Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 5-6 skal der redegøres for, hvordan Syddjurs Kommune forholder sig til indsatsprogrammet med hjemmel i lov om vandplanlægning og sammenhæng med drikkevandsinteresserne.
Vandplaner
Vandplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv. Målet er, at vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvandet skal opnå en god tilstand. Vandplanerne bliver fornyet hvert sjette år på baggrund af en national analyse af vandets tilstand.
Syddjurs Kommune arbejder efter statens vandplaners formål og retningslinjer.
Se i øvrigt kommuneplanens retningslinjer for overfladevand og klima samt skovrejsning. Desuden udmøntes en del af vandplanerne i kommunens sektorplaner, med konkrete handlinger.
Syddjurs Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
Den danske drikkevandsforsyning er baseret på uforurenet grundvand, som kun kræver en simpel behandling. Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først forurenes, kan det tage lang tid, inden det atter er rent. Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgørende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden.
Naturstyrelsen har kortlagt grundvandet i Syddjurs Kommune. Kortlægningen skal danne baggrund for kommunens udarbejdelse af en indsatsplan, der beskriver konkrete tiltag til grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen indeholder arealudpegninger til skovrejsning og oprettelse af vådområder. Desuden er planlægningen for byvækst og erhvervslokalisering en vigtig faktor i beskyttelsen af grundvandet.
Redegørelse for drikkevandsinteresser og byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
Af indsatsplanens retningslinjer fremgår det blandt andet, at ”Boringsnære beskyttelsesområder og kildepladszoner omkring almene vandværksboringer som udgangspunkt skal friholdes for byudvikling”.
Med kommuneplanen skal behovet for flere boligbyggemuligheder, begrænsning af byspredning og det at øge kvaliteten af byen afvejes, og gerne forenes med målsætningen i indsatsplanen. Da drikkevandsboringerne af historiske årsager ofte ligger bynært, er det i nogle tilfælde uundgåeligt at kommunens byer bliver planlagt udbygget, hvor der er indvindingsoplande (Det kan eksempelvis være store dele af Hornslet og Feldballe) og i nogle tilfælde også, hvor der er en aktiv boring med tilhørende kildepladszone.
Hensyn til lavbundsområder og natur, byens naturlige udbygningsretning, kystnærhedszonens regler, infrastruktur og fortætning samt ønsket om at begrænse byspredning kan begrænse reelle alternative byudbygningsmuligheder.
Med byudbygning inden for indsatsplanens områder søges det at minimere risikoen for forurening af drikkevandet, blandt andet gennem zonering og begrænsning af erhvervstyper med kendte forureningskilder samt restriktioner på byggeri og anlæg i nødvendige boligrammer og lignende inden for kildepladszonen. Det betyder at indretning af området samt udformning af byggeri og anlæg, skal beskytte grundvandet mod nedsivning af miljøfremmede stoffer jf. kommunens indsatsplan.
Herunder indgår bemærkninger om begrundelsen for byvækst, der berører kildepladszoner.
| Plandistrikt | Rammenummer | Bemærkning |
| 02 - Hornslet | 2.1.E8.c | Arealet er udlagt til facadeerhverv til Hornslets mest trafikerede indfaldsvej. Rammen skal muliggøre et mindre areal for større pladskrævende varegrupper, så de placeres samlet i Hornslet og muliggøre lettere produktion og udstillingslokaler. Anvendelsestyper begrænses ved efterfølgende lokalplanlægning og planlægges at være foreneligt med indvindingsoplandet. Der kan med den efterfølgende planlægning reguleres for afværgende foranstaltninger, som begrænser nedsivning af miljøfremmede stoffer inden for kildepladszonen, med eksempelvis genanvendelse af tagvand og bortledning af overfladevand til kloak. Der skal med indretning af området sikres en større kapacitet til opstuvning af overfladevand, som skal bortledes i kloak. Se i øvrigt den supplerende grundvandsredegørelse. |
| 2.1.B52 og 2.1.R18 | Rammeudlæggene afslutter Hornslet Øst/Vendehøjkvarteret og udlægges for at muliggøre regnvandshåndtering og dertil begrænset boligbyggeri. Rammebestemmelserne begrænser omfanget af belagte flader (sokkeludstykninger) og anlæg i øvrigt. Der kan med den efterfølgende planlægning reguleres for afværgende foranstaltninger, som begrænser nedsivning af miljøfremmede stoffer inden for kildepladszonen, med eksempelvis genanvendelse af tagvand og bortledning af overfladevand til kloak. | |
| 03 - Rønde-Ugelbølle | 3.1.R8 | Rammen er teknisk justeret, så det er muligt for vandværket at opføre en højdebeholder i området. Rammen berører en del af kildepladszonen. |
| 04 - Mols-Helgenæs | 4.2.BE1 | Ændring af rammens afgrænsning er i overensstemmelse med afgrænsningen af lokalplan 525 og indeholder og muliggør derfor ikke ny planlægning. Vrinners er berørt af tre kildepladszoner. |
| 4.1.B6, 4.1.O4 | Den gældende boligramme reduceres i omfang, og fastholdes, da den ligger centralt for fælles funktioner i byen. Der er dermed ikke tale om ny planlægning, men regulering af gældende plan. Arealer, der ikke indgår i boligrammen er optaget i en offentlig ramme, der skal friholde BNBO og §3 beskyttet sø fra anlæg. Der kan med den efterfølgende planlægning reguleres for afværgende foranstaltninger i 4.1.B6, som begrænser nedsivning af miljøfremmede stoffer inden for kildepladszonen, med eksempelvis genanvendelse af tagvand og bortledning af overfladevand til kloak. Byudbygningsmulighederne i Knebel er meget begrænsede. | |
| 4.20.BE1 | Landsbyens afgrænsning justeres, så det er muligt at opføre en bolig som huludfyldning i sammenhæng med en i forvejen udbygget del af Dejret. Dejret har begrænsede udbygningsmuligheder, da lands byen ligger kysnært. Kildepladszonen dækker i øvrigt den ikke kystvendte og største del af landsbyen. | |
| 05 - Ryomgård-Pindstrup | 5.2.B6 |
Ændringen af rammens afgrænsning og bebyggelsesomfang skal muliggøre en tæt udbygning af Pindstrup. Arealet er beliggende i byens eneste udbygningsretning. Der kan med den efterfølgende planlægning reguleres for afværgende foranstaltninger, som begrænser nedsivning af miljøfremmede stoffer inden for kildepladszonen, med eksempelvis genanvendelse af tagvand og bortledning af overfladevand til kloak. |
| 5.1.B25 |
Rammen muliggør fortætning af Ryomgård, opstuvning af overfaldevand og skal være med til at sikre krydsningen af Nimtoftevej. Boringen og tilhørende kildepladszone er beliggende under eksisternede, udbygget by. Ryomgård har en udbygningsretning fri af indvindingsoplandet, men for at mindske byspredning og øge byens kvalitet, søges det at fortætte og samle byen. Der kan med den efterfølgende planlægning reguleres for afværgende foranstaltninger, som begrænser nedsivning af miljøfremmede stoffer inden for kildepladszonen, med eksempelvis genanvendelse af tagvand og bortledning af overfladevand til kloak og reducering af belagte arealer. |
|
| 09 - Mørke | 9.1.B17 | Boligrammen skal muliggøre en afrunding af det vestlige Mørke og berører en mindre del af kildepladszonen. Kildepladszonen er sammenfaldende med en del af arealet, hvor der opstuves overfladevand, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at bygge på den del af arealet. Der kan med den efterfølgende planlægning reguleres for afværgende foranstaltninger, som begrænser nedsivning af miljøfremmede stoffer inden for kildepladszonen, med eksempelvis genanvendelse af tagvand og bortledning af overfladevand til kloak og indretning af grønne fællesarealer på det areal, der er omfattet af kildepladszonen. |
| 9.1.R2 | Rammens anvendelse justeres teknisk, så det foruden anvendelse til nyttehaver også er muligt at benytte området til park. | |
| 12 - Feldballe | 11.1.B4 | Rammen udgør en afrunding af Feldballe By mod sydvest og ligger i nær tilknytning til skolen og andre fælles faciliteter i byen. Øvrige reelle udbygningsmuligheder er alle beliggende inden for kildepladszonen. Rammeområdet er delvist beliggende inden for kildepladszonen, og der kan med den efterfølgende planlægning reguleres for afværgende foranstaltninger, som begrænser nedsivning af miljøfremmede stoffer inden for kildepladszonen og med eksempelvis indretning af grønne fællesarealer på det areal, der er omfattet af kildepladszonen. |
Arealer, der udgår af planlægning inden for kildepladszonen og evt. BNBO
| Plandistrikt | Rammenummer (Kommuneplan 2020) | Bemærkning |
| 5 - Ryomgård-Pindstrup | 5.2.BE3 | Rammen udgår i sin helhed af planlægning med Kommuneplan 2024. Arealet er delvist beliggende inden for kildepladszonen. Lokalplanen for området aflyses efterfølgende. |
Virksomheder med forureningsrisiko og drikkevandsinteresser
For ramme 9.10.E1 og 6.10.E3.f henvises til den supplerende grundvandsredegørelse.
Fælles for de to rammeudlæg er, at de muliggør en organisk vækst for eksisterende virksomheder inden for indvindingsoplandene.
For ramme 2.1.E8.c henvises til rammeteksten og den efterfølgende planlægning - der vil kun kunne etableres virksomheder, der ikke udgør en nedsivningsrisiko i området.
| Plandistrikt | Rammenummer | Bemærkning |
| 02- Hornslet | 2.1.E8.c |
Rammeområdet udlægges til facadeerhverv, der er afhængig af nærheden til indfaldsvejen til Hornslet. Rammen skal muliggøre udstillingslokaler, lettere erhverv og i den nordligste del et areal til større pladskrævende varegrupper. |
| 06 - Kolind | 6.10.E3.f | Rammeområdet placeres med den pågældende beliggenhed, fordi der allerede i dag foregår erhvervsaktiviteter. Derfor prioriteres det, at disse aktiviteter ikke ændrer beliggenhed, og at der ligeledes gives mulighed for udvidelse på arealerne, der ligger i forbindelse med eksisterende aktiviteter. Virksomheden kan ikke henvises til en alternativ placering. |
| 09 - Mørke | 6.10.E3 | Rammeområdet placeres med den pågældende beliggenhed, fordi der allerede i dag foregår erhvervsaktiviteter. Derfor prioriteres det, at disse aktiviteter ikke ændrer beliggenhed, og at der ligeledes gives mulighed for udvidelse på arealerne, der ligger i forbindelse med eksisterende aktiviteter. Alternative placeringsmuligheder for virksomheden omfattet at ramme 9.10.E1 vil stadig være beliggende i et indvindingsopland (Fremtidsparken). |
Om byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande.
Hvis der udarbejdes nye kommuneplantillæg, hvor der skal ske nye udlæg eller en ændret arealanvendelse, skal der udarbejdes en supplerende grundvandsredegørelse for det pågældende område.
Dette fremgår af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 /2/ og dertil hørende vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse /3/.
Kommunalbestyrelsen kan fravige § 11 a, stk. 1 pkt. 1. og 3. i vandforsyningsloven /4/, hvis det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. Planlovens § 11 e /5/, er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges ved bl.a. tekniske tiltag.
Kravet om tekniske tiltag har ophæng i Planlovens § 11b, hvoraf det fremgår, at der skal fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner.
BAGGRUNDSVIDEN:
Miljøvurdering og grundvandsredegørelse for kommuneplanforslag 2024, Syddjurs kommune
LÆS MERE I RETNINGSLINJERNE: