Offentlige kloakker i Syddjurs kommune

Syddjurs Spildevands A/S har ansvaret for 10 offentlige renseanlæg samt et bysamfund med mekanisk rensning i Kastrup. Syddjurs Spildevand A/S ønsker inden for 10-15 år at reducere antallet af renseanlæg fra 10 til 1-2 på Djursland. I indeværende Spildevandsplan igangsættes yderligere planlægningsarbejde for at nedlægge de mindre renseanlæg samt at fastlægge, hvorledes den fremtidige renseanlægsstruktur skal være.

I planperioden 2022-2025 er det planlagt at nedlægge de første to renseanlæg Skiffard og Thorsager. Herefter påtænkes det at nedlægge renseanlæggene Tåstrup-Feldballe, Rønde og evt. Holme og Hyllested Skovgårde.

En reduktion fra 10 til 1-2 offentlige renseanlæg på Djursland, vil betyde at der skal etableres flere nye transportledninger, pumpestationer mv. samt et nyt renseanlæg.

Ud over rensning på kommunens egne anlæg ledes ca. 20% af spildevandet i Syddjurs Kommune til Fornæs renseanlæg ved Grenå. Anlægget ejes og drives af Aquadjurs A/S, og anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg med en solid recipient (Kattegat). Spildevandet pumpes til Fornæs renseanlæg via tre byports-pumpestationer beliggende ved Tøstrup (30 l/s), Nødager (48 l/s) og Balle (15 l/s).

I forhold til vandkvalitet er recipienterne i Syddjurs Kommune, bortset fra Kattegat, meget sårbare. Dertil kommer at Rønde og Boeslum renseanlæg ligger ved Natura 2000 områder. 

I tabellen på næste side ses en oversigt over de 10 renseanlæg med anlægstype og år, kapacitet og belastningen i hhv. status og plan.

*Forklaring: M-Mekanisk, B-Biologisk, N-Nitrifikation, D-Denitrifikation, K-kemisk, L-Lagune, BAS-Bassin.

Alle renseanlæg overholder generelt udlederkrav dog med enkeltstående undtagelser, med undtagelse af Thorsager Renseanlæg som har haft flere overskridelser i 2020.

Her følger en beskrivelse for status og plan for hvert af anlæggene.

Boeslum

Boeslum Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg med en solid recipient. Der kan tilføres betydelige ekstra PE i fremtiden, uden større nye investeringer på anlægget.

I perioden 2014-2020 er der investeret i slamafvandingsanlægget, sandafvandingshus og opgradering af sandvasker og maskinhal. Derudover er mandskabs-bygningen, ny rist ristegodspresse, blæser og styring opgraderet.

Fremtidige udfordringer ligger i periodevis indtrængen af saltvand i det offentlige kloaksystem.

Mørke

Mørke Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg, men med en sårbar recipient, da anlægget ligger i toppen af vandløbssystemet. I januar 2013 er der ud fra eksisterende belastningsdata vurderet, at der kan tilføres betydelige ekstra PE i fremtiden uden større nyinvesteringer på anlægget. Det kræver dog, at udledningsmængden ikke øges.

I perioden 2014-2020 er der investeret i modtagerstation for septisk slam, tromlevasker og en større sandvasker. Der er etableret flydeslambrønde ved begge procestanke, optimering/ombygning af slamafvandingen. Rejektvand er frakoblet via ekstra brønd for fremover at kunne tage retvisende målinger af indløbsbelastningen. Indløbspumpestationen og mandskabsbygningen er renoveret. Der er etableret ny rist og ristegodspresser, og processtyring, maskinhal og teknisk vand er opgraderet.

Fokusområde er at undgå uhensigtsmæssig spildevandsudledning fra (enkelte) industrier samt den både stofmæssige og hydrauliske belastning til en følsom recipient.

Rønde

Rønde Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg, men med udledning til en sårbar recipient. Anlægget er belastet mere end den godkendte kapacitet. Der arbejdes på revidering af udledningstilladelse til en godkendt kapacitet på 7260 PE. Den planlagte belastning er dog fortsat væsentlig højere end den ansøgte kapacitet. Dertil kommer at der ikke kan tilføres betydelige ekstra PE i fremtiden uden større investeringer. Det vurderes at renseanlægget har begrænset levetid særligt grundet den høje planlagte belastning på anlægget, og derfor igangsættes planlægningsarbejdet for hvad der skal ske med anlægget. Det vurderes at spildevandet formentligt skal afskæres til Boeslum eller Fornæs renseanlæg.

Knebel

Knebel Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg, dog har anlægget driftsproblemer i kolde perioder, og det har udledning til en særdeles sårbar recipient. Der kan tilføres ekstra PE i fremtiden uden større nyinvesteringer på anlægget.

I perioden 2014-2020 er der investeret i en ny rørføring til beluftningen. Der er etableret en ny rist og ristegodspresse. Derudover er afvandingen, beluftersystemet, teknisk vand og processtyringen blevet renoveret/optimeret.

Fremtidige udfordringer ligger i den hydrauliske belastning, en eventuel renovering af blæserstationen, kolde vintermåneder samt den fortsatte udledning til en følsom recipient.

Marbæk

Marbæk Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en sårbar recipient (Skørring Å, Randers fjord). Anlægget kan tilføres ekstra PE i fremtiden uden større investeringer på anlægget.

I perioden 2014-2020 har anlægget fået ny ristebygning, et doseringsanlæg og ny processtyring.

Fokusområde ligger i den hydrauliske belastning.

Tåstrup-Feldballe

Feldballe Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en følsom recipient. Der kan ikke tilføres betydelig ekstra PE i fremtiden uden en nærmere undersøgelse af den aktuelle stofbelastning.

I perioden 2014-2017 blev der investeret i den elektroniske styring af anlægget.

Fokusområder er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved fjernelse af uvedkommende vand og driftsproblemer i kolde perioder.

Thorsager

Thorsager Renseanlæg anses som funktionsdygtigt, men forældet og ikke tidssvarende anlæg med en robust recipient (Saksvad Bæk, Kattegat). Anlægget er mandskabstimekrævende. Anlægget er planlagt nedlagt.

Fokusområde er nedlæggelse af Thorsager Renseanlæg og afskæring af spildevandet til Mørke Renseanlæg.

Skiffard

Skiffard Renseanlæg er et ikke længere tidssvarende anlæg med begrænset levetid. Anlægget er planlagt nedlagt.

Fokusområde er nedlæggelse af anlægget og afskære spildevandet til Fornæs Renseanlæg.

Holme og Hyllested Skovgårde

Både Holme og Hyllested Skovgårde Renseanlæg anses for to ikke længere tidssvarende anlæg med begrænset levetid.

Der skal tages stilling til, om anlæggene skal nedlægges og afskæres til Boeslum Renseanlæg, eller om anlæggene skal udskiftes.

Egens

Egens Renseanlæg er blevet nedlagt og afskåret til Rønde Renseanlæg.

Bjødstrup-Landborup

Bjødstrup-Landborup Renseanlæg er blevet nedlagt og afskåret til Knebel Renseanlæg.

Byer med mekanisk rensning

Kastrup er den eneste by tilbage, hvor rensning af spildevand sker i septiktanke med efterfølgende udledning til recipient. Pt. er der ikke planer om nedlæggelse af anlægget.

Bale, Andi og Søvang er blevet kloakeret og spildevandet afskåret til hhv. Mørke, Marbæk og Knebel renseanlæg.

Slamhåndtering

Ved rensning af spildevand fås restprodukter som ristegods, fedt, sand samt spildevandsslam. Ristegods sendes til forbrænding, fedt sendes til gasproduktion hos nabospildevandsforsyninger, sand deponeres, mens spildevandsslammet fra Knebel og Marbæk køres direkte på landbrugsjord på Djursland og resten af slammet sendes til Egå renseanlæg, hvor slammet kommer igennem et rådnetårn og derefter på landbrugsjord.

Grøn omstilling

I perioden 2017-2020 er der investeret i solcelleanlæg på de 5 største renseanlæg. Solcellerne dækker ca. 20% af energiforbruget på det enkelte anlæg.

Betegnelsen regnvandshåndtering omfatter systemer til håndtering af både daglig regn og skybrudsregn. I praksis er der tale om to forskellige typer indretning.

• Den daglige regn håndteres under jorden i rør og over jorden i LAR-løsninger. Separatkloakering anvendes som metode til at håndtere regnvand. Separatkloak betyder, at regnvand ledes i separate rør adskilt fra spildevandet. 
• Skybrudsregn håndteres hovedsageligt via skybrudssystemer på overfladen.

Krav i statens vandområdeplaner betyder, at vandløbene skal bevare en høj kvalitet eller opnå en bedre kvalitet svarende til god økologisk tilstand. Udledning af overfladevand må ikke forringe tilstanden i vandløbet eller forhindre, at der kan opnås en god økologisk tilstand. Vandløbene belastes med udledning af forurenende stoffer eller i forbindelse med overløb, når det regner meget.

Overløb kan medføre erosion i vandløbet, da der oftest ikke er forsinkelse på.

Som udgangspunkt må der ikke udledes større vandmængde til vandløb end svarende til den naturlige udledning/afstrømning fra jorden, hvilket normalt er 1 liter/sek/befæstet hektar (1 l/s/red.ha.).

I forbindelse med kommunens myndighedsbehandling af konkrete ansøgninger vil der blive stillet krav til udledning af regnvandsmængden for det pågældende vandområde. 

Regnvandsbassiner

I områder, som er separatkloakeret indenfor nyere tid, er der på regnvandssystemer etableret regnvandsbassiner, som er permanent våde, således de renser regnvandet før udledning til vandmiljøet.

Bassinernes funktion er at tilbageholde og udlede regnvandet i et omfang der gør, at recipienten ikke bliver overbelastet og får erosionsskader, specielt når recipienten er et mindre vandløb. Bassinernes funktion er desuden at tilbageholde sand og faste partikler samt at tilbageholde olie fra spild på veje og parkeringspladser, så det ikke kommer ud i vandmiljøet.

Regnvandsbassin i Ryomgård

Våde regnvandsbassiner

Bassiner placeres tit på lavtliggende arealer tæt på de vandløb, hvor regnvandet skal udledes til. Et bassin renser vandet, fordi der sker en bundfældning af partikler og forurenende stoffer. Planter og alger optager en del af de opløste stoffer, og der sker en delvis omsætning af organiske stoffer. Graden af rensning afhænger af bassinets indretning samt vandets strømningshastighed og retning. Bassiner kan indgå i kombination med LAR-løsninger.

Ansvarsområde – drift af regnvandsbassiner

Offentlige regnvandsbassiner

Syddjurs Spildevand A/S har ansvaret for drift og vedligeholdelse af regnvandsbassinerne, så bassinerne lever op til den tiltænkte funktion. Dvs. at bassinerne renses op for slam, og ind- og udløb med tilhørende bygværk renses for eventuelle forhindringer. De steder, hvor Syddjurs Spildevand A/S ejer matriklen, har forsyningen i udgangspunktet også ansvaret for drift af arealet i form at fx græsklipning og beskæring af buske.

Fælles private regnvandsbassiner

På private Fællesveje har grundejerforeningen i spildevandskloakeret opland ansvaret for driften og vedligeholdelse af regnvandsbassiner/nedsivningsbassiner/LAR-løsninger, der håndterer vejvandet. Bassinerne skal leve op til den tiltænkte funktion. Dvs. at bassinerne renses op for slam, og ind- og udløb med tilhørende bygværk renses for eventuelle forhindringer. De steder, hvor grundejerforeningen ejer matriklen, er grunderejerforeningen ligeledes ansvarlig for drift af arealet i form at fx græsklipning og beskæring af buske.

Kloaksystemets væsentligste funktion er at bortlede spilde- og regnvand i kloak­oplandene til mindst mulig gene for borgerne samt at undgå at vandmiljøet forurenes. Det er dog ikke muligt at undgå opstuvninger og oversvømmelser i forbindelse med alle regnhændelser. Derfor dimensioneres kloaksystemet til at tage en bestemt mængde regnvand ud fra en overordnet betragtning om, hvor meget regnvand der erfaringsmæssigt og teoretisk kommer i kloakkerne ved regnskyl, og hvor ofte man vil acceptere opstuvning til kritisk kote (se ordforklaring). Dette niveau betegnes som kommunens serviceniveau overfor den enkelte borger.

Serviceniveau

Syddjurs Kommune arbejder både med et hydraulisk og et fysisk serviceniveau

Det hydrauliske serviceniveau beskriver, hvor kraftig regn de offentlige kloaksystemer skal kunne håndtere, og hvor ofte vi må tåle vand på terræn. Herefter er det op til konkrete klimatilpasningsløsninger at sikre, at oversvømmelser ikke medfører skade. Det vil være meget dyrt at lave kloaksystemer, der er så store, at de er sikre mod oversvømmelser fra selv de vildeste skybrud.

I skybrudssituationer med regnskyl ud over det fastsatte serviceniveau, er Syddjurs Spildevand A/S ikke ansvarlig for at fjerne vandet og for afledte skader.

Eksisterende kloak og ny kloak

Kommunens kloakker er af forskellig alder, og er dimensioneret, som det var god praksis i Danmark på anlægstidspunktet, og til den hydrauliske belastning, som forudsattes på anlægstidspunktet. Derfor er der forskel på serviceniveauet for eksisterende og ny kloak.

Tidligere blev kloakanlæg dimensioneret ud fra følgende serviceniveau:

• Fælleskloak:

Fuldtløbende ledninger højst hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre.

• Separatkloak:

Fuldtløbende regnvandsledninger højest én gang årligt.

Ved nykloakering og renovering tages der som nævnt udgangspunkt i en særskilt vandhåndteringsplan, som er fastlagt i dialog med kommunen.

Serviceniveau for ny kloak:

Fælleskloak:   

• Gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote er 10 år.

Regnvandskloak:

• Gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote er 5 år.

Målsætning for det fysiske serviceniveau er at afhjælpe/undgå lugtproblemer og at få uvedkommende vand ind i kloakken.

Syddjurs Spildevand A/S fører løbende tilsyn med kloaksystemet i kommunen ved brug af TV-inspektioner og målinger, ligesom fejlkoblinger og øvrige kilder til uvedkommende vand løbende registreres og stoppes vha. opsporing, renovering og påbud. Herudover spiller brugerhenvendelser en vigtig rolle i den fremtidige indsats for opnåelsen af det fysiske serviceniveau.

Dimensionering og Funktionspraksis

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn er bygget op af tre elementer:

• Formulering af funktionskrav/serviceniveau.
• Anbefaling af beregningsmetode, som benyttes ved ny dimensionering og analyse af systemer.
• Brug af sikkerhedstillæg på såvel beregning som på fremtidsscenarier, herunder konsekvenser af klimaforandringer og bytæthed.

Serviceniveauet, som skal overholdes for nye fællesledninger og regnvandsledninger, er udtrykt ved et minimumsfunktionskrav, som angiver en tilladelig gentagelsesperiode (år) for opstuvning til kritisk kote.

Det er den oplevede effekt i afløbssystemet, der er målet for formuleringen af funktionskravet - ikke den beregningsmæssige. Beregninger opfattes som konsekvens af dette som et hjælpemiddel. Ved dimensionering kan bygherrer kontakte Syddjurs Spildevand A/S.

Det er afgørende, at det kan sandsynliggøres, hvorvidt en oplevet hændelse overskrider de opsatte funktionskrav. Dette kan principielt ske ved at gennemføre en statistisk analyse af dokumenterede observationer.

Ved dimensionering af ny kloak anvender Syddjurs Spildevand A/S i dag anbefalinger fra bl.a.:

• Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn”
• Skrift nr. 28 ”Regional variation af ekstrem­regn i Danmark”.
• Skrift nr. 29 ”Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer”.
• Skrift 30 ” Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter”.
• Skrift 31 ”Serviceniveau for vand på terræn”.

Ved nykloakering og renovering tages der som nævnt udgangspunkt i en særskilt vandhåndteringsplan, som er fastlagt i dialog med kommunen.

Sikkerhedsfaktorer og korrektionsfaktorer

Ved dimensionering af afløbssystemerne skal der benyttes sikkerheds- og korrektionsfaktorer som skal tilskrives afstrømningen fra den lokale regnserie [f_lokal].

Klimafaktorer [f_klima]

Som udgangspunkt anvendes standardfaktoren i Tabel klimafaktorer ved dimensionering. Dimensioneringens ”robusthed” undersøges ved anvendelse af høj faktor og eftervises hvor der er behov for det.

Modelusikkerhedsfaktorer[f_model]

Modelusikkerhedsfaktoren tilpasses den aktuelle situation og model. Faktoren ligger mellem 1,0-1,2. Hvis ikke andet oplyses, benyttes 1,1.

Fortætningsfaktor[f_fortætning]

Faktor for fortætning sættes i Syddjurs Kommune til 1,1.

Regnseriefaktor [f_regnserie]

Denne korrektionsfaktor oplyses af Syddjurs Spildevand A/S for aktuel varighed. Hvis der anvendes den regionale model til generering af CDS-regn (Chicago Design Storm), sættes faktoren til 1.

Dimensionsgivende afstrømning

Dimensionsgivende afstrømning beregnes herefter som:

Kloakseparering betyder at adskillelsen af regnvand og spildevand.

Etablering af separatkloak er en del af løsningen for en fremtidssikret håndtering af regnvand, som skåner vandmiljøet. Ved separatkloak ledes regnvand i en ny ledning uden om det eksisterende spildevandssystem.

Udgifterne til separering af regn- og spildevand på egen grund varierer meget i forhold til husets indretning og placering på grunden. Du kan kontakte en autoriseret kloakmester for at få en konkret vurdering af forholdene på din ejendom.

Den langsigtede plan

Den langsigtede plan er, at alle fælleskloakerede områder skal have adskilt regnvand og spildevand ved fuld separering eller ved semi-separering. Indsatsen vil blive prioriteret løbende. 

I alle fælleskloakerede områder er det principielt muligt at udtræde af tilslutningspligten for regnvand ved at etablere Lokal Afledning af Regnvand (LAR) på egen grund. Ved ansøgning om udtræden vil Syddjurs Spildevand vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at en større samlet gruppe af ejendomme eller eventuelt nogle få yderligt beliggende ejendomme udtræder af forsyningspligten for regnvand. 

Semi-separering

Semi-separering betyder en delvis adskillelse af regnvand og spildevand. Der etableres én ekstra kloakledning/rende på overfladen til regnvand, hvortil vej- og pladsafvanding samt evt. tagnedløb fra de ejendomme, som har facade mod vejarealet tilkobles. Regnvand ledes til f.eks. regnvandsbassin og derfra ud til f.eks. et vandløb. Øvrigt tag- og overfladevand samt spildevand afledes i den eksisterende kloakledning til renseanlægget.

Metoden forventes anvendt når regnvand skal fjernes fra spildevandet i gamle byområder.

Metoden forventes anvendt i bl.a. Adelgade i Ebeltoft, hvor det er dyrt og besværligt at etablere en fuld separering. Metoden kan separere store mængder regnvand fra spildevandssystemet og sikre, at større regnvandsmængder ikke udledes urenset til Ebeltoft Vig.

Der ledes mere regnvand til kloaksystemet, fordi byerne befæstes mere ved byfortætning. Det er problematisk at lede store mængder regnvand til spildevandssystemet, da kapaciteten i ledningssystemet bliver for lille.

Maksimal befæstelsesgrad er et udtryk for den befæstelsesgrad - med afledning til kloak - der kan etableres uden tilbageholdelse eller forsinkelse af regnvandet. Graden afhænger af, hvilken type arealanvendelse der er tale om.

Dimensionering af regnvandsbassiner

Dimensionering af bassiner sker på beregningsniveau 1 ved anvendelse af spildevandskomiteens seneste regneark og de tidligere omtalte sikkerheds-, korrektions- og klimafaktorer. På beregningsniveau 2 anvendes LTS-beregninger (Long Term Statistics) med lokal regnserie. Gentagelsesperioden for overløb ved fastsættelse af nødvendigt bassinvolumen skal fremgå af udledningstilladelsen eller efter aftale med Syddjurs Kommune. Som udgangspunkt anvendes et niveau på N = 1/10, som er et overløb hvert 10. år. Begrundelsen for dette er at de fleste vandløb i kommunen er hydraulisk overbelastede.

Arealanvendelse og maksimal befæstelsesgrad

Maksimal befæstelsesgrad for forskellige arealanvendelser ses nedenfor:

• Centerområder inkl. Veje: 0,9
• Boligområde, åben lav, inkl veje: 0,5
• Boligområde, tæt lav, kæde- og rækkehuse mv inkl. veje.: 0,5
• Erhverv inkl. veje: 0,8
• Område til offentlige formål, inkl. veje: 0,8

Som grundejer eller projektudvikler er det dit ansvar at overholde den maksimale befæstelsesgrad, så der ikke afledes mere regnvand til den offentlige kloak end tilladt.

Grundejer eller projektudvikler skal ansøge kommunen om tilslutningstilladelse til kloak i forbindelse med nybyggeri, nyopførelse samt til-/ombygninger, der kræver byggetilladelse.

Hvis den maksimale befæstelsesgrad overskrides, skal en del af regnvandet håndteres på grunden via regnbed, faskine, grønt tag eller lignende.

Beregning af maksimal befæstelsesgrad

Ved beregning af befæstelsesgraden indgår befæstelsens afledningskoefficient, dvs. i hvor høj grad vandet strømmer direkte af det befæstede areal og til kloak.  

Afledningskoefficient for forskellige belægninger:

• Tagflader: 1,0
• Tætte belægninger (asfalt, beton m.v.): 1,0
• Belægning med grus- eller græsfuger: 0,8
• Grusbelægninger: 0,6
• Grønne områder uden belægning: 0,1

Eksempel:

På en grund afledes regnvand fra:

• 50% asfalt (afledningskoefficient 1,0)
• 40% græsarmering (afledningskoefficient 0,8)
• 10% grus (afledningskoefficient 0,6)

Den samlede befæstelsesgrad i forhold til afledning af regnvand til kloak bliver 0,5*1 + 0,4*0,8 + 0,1*0,6 = 0,88

Med henvisning til spildevandsplanens fokus vedrørende Lokal Afledning af Regnvand (LAR) arbejder kommunen for at skabe flere blå/grønne løsninger, hvor regnvand betragtes som en ressource.

I forbindelse med nybyggeri er det kommunens mål, at kommunen, forsyningen og bygherre indgår i en tæt dialog om løsninger, der giver synergi.