Hvad er en kommuneplan

Byrådets plan

Kommuneplanen er byrådets planlægningsmæssige arealpolitik. Kommuneplanen danner administrationsgrundlag for anvendelse af arealer og hensyn til naturen i kommunen.

Kommuneplanen udpeger, hvad Byrådet vil arbejde for blandt andet gennem lokalplanlægning og sektorplaner. Kommuneplanen er derfor et bindende dokument for byrådet og deraf administrationen, men ikke for den enkelte borger.

Ofte vil der være sektorplaner for enkelte områder, som er en mere konkret udmøntning af indholdet i kommuneplanen. Det kan være en vandforvaltningsplan, en naturkvalitetsplan eller boligpolitik.

Ny kommuneplan hvert 12. år

Det er lovpligtigt at formulere en ny kommuneplan hvert tolvte år. Det betyder at alle emner i kommuneplanen skal revideres i sin helhed - altså ses efter i sømmene - både hovedstruktur/hovedprincipper, retningslinjer og rammer. Næste gang Syddjurs kommune skal revidere kommuneplanen i sin helhed er i 2032. 

Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres/evalueres. Det betyder at dele af planen skal genskrives og gentegnes efter et nyt 12-årigt sigte. Kommuneplan 2024 er en revision. 

Kommuneplanens hierarki og indhold

En kommuneplan er et hieraki, hvor de nederste elementer i kommuneplanen ikke må stride mod de øvre, og de øvre lægger principperne for indholdet i de underliggende emner. 

  1. Baggrunden for kommuneplanen er altid en planstrategi eller udviklingsstrategi. I Syddjurs kommune er planstrategien i forbindelse med kommuneplan 2024 "Sammen om det gode liv".
  2. Hovedprincipperne eller hovedstrukturen indeholder Byrådets målsætninger og beskriver, hvordan forskellige sammenhænge i kommunen behandles.
  3. Retningslinjerne er retningsgivende for administrationen af kommunens arealudlæg, byudvikling og natur. Retningslinjerne kan indeholde kort, som viser relevante arealudpegninger. Når noget er retningsgivende, kan der være gode grunde til at fravige intentionerne med retningslinjerne. Eksempelvis ved en afvejning af hvordan interesserne skal forenes i et konkret projekt eller sammenhæng. 
  4. Rammer for lokalplanlægningen beskriver de nærmere bestemmelser for et konkret område ved en senere lokalplanlægning. Til rammerne kan der også være generelle rammer, som dækker ensartede forhold for lokalplanlægning i alle rammeområderne.

Der ud over skal der være en redegørelse for kommuneplanens indhold, for at give et indblik i baggrunden for hele kommuneplanen og de enkelte retningslinjer. Kommuneplanens enkelte elementer er også illustreret neden for:

Forskellen mellem en ramme og en retningslinje
Kommuneplanrammerne fastsætter kun bestemmelser for fremtidige lokalplaner. En ramme gælder for et mindre område, og skal som minimum indeholde bestemmelser om hvor meget, der må bygges i området.

Retningslinjerne beskriver arealhensyn i en større del af kommunen. Retningslinjerne beskriver, hvilke arealmæssige interesser, der skal forenes i fremtidige lokalplaner og fortæller, hvordan kommunalbestyrelsen vil administrere ansøgninger om tilladelse eller dispensation efter anden lovgivningen. Selvom retningslinjerne omhandler isolerede emner, kan de godt forenes. 

Ændringer af kommuneplanen
Kommuneplanen er bindende for byrådet, som skal arbejde for planens gennemførelse. Der kan ikke dispenseret fra en kommuneplan, men kommunalbestyrelsen kan vedtage tillæg til kommuneplanen, hvor en del af kommuneplanen ændres - eksempelvis en ramme eller en retningslinje.

Planloven og alle de andre

Lov om planlægning
Det er lov om planlægning, der bestemmer hvad omfanget af kommuneplanen er, og giver forskellige planmuligheder. Du kan finde den seneste udgave af planloven på retsinformation.dk.

Landsplandirektiv
Staten kan gennem landsplanlægning i Landsplandirektiver styre landsdækkende tiltag, som eksempel fordeling af sommerhuse i kystnærhedszonen og planlægning for højspændingsledninger. Det er ofte kommunerne selv, der forestår planlægningen på vegne af staten. Når et landsplandirektiv er vedtaget, kan du læse direktivet på retsinformation.dk og søge de udpegede arealer i plandata.dk. Når landsplandirektivet er vedtaget skal det indarbejdes i kommuneplanen. Da kommunerne forestår planlægning i forbindelse med landsplandirektiverne, kan du møde det pågældende emne flere gange i lokal høring før - og hvis - det aktuelle tema bliver en del af den endelige kommuneplan.

Træer, vand og regulativer
Foruden lovgivning, der specifikt har med arealanvendelsen at gøre, er der derudover en lang række øvrig lovgivning, som regulerer hvordan vi anvender de danske arealer. Det kan være love inden for miljø, vand, råstof, klima samt en lang række regulativer inden for fritidsområdet, landbrug og lignende. Derfor er det heller ikke altid kommunen selv er myndighed og godkender ændringer der vedrører kommuneplanen. Andre gange udfører kommunen myndighedsarbejdet på vegne af staten. Det kan være i forbindelse med skovene og skovloven.

Planens retsvirkninger

Rammerne for lokalplanlægning og retningslinjerne er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme.

Kommunen er imidlertid forpligtet til at arbejde for kommuneplanens gennemførelse, og rammerne og retningslinjerne vil derfor danne grundlag for behandling af alle sager vedrørende byggeri og anlæg m.v. (planlovens § 12, stk. 1). Rammerne har desuden følgende retsvirkninger, som kan få betydning for ejere og brugere af ejendomme:

  • Kommunen kan inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbuddet kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen (planlovens § 12, stk. 2).
  • Kommunen kan modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer, som er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis området er udlagt til offentligt formål, eller omfattet af en byplanvedtægt eller lokalplan (planlovens § 12, stk. 3).
  • Kommunen kan desuden nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Et sådant forbud kan højst nedlægges for en periode på indtil et år. Inden for periodens udløb skal der offentliggøres et forslag til lokalplan som regulerer forholdet (planlovens § 14).

Kommuneplanen er med andre ord et anker midt i en lang række planer og politikker, der skal lægge kursen for kommunens udvikling.