Kystnærhedszonen

Ifølge planlovens § 11e, stk. 1 nr. 11, og stk. 2 skal der redegøres for den forventede fremtidige udvikling inden for kystnærhedszonen, herunder udviklingsområder og Grønt Danmarkskort og de tilgrænsende vandområder. Planlægningen vises på kort. 

Større sammenhængende udvikling

Siden 2009 har Syddjurs Kommune arbejdet med muligheden for at udvikle området langs med Kalø Vig fra Aarhus Kommune til Rønde gennem en strukturplan. Denne planlægning er optegnet i byskitserne, som fremgår af hovedprincipperne. 

Syd for Ebeltoft er der gennem landsplandirektiv 2019 og med kommuneplan 2020 udlagt et udviklingsområde. 

Kommuneplan 2024 indeholder principielle retningslinjer for placering af ferie- og fritidscentre inden for kystnærhedszonen. Ved en konkret henvendelse vil der skulle gennemføres en samlet planlægning for arealanvendelsen.

Arealudlæg inden for Kystnærhedszonen 

Samlet udgør de ubebyggede/uplanlagte arealer, der indtræder i planlægning inden for kystnærhedszonen godt 5,3 Ha.
Der er foreslået arealudlæg inden for kystnærhedszonen i Dejret, Knebel, Lyngsbæk og Egsmark og Ebeltoft. Fælles for de nye rammeudlæg er, at de er placeret bag/inde i eksisterende beplantning og hegn (Dejret og Egsmark), muliggør bebyggelse bag ved eksisterende bebyggelse (Knebel og Lyngsbæk) eller muliggør ny anvendelse eller miljøklasse hvor der er eksisterende bebyggelse (Ebeltoft). Fælles for udlæggene i Knebel og Dejret er, at de også er beliggende i udsigtslandskaber og større sammenhængende landskaber, hvilket skal indarbejdes i den videre planlægning. 

I Dejret muliggør en udvidelse af landsbyafgrænsningen 4.20.BE1 at opføre en beboelse bag ved eksisterende hegn og i naturlig sammenhæng med øvrige bebyggelser langs Klokkesmøgen. 
Huludfyldningen er beliggende bag eksisterende hegn, sommerhusområder og bebyggelser. 

I Knebel muliggør erhvervsrammen organisk vækst for en lokal virksomhed. Den nordlige del af arealet kan benyttes til manøvreareal og opstuvning af regnvand, den sydlige del kan bebygges - bag ved eksisterende byggeri. 
Arealet er beliggende bag ved planlagt genbrugsstation.
Desuden reduceres boligrammen (4.1.B6) så den friholder rammearealet fra beskyttet sø og boring. Rammeområdet er beliggende bag ved eksisterende by. Den beskyttede sø og boring indgår efterfølgende i den offentlige ramme (4.1.O4). 
Arealet er beliggende bag ved eksisterende by. 

I Lyngsbæk optages en landsbyafgrænsning, der skal muliggøre nyt byggeri i tilknytning til og overensstemmelse med det eksisterende kulturmiljø. Desuden optages en rekreativ ramme til regulering af det eksisterende feriecenter med 12 ferielejligheder. Lyngsbæk er beliggende mellem flere større sommerhusområde. Se Kommuneplanens revision for en uddybende redegørelse. Afgrænsningen muliggør, at godt 0,5 Ha. kan optages i bebyggelsen på kulturmiljøets betingelser. 
Arealet er beliggende bag ved eksisterende sommerhusbebyggelser. 

I Bale muliggør rammen organisk vækst og bedre udnyttelse af arealerne for en eksisterende virksomhed.
Arealet er beliggende bag ved bebyggelser og større vejanlæg. 

I Egsmark muliggør rammen en ekstensiv bebyggelse i landzone, der skal indpasse sig i træplantningerne. Rammen forholder sig landskabet og tilstræber at bebyggelse foretages i eksisterende lysninger. Rammen er beliggende bag Ebeltoft by, og rammen tilsigter, at udbygningen af området er i overensstemmelse med landskabets karakter og natur, og at fremadrettet planlægning fastholder områdets træplantninger.  
Arealet er beliggende bag ved eksisterende by og større vejanlæg. 

I Ebeltoft er rammerne i eksisterende by og udelukkende omfangs- miljøklasserelateret. Boligrammen 1.1.B36 skal muliggøre en fortætning i byen samt en anvendelse af eksisterende nedlagt supermarked. Erhvervsrammerne 1.1.E4, 1.1.E5 og 1.1.E11 bliver zoneret efter miljøklasser. 
Arealet er beliggende bag ved eksisterende by og større vejanlæg. 

Arealudlæg inden for kystnærhedszonen, der udgår med Kommuneplan 2024 

Samlet udgør de arealer, der udgår af planlægning inden for kystnærhedszonen godt 8,8 Ha.
Det drejer sig om to arealer, der på baggrund af landskabsfredningen i Kalø Vig udgår samt en reduktion af boligramme (4.1.B6) i Knebel til fordel for et større offentligt/rekreativt område, der blandt andet skal beskytte et BNBO, en §3 beskyttet sø og sikre afstand til skovbryn (4.1.O4). 

Grønt Danmarkskort i Kystnærhedszonen

Grønt Danmarkskort er blandt andet udpeget inden for kystnærhedszonen, hvor der er store naturværdier. I Ebeltoft er der overlap mellem byen og Grønt Danmarkskort, blandt andet grundet beskyttede dyrearter, der lever i byen som en halvnatur, der er Ebeltofts kendetegn.

Der er et overlap mellem rammeudlægget i Egsmark (godt 1,5 Ha) og Grønt Danmarkskort. Området har tidligere været udlagt til Sommerhusområde, og blev tilbageført til landzone med landsplandirektiv 2019 og overført til landzone med vedtagelse af Kommuneplan 2020. Det er et ønske at forsøge at udlægge arealet til ekstensiv bebyggelse (godt syv boliger) med Kommuneplan 2024 for at muliggøre et varieret udbud af boliger i Ebeltoft og fungere som byens afslutning mod nord. Deraf er rammen udlagt til fremtidig landzone for at begrænse byvæksten inde fra og ud. Arealet optaget i Grønt Danmarkskort på grund af træplantningen i området. Der er ikke fredskov, og for nuværende er der ikke registreret beskyttet natur på området. Der er i forvejen beboelse inden for og rundt om rammeområdet. Rammens notatfelt søger at understøtte naturindholdet i området. Området skal undersøges for beskyttet natur inden yderligere planlægning foretages.  

Udviklingsområde

Udviklingsområdet blev på baggrund af landsplandirektiv 2019 udlagt med Kommuneplan 2020. Kommende planrevisioner vil løbende udmønte planlægningen inden for området i overensstemmelse med boligbyggeprogrammet. Dette vil også betyde, at erhvervsrammen 1.1.E8 helt eller delvist vil udgå i kommende kommuneplaner for at blive omlagt til nye byfunktioner i overensstemmelse med hensigten med udviklingen af området. Udbygningen påvirker ikke Grønt Danmarkskort.  

Med Kommuneplan 2024 bliver ramme 1.1.E8 zoneret efter miljøklasser og angiver flere specifikke anvendelser, for at muliggøre overgangen fra erhvervsområde til samlet byområde. På sigt vil erhvervsområdet udgå af planlægning i forbindelse med udbygning af udviklingsområdet.