Byggeri i landzonelandsbyer

Stk. 1: Landsbyer, hvor der kan ske begrænset vækst, skal afgrænses mod det åbne land og afgrænsningen skal inkludere områder til fremtidig bebyggelse.

Stk. 2: Udbygningen af landsbyer må normalt ikke overstige 10 boliger over 4 år.

Stk. 3: Nye udbygningsområder udlægges som selvstændige rammeområder. Enkelte områder kan ikke tages i anvendelse uden forudgående selvstændig lokalplanlægning.

Stk. 4: Hvis en landsby ikke er afgrænset, kan der ikke ske yderligere udbygning. Dog kan der ske ombygninger og renovering af eksisterende ejendomme. Undtagelse herfra gælder landbrugsmæssig drift, herunder bygningsmæssige udvidelser, der er begrundet i landbrugserhverv.

Stk. 5: Der skal ved planlægning og administration af bebyggelse i landsbyer tages hensyn til det landbrug, som drives fra eksisterende gårde i landsbyen. 

Stk. 6: Ved større udlæg i landsbyer, skal der med den videre planlægning sikres grønne kiler med udsyn til det omkringliggende landskab og/eller stiadgang til et overordnet vej/stisystem i relation til landsbyen. 

Redegørelse

Byggeri i landsbyer
Byrådet ønsker, at der sker en så ensartet vurdering i alle landzonesager som muligt. Derfor er alle landsbyer i Syddjurs Kommune vurderet igennem kommuneplanen med det formål at undersøge, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at placere nybyggeri, herunder nye boliger, i de enkelte landsbyer. Landsbyerne i Syddjurs Kommunekan inddeles i to kategorier; afgrænsede igennem kommuneplanens rammer for lokalplanlægning og ikke-afgrænsede landsbyer.

De afgrænsede landsbyer er afgrænsede af to årsager. For det første er det vurderet, at landsbyen og dens miljø har bevaringsværdige kvaliteter, som gør, at det i fremtiden vil være en fordel at udarbejde en lokalplan med fokus på disse bevaringsværdier og på en mulig udvikling af landsbyer. For det andet er det vurderet, at landsbyens miljø godt kan bære og måske kunne have nytte af et vist nybyggeri, som der derved gives mulighed for indenfor afgrænsningen. Det betyder samtidigt, at der i de ikke-afgrænsede landsbyer ikke er mulighed for ny bebyggelse herunder nye boliger, da det er vurderet, at bebyggelsen ikke har karakter af en samlet bebyggelse.

Det er væsentligt, at eventuel ny bebyggelse holdes samlet og i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Dette skyldes hensynet til det omkringliggende landskab, brugen af landbrugsjord og mindskelsen af naturarealer. Som udgangspunkt er der en begrænsning på vækst i en landsby på ti boliger pr. fire år. Dette skal dog ikke betragtes som en kvote for landzonetilladelser efter planlovens § 35 og vil ikke kunne hindre et byggeri, som ud fra en konkret vurdering kan tillades efter praksis ved landzoneadministrationen. Hvis byggeriet i en by i landzone over en årrække væsentligt overstiger ti boliger pr. fire år, og hvis den udvikling må antages at fortsætte, så vil Byrådet i forbindelse med kommuneplanlægningen overveje, om byens zonestatus skal ændres.

Selv hvis en landsby er afgrænset med det formål at gøre plads til nybyggeri, skal landzonetilladelsen stadig finde sted på baggrund af en konkret sagsbehandling. I retningslinien understreges, at planlægningen skal tage hensyn til de bestående landbrugsejendomme i landsbyerne i det omfang, gårdene har betydning for den fortsatte landbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende jorder. Der bør ligeledes friholdes mulighed for, at bestående avls- og driftsbygninger kan udvides eller ombygges indenfor landbrugsmæssige formål. 

Der skal ved udbygning af landsbyerne understøttes kontakt til det omgivende landskab i henhold til retningslinjens stk. 6.

Inden der meddeles landzonetilladelse, skal der ligeledes tages hensyn til andre beskyttelseshensyn. De4t kan eksempelvis være for at friholde naturområder eller kulturhistorisk betydende grønninger, tofter eller indsigtsområder til kirker.
Grønne områder, tidligere tofter eller grønninger, fællesarealer og legepladser søges så vidt muligt bevaret og understøttes. Sådanne grønne fællesarealer er udlagt som selvstændige rammeområder for at sikre, at der ikke kan ske udbygning af nogen form, sådan at området fastholdes som landsbyens grønne fællesareal. Kirker kirkegårde udlægges i selvstændige rammeområder til offentlige formål.

Byggeri i det åbne land
Al bebyggelse i det åbne land skal ske under hensyntagen til værdifulde bebyggelser og landskaber, og udbygningen skal ske i tilknytning til eksisterende afgrænsede landsbyer, enten som udbygning inden for landsbyens grænser eller i form af selvstændig ramme for en begrænset byvækst, svarende til max. ti boliger over fire år.

I landzone kræver udstykning, byggeri og ændret anvendelse af bygninger og arealer landzonetilladelse efter planlovens § 35, uanset om det er indenfor en afgrænset landsby eller i en tiloversbleven bygning. Der findes dog enkelte undtagelser.

I visse tilfælde er der mulighed for, efter planlovens § 37, at omdanne tiloversblevne bygninger til håndværks- og industriformål, mindre butikker og én helårsbolig samt lager- og kontorformål m.v. uden landzonetilladelse.

Øvrig lovgivning
Der er i planlovens bestemmelser ikke eksakte regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan eller skal give landzonetilladelse og heller ikke for det konkrete omfang af det, der kan meddeles tilladelse til. Efter § 35, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen således foretage en konkret vurdering af, om der kan meddeles landzonetilladelse i det enkelte tilfælde.

Overordnet skal kommunalbestyrelsen ved landzoneadministrationen virke for gennemførelsen af kommuneplanen, og intentionerne i den samlede fysiske planlægning.