Når et forslag til en kommuneplan er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige kommuneplan.
Kommuneplanen er alene retningsvisende for kommunens egne planer og sagsbehandling, dvs. at den er ikke direkte gældende overfor borgeren. Kommunen skal altså sørge for, at kommuneplanen overholdes, når der laves lokalplaner, og når borgernes sager behandles.
Derfor har kommuneplanen kun indirekte virkning for borgeren idet Byrådet har pligt til at arbejde for kommuneplanen. Dvs. at Byrådet vil modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse, der strider mod kommuneplanens rammedel jf. Planlovens § 12 stk. 2 og 3.
Kommuneplanens retsvirkninger indtræder ved Byrådets endelige vedtagelse af planen efter planlovens § 27, stk. 1. Det betyder, at Byrådets lokalplankompetence og forpligtelse, efter planlovens § 12, stk. 1, til at virke for kommuneplanens gennemførelse, træder i kraft, samtidig med at Byrådet vedtager kommuneplanen endeligt.
Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan.