Gældende forhold

De kloakerede områder er opdelt i kloakoplande. Kloakopland er enten ”status-opland” (eksisterende opland) eller ”plan-opland” (nyt opland). Er et område byggemodnet med stik til alle ejendomme, overgår området til status-opland uafhængigt af, om det er bebygget eller ej.

Af historiske årsager er der anvendt forskellige kloakeringsprincipper i Syddjurs Kommune.  Kloakerings­principperne beskrives nærmere under det konkrete opland i ledningskortet for offentlig kloak. Her fremgår det ligeledes, om kloakeringsformen forudsættes ændret i fremtiden, eller om et område, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af det offentlige kloaksystem, planlægges kloakeret i fremtiden.

Der arbejdes med følgende typer af kloakering i spildevandsplanen:

Fælleskloak, hvor spildevand og regnvand afledes i den samme ledning med afløb til renseanlæg og overløb til recipient.

Fælleskloak med lokal håndtering af regnvand på ejendomme, hvor spildevand og regnvand fra vej afledes i den samme ledning med afløb til renseanlæg, samt hvor regnvand fra ejendomme håndteres lokalt evt. ved nedsivning.

Separatkloak, hvor spildevand og regnvand afledes i hver sin ledning. Spildevandet ledes til renseanlæg, og regnvandet ledes direkte eller via regnvandsbassiner til recipient.

Separatkloak med lokal håndtering af regnvand på ejendomme, hvor spildevand fra ejendomme og regnvand fra vej afledes i hver sin ledning, samt hvor regnvand fra ejendomme håndteres lokalt evt. ved nedsivning.

Separatkloak med mulig lokal regnvandshåndtering. Disse omfatter kun plan-oplande (nye). Der lægges ikke en regnvandsledning, såfremt det er muligt at håndtere regnvandet lokalt fx ved nedsivning. Såfremt det ikke er muligt med lokal håndtering af regnvandet, kan det efter konkret vurdering vælges at etablere en regnvandsledning.

Spildevandskloak, hvor spildevand ledes til renseanlæg, og regnvand håndteres lokalt, evt. ved nedsivning.

Drænvand må ud over mindre omfangsdræn for kloakerede bygninger ikke ledes til den offentlige fælles- eller regnvandskloak. Drænvand må aldrig tilsluttes offentlig spildevandskloak.

I kommuneplanen er der udlagt en række områder til byudvikling, mens andre arealer er udlagt som interesseområder/perspektiv­arealer til nye byudviklingsområder, der som udgangspunkt ikke forventes udbygget i planperioderne.

Kloakeringstypen for de nye områder er spildevandskloak eller separatkloak med mulig lokal regnvandshåndtering.

Til udarbejdelse af lokalplaner og byfornyelsesprojekter er det et krav, at der skal udarbejdes en vandhåndteringsplan for området, som danner grundlag for valg af kloakeringsmetode, herunder nedsivningsmuligheder, som skal være dokumenteret ved jordbundsundersøgelser. Der skal afsættes tilstrækkelige arealer til lokal afledning eller til etablering af robuste regnvandsbassiner, der som udgangspunkt også skal skabe rekreativ værdi for lokalsamfundet. Derudover skal kørselsadgang til bassinarealer, grøfter m.m. sikres af hensyn til fremtidige tilsyn og vedligehold.

Såfremt der i henhold til en geoteknisk vurdering ikke er mulighed for at nedsive regnvandet, kan det efter en konkret vurdering godkendes, at regnvand afledes til offentlig regnvandskloak. Hvor det er muligt, kan regnvand forinden forsinkes gennem LAR-løsninger.

Formodet placering af ledningssystemer og regnvandsbassiner i nye planområder er angivet på Plankortet. Den endelige placering af ledningssystemer og regnvandsbassiner fastlægges først, når der foretages detailprojektering i forbindelse med en konkret byggemodning.

Ved udstykning af enkelte parceller i eksisterende kloakopland føres der som udgangspunkt kun et spildevandsstik frem til grundgrænsen. Regnvand skal håndteres lokalt med LAR-løsninger.

Ved sanering af kloak udarbejdes der først en vandhåndteringsplan og håndteringen af regnvand på overfladen skal tænkes ind i projekteringen, så løsningen bliver helhedsorienteret og rekreativ.

I fælleskloakerede oplande etableres som udgangspunkt en ledning til spildevand og en ledning til regnvand. Alle kloakerede ejendomme vil blive forsynet med en stikledning inklusiv skelbrønd til henholdsvis spildevand og overfladevand. Ved sanering, hvor fælleskloak separeres, vil grundejerne i området blive pålagt for egen regning at separatkloakere på ejendommen.

På plankortet fremgår planlagte projekter for de næste 8 år. I planperioden vil de arbejder, der skal udføres være oplistet med en tentativ tidsplan.

Det kan fx på grund af akutte problematikker blive aktuelt at sanere kloak beliggende uden for de udvalgte planområder. For disse områder gælder ligeledes, at grundejerne i området vil blive pålagt for egen regning at separatkloakere på ejendommen.

Når et opland udvælges til sanering, er udvælgelsen foretaget på baggrund af miljømæssig påvirkning af recipient, klimatilpasningsovervejelser, driftsproblemer og forventet restlevetid.

Uvedkommende vand i kloakken har væsentlige omkostninger for samfundet generelt og de brugere, som retsmæssigt ikke kan komme af med sit vand.

Kommunen er opmærksom på, at den fremadrettede praksis med øget håndtering af regnvand på terræn kan give anledning til øgede fejltilslutninger.

For at imødekomme en eventuel negativ udvikling samt reducere mængden af uvedkommende vand, sætter kommunen og Syddjurs Spildevand A/S fokus på problematikken gennem øget positiv borgerinddragelse, søgning af fejltilslutninger og ledninger med indsivning samt efterkontrol af tilslutninger til stikledningerne.

Der er etableret SRO-styring (Styring, Regulering, Overvågning) på de fleste større pumpestationer og sparebassiner på fælleskloaksystemer. Ligeledes er alle de vitale funktioner på renseanlæggene forsynet med SRO. Overvågningen indeholder en vigtig vagtordning, som fungerer 24 timer i døgnet alle årets dage. Vagten modtager alarmer fra SRO-systemet og afhjælper de akutte problemer, der måtte opstå.

Syddjurs Spildevand A/S har 68 bygværker med regnvandsbetingede overløb.

On-line styring af processer og tilbageholdelse af regnvand i sparebassinerne forventes i fremtiden videreudviklet  på en måde, som gør det muligt at forberede og tilpasse kloaksystem og renseanlæg til den aktuelle regnhændelse. På denne måde kan systemernes kapacitet udnyttes bedre, og risikoen for oversvømmelse og overløb til vandløb, søer og hav kan mindskes.

Syddjurs Spildevand A/S planlægger derfor i planperioden en indsats for at etablere yderligere udstyr til on-line måling på de regnvandsbetingede overløb, der i dag er uden overvågning.

Overvågning af kloak og afskærende systemer

Ved udvalgte knudepunkter, overvejende pumpestationer, er der installeret elektronisk styring, regulering og overvågning. Endvidere registreres også eventuelle overløb til vandløb og kystvand på udvalgte steder. I dag er der SRO på 177 ud af 210 pumpestationer.

Syddjurs Spildevand A/S er i gang med en større ensretning og opgradering af SRO-systemet både m.h.t. hardware, software og datakvalitet. I forbindelse med opgraderingen er der fokus på datakvalitet samt det generelle rapportsystem til opsamling og visning af historik og nøgletal. Syddjurs Spildevand A/S udarbejder samtidig en strategi for registrering af overløb fra kloak samt vedligehold af bassiner.

Udover stationære overvågningsstationer undersøger Syddjurs Spildevand A/S muligheden for indkøb af mobilt overvågningsudstyr, som kan anvendes i områder uden stationært udstyr, og hvor der er ønske om at få dokumenteret funktionen af eksisterende overløbsbygværker mm.

Overvågning af renseanlæg

Der er i større eller mindre udstrækning installeret elektronisk styring, regulering og overvågning (SRO) på alle renseanlæg.

De renseanlæg, der ikke forventes nedlagt i de kommende år får ensrettede processtyrringsstrategier med hensyntagen til individuelle faktorer for hvert renseanlæg. Derudover er anlæggenes SRO-systemer blevet opgraderet, så flere data bliver elektronisk overvåget og mulighederne for fjernstyring øges. Herved forbedres anlæggenes driftssikkerhed.

Det regnvand, der falder på vejarealer, forurenes ofte med forskellige stoffer, der stammer fra trafikken og luften. Det kan blandt andet være olie- og benzinrester, rester fra dæk, tungmetaller og mikroplast. Vejvandet er derfor at betegne som spildevand, og hvis det ikke håndteres og afledes optimalt, kan det medføre forurening af vandområder.

Vejarealer  indenfor kloakerede områder afvandes som udgangspunkt til kloaksystemet, og håndteres på samme vis som alt andet spildevand. Undtagelsen er  spildevandskloakerede oplande, hvor vejvandet håndteres lokalt. Afvandingen består af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er en del af vejanlægget, så drift og vedligeholdelse af vejbrønde og stikledninger påhviler vejejer, som er kommune/stat ved offentlige veje og typisk grundejerforening/grundejerne ved de private fællesveje.

Ledningsanlæg, der udelukkende har til formål at afvande vejanlæg, betragtes ikke som Syddjurs Spildevand A/S ejendom - hverken i eller uden for de kloakerede områder.

Vejarealer, der er beliggende uden for de i spildevandsplanen afgrænsede kloakoplande eller i oplande, der kun er spildevandskloakeret, afledes typisk lokalt til nedsivning i grøfter eller udledes til nærmeste vandløb eller sø.

Ved nedsivning af vejvand skal der være mindst 300 m til boringer til almen drikkevandsforsyning. Ved placering af anlæg for nedsivning af vejvand i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker kan der blive påkrævet foranstaltninger i form af olieudskilleranlæg, sandfang mm. Det skal desuden sikres, at vejvandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser, gårdpladser m.v. eller har en væsentlig anden sammensætning.

Ved etablering af nye kloakoplande skal regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient via en renseløsning.