Skovrejsning

Skovrejsningsområder 

Nr. 1: I Syddjurs kommune er skovrejsning udpeget og ønsket ved tre primære hensyn:

A) Hvor grundvandsressourcen skal beskyttes.
B) Hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed og natursammenhængen i landskabet.
C) Hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes. 

Nr. 2: Skovrejsningområder kan godt være sammenfaldende med andre retningslinjer, alt efter udpegningsgrundlag. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket

Nr. 3: Hvor vi skal sikre lysåbne arealer, større ubrudte områder og bælter langs fremtidige infrastrukturanlæg, herunder fremtidige vejanlæg, udpeges normalt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 

Redegørelse

Retningslinjerne for skovrejsning refererer til planlovens § 11a, nr. 12

Etablering af ny skov er et effektivt virkemiddel til at beskytte grundvandet mod nedsivende forurening fra nitrat og pesticider. Samtidig vil nye skove binde CO₂  og således medvirke til at styrke kommunens ambitioner på klimaområdet.

Etablering af mere skov i Syddjurs kan desuden være med til at øge biodiversiteten og fremme skovenes økosystemer. Der er rekreative værdier forbundet med etablering af skove både i forhold til hverdagsudflugter men også i forhold til oplevelsen af at færdes i kommunen i en landskabelig afveksling mellem lokalsamfund, åbne marker, ådale og skove.

Udpegning af arealer til ønsket skovrejsning er baseret på seneste geologiske viden og Miljøstyrelsens udpegning af nitratfølsomme indsatsområder, hvor kommunen er forpligtet til at beskytte grund­vandet. Som udgangspunkt er den statslige grundvandsudpegning derfor sammenfaldende med de kommunale skovrejsningsområder. Dog kan der være geologiske/landskabelige og økologiske hensyn, der gør, at skovrejsningen ikke nødvendigvis er den rette måde at beskytte grundvandet på i en udvalgt geografi. Disse arealer er ikke udpeget som skovrejsning ønsket.

Ved hver af de tre primære hensyn til skovrejsning kan der være sammenfald med andre udpegningsgrundlag, og i disse tilfælde vil der være en rangordning baseret på anvendelsen.
Ved A vil hensynet til Nitratfølsomme indvindingsoplande have forrang foran f.eks. Grønt Danmarkskort og rekreation. 
Ved B vil hensynet til Grønt Danmarkskort have forrang frem for f.eks.  grundvands- og rekreative interesser og
ved C vil byskitsernes blå-grønne strukturer være det primære sammenfald mens skovrejsningen sekundært kan sikre grundvandsinteresser og øget biologisk mangfoldighed.

Skovrejsningsarealerne blev ændret markant med kommuneplan 2020 blandt andet på baggrund af Miljøstyrelsens kortlægning og udpegning til særlig værdifuld landbrugsjord. Udpegningen er justeret i begrænset omfang med kommuneplan 2024. Der er potentiale til at udpege yderligere, hvor der er udpeget indsatsområder. Disse arealer kan indgå som reserve i fremadrettet planlægning, blandt andet med øje for arrondering/omlægning af arealer i det åbne land og multifunktionel arealanvendelse. 

Skovrejsning og flere hensyn 
Skovrejsningstemaet er fladedækkende og kan godt have et sammenfald med andre retningslinjer og rammer, alt efter udpegningsgrundlaget, da vi skal forene interesserne i arealanvendelsen, og gennem multifunktionalitet begrænse forbruget af det danske areal helt generelt.

Derfor kan der være tilfælde, hvor planægning for en anden anvendelse, der beskytter grundvandet og på den måde erstatte effekten af skovrejsning på arealerne bliver relevant. Dette kan eksempelvis være etablering af solenergianlæg, eller anden anvendelse, der medfører ekstensivering af arealerne. 

Ved sammenfald mellem udpegning af skovrejsning til beskyttelse af grundvandsressourcen og planlægning for større fladedækkende (solenergi)anlæg og lignende skal rammeplanlægning og den efterfølgende planlægning sikre at opnå tilsvarende grundvandsbeskyttelse. Udpegningen til skovrejsning vil stadig være gældende, i fald funktionen i den den vedtagede planlægning kan forventes at kunne ophøre eller have behov for fornyet planlægning ved ændret anvendelse.  

Skovrejsning uønsket
Arealer til skovrejsning uønsket er typisk udpeget for at beskytte de særlige landskabelige interesser og værdifuld natur samt trafikale korridorer mod at blive tilplantet med skov. Det gælder for eksempel også geologiske interesser, kulturmiljøer, og fortidsminder. Da temaet er fladedækkende, kan der være lokale undtagelser, hvor mindre skovrejsningsprojekter eller med den rette afgrænsning både kan understøtte naturindhold og landskab. 

Nationale interesser

Det er en national interesse, at øge det samlede skovareal i Danmark, for på sigt at få skovarealerne til at dække 20 - 25% af Danmarks areal i løbet af 80 - 100 år fra 2002 og frem. Syddjurs kommunes eksisterende skove dækker godt 25% af kommunens areal. Udpegningen er revideret med kommuneplan 2024, og udpegningen til skovrejsning ønsket dækker godt 8,7% af kommunens samlede areal.

Udlagte arealer til skovrejsning er ikke sammenfaldende med planlagte trafikkorridorer og lignende anlæg, der vil medføre en erstatningspligt.

Sektorplanlægning

Skovrejsningstemaet er sammen med lavbundsarealer og potentielle lavbundsarealer et vigtigt led i indsatsplanlægningen for Syddjurs kommune. De handlemuligheder, der er forbundet med skovrejsning eller omlægning til lavbund og øvrige indsatser er beskrevet i indsatsplanlægningen og vandvisionen for Syddjurs Kommune. Arealudlæggene i kommuneplanen muliggør indsatsplanlægningen.

Øvrig lovgivning ​

Inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er der flere steder arealer udpeget til fredskov efter skovloven. Her er der stadig pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst.

Miljøstyrelsen forvalter skovloven og er myndighed for spørgsmål vedrørende fredskov. Vejdirektora­tet forvalter vejloven og er myndighed på anvendelse af arealer inden for vejbyggelinjerne, herunder arealreservationer til skovrejsning og skovrejsning uønsket. 

Ved tilplantning med skov skal der tages hensyn til jordfaste fortidsminder og øvrig beskyttet kulturarv og natur.