturlige strømningsveje, når vi planlægger nye veje og boligområder. Tilsvarende skal vi lede vandet på terræn til områder, hvor det gør mindst skade.
Udgangspunktet er at regnvand håndteres på egen grund, eller alternativt på arealer hvor det ikke gør skade. Hvor det er muligt, skal rent overfladevand fra fx tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Alternativt kan tag- og overfladevand udledes på jordoverfladen, hvis der ikke er risiko for skade på bygninger, og at der ikke sker uhensigtsmæssig afstrømning til nabomatrikler.
Fremadrettet skal et områdes regnvandshåndtering tage afsæt i en konkret plan, som tager afsæt i områdets naturlige strømningsveje og evt. potentielle oversvømmelsesområder. I Vandhåndteringsplanen indgår følgende regnhændelser:
- Hverdagsregn
- Designregn (serviceniveauregn)
- Ekstremregn (skybrud)
Vandhåndteringsplanen skal sikre en helhedsbetragtning af området, så der ikke etableres uhensigtsmæssige tiltag. Følgende mål gælder for vandhåndteringsplaner:
- Regnvand håndteres ved landskabsbaseret afledning og nedsivning på overfladen.
- Vandets vej må gerne være synlig på terrænets overflade.
- Det skal sikres, at kloaksystemet kan håndtere regn til serviceniveau inden for matriklen.
- At der tages højde for skybrudshændelser.
- Det skal være økonomisk rentabelt ift. traditionel separatkloak.
Syddjurs Kommunen ønsker, at regnvand skal håndteres, hvor det falder og helst uden udledning til følsomme recipienter. For de områder, hvor overfladevandet ikke kan håndteres lokalt, men skal afledes direkte til en recipient, skal regnvandet afledes gennem bassiner, der udformes som naturlige søer, eller alternativt tilpasses en placering i byområderne, hvorved der skabes rekreative værdier i nærområdet.
Formålet med bassiner er at reducere indholdet af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer i regnvandet samt nedbringe den hydrauliske belastning af vandløbene.
Effekterne af de forventede klimaforandringer med mere og voldsommere regn forstærker behovet for, og øger arealkravene til, bassinerne. Tilsvarende har store bassiner ofte den bedste renseeffekt og størst rekreativ værdi.
Det tilstræbes derfor at få så store og robuste regnvandsbassiner som muligt. Dette vil medføre, at flere delområder afleder til samme bassin. Da regnvandsbassiner ofte placeres mest hensigtsmæssigt på lavtliggende arealer tæt på recipienten, placeres bassinerne ofte uden for de lokalplanområder, som de betjener.
Som udgangspunkt er det bygherren, der skal finansiere køb af arealer til bassin, der betjener nye lokalplansområder.