Spildevandsplan 2022 – 2025 - Vedtaget

Forord

Der er i denne plan fokus på afledningssikkerhed, serviceniveau, sundhed for kommunens borgere og så rent et vandmiljø som muligt.

Det strategiske grundlag for denne plan er Vandvision 2050. Et af de væsentligste beslutninger i Vandvision 2050 er, at al spildevand på sigt skal renses på et eller måske to renseanlæg ved Kattegatkysten, hvilket indebærer at de fleste nuværende renseanlæg skal nedlægges. I denne planperiode skal der derfor udarbejdes en plan for denne beslutning – hvor skal fremtidens spildevand renses, og hvilke og hvornår skal de nuværende anlæg nedlægges.

Alle forbrugere i Syddjurs Kommune, som er tilsluttet Syddjurs Spildevand A/S’s anlæg kan forvente et bestemt niveau af aflednings- eller forsyningssikkerhed kaldet serviceniveau. Det vil sige, at borgere og virksomheder kan være sikre på, at spildevand afledes fra deres ejendom på en forsvarlig, hygiejnisk og miljømæssig forsvarlig måde, der lever op til det fastsatte serviceniveau.