Kommuneplanens rammebestemmelser fastlægger, hvad de enkelte arealer i kommunen må anvendes til, og hvordan der må bygges. Rammerne består dels af generelle rammer, dels af konkrete rammer med rammebestemmelser for de enkelte rammeområder.
De generelle rammer, indeholder en række fælles bestemmelser, der gælder for alle de rammebelagte arealer i Syddjurs Kommune, med mindre andet er anført særskilt i de konkrete rammer for området.
De konkrete rammer indeholder specifikke bestemmelser gældende for hvert enkelt rammeområde i kommunen.
Byrådet kan justere rammerne ved at vedtage et kommuneplantillæg, oftest i forbindelse med en lokalplan.
Grundlag for lokalplaner
Byrådet skal udarbejde en lokalplan, når større bygge- og anlægsarbejder skal gennemføres, når arealer skal overføres til byzone, og når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.
Lokalplaners indhold skal være i overenstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser. Hvis byrådet ønsker at udarbejde en lokalplan, og indholdet er i strid med kommuneplanens indhold, skal kommuneplanen ændres inden eller samtidig med, at lokalplanen vedtages. En ændring sker som regel ved, at der i forbindelse med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg, der vedhæftes planen.
Grundlag for administration
Rammebestemmelserne har en vejledende karakter ved behandling af byggesager, der ikke nødvendiggør udarbejdelse af lokalplan.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.
Områder, som er omfattet af kommuneplanens rammer, men som ikke er omfattet af lokalplaner eller byplanvedtægter og som ligger i landzone, skal administreres efter planlovens landzonebestemmelser og efter byggeloven på grundlag af kommuneplanens rammebestemmelser. Indeholder kommuneplanens rammer ikke bebyggelsesregulerende bestemmelser for f.eks. bygningers højde eller antal etager, så er planlovens landzonebestemmelser og byggelovens rammer gældende.
Nummerering af rammeområderne
Hvert rammeområde har et nummer. Nummeret fremgår af rammekortet og angiver områdets beliggenhed og anvendelse. Nummeret er opbygget på følgende måde:
AA.BB.CC.d
A angiver distriktet rammen vedrører
B angiver beliggenheden
1-9 angiver, at det er en hovedby i byzone
10 angiver, at det er landzone i åbent land
11- 29 angiver, at det er en landsby i landzone
40 angiver, at det er et samlet rekreativt sommerhus- og beboelsesområde
50-59 angiver, at det er et samlet sommerhusområde
C angiver hvilken type ramme, der er tale om samt hvilket nummer rammen har
d angiver miljøklassen (se Zonering af erhvervsområder nedenfor)
For eksempel læses rammenummer 4.1.B6:
4 = Mols-Helgenæs
1 = Knebel
B6 = Boligområde, ramme nummer 6
og rammenummer 6.10.BE3
6 = Kolind
10 = landzone
BE3 = Blandet bolig og erhverv, ramme nummer 3
Zonering af erhvervsområder
I erhvervsområder, hvor der er er foretaget en zonering på rammeniveau, vil rammerne blive tilført et appendix (a, b, c, d, e, f, g) alt efter højest mulige miljøklasse i stigende rækkefølge. Bynære erhvervsområder tilføres også et appendix, som for eksempel:
9.1.E1.b
Distrikt.Beliggenhed.Anvendelse og Løbenummer.appendix
Mørke.Mørke by.Erhvervsområde 1.Højeste miljøklasse 2
| Appendix | Højeste miljøklasse |
| a | 1 |
| b | 2 |
| c | 3 |
| d | 4 |
| e | 5 |
| f | 6 |
| g | 7 |
Oversigt over plandistrikter og rammenumre
