Detailhandel

Generelt for placering af nye butikker

Stk. 1: principperne for placeringen af butikker til dagligvarer og almindelige udvalgsvarer er, at de i videst muligt omfang bliver placeret i umiddelbar nærhed med øvrige fællesskabende funktioner som sundhedshus, skole, kulturinstitutioner og øvrige, der er et naturligt omdrejningspunkt for det enkelte lokalsamfund eller by – så centralt som muligt.  

Stk. 2: Handelsområder og butikker skal placeres, hvor der er god tilgængelighed. Tilgængeligheden skal omfatte alle trafikarter, især gående, cyklende og kollektiv transport.

Detailhandel i større handelsbyer 
Stk. 3: I kommunens større handelsbyer skal der være mulighed for at etablere nye detailhandelsbutikker indenfor bymidteafgrænsningen og i områder, der er rammelagt som centerområde.

Stk. 4: Større detailhandelsbutikker, der dækker mere end til lokalområdets daglige forsyning, kan kun etableres indenfor den eksisterende bymidteafgrænsning i henholdsvis Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård, samt lokalcentret ved Østerallé i Ebeltoft.

Stk. 5: Det maksimale antal samlede bruttoeteagemeter for butikker i kommunens bymidter er følgende:

• Ebeltoft bymidte; 25.000 m².
• Rønde og Hornslet bymidter; 20.000 m².
• Ryomgård og Kolind bymidter; 15.000 m².  

Stk. 6: I Ebeltoft og Hornslet bymidte kan der planlægges for dagligvarebutikker på op til 5.000 m². og udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m².  I Rønde, Ryomgård og Kolind bymidter; kan der planlægges for dagligvarebutikker på op til 3.500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m².

Stk. 7: Det maksimale antal samlede bruttoeteagemeter for udvalgsvarebutikker i lokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft: 2.000 m². Den maksimale butiksstørrelse for den enkelte butik er 1.000 m².

Stk. 8: Det maksimale antal samlede bruttoeteagemeter for butikker i lokalcenteret Ebeltoft Nord, ved Vibæk strandvej i Ebeltoft: 3.000 m². Det samlede bruttoareal og  maksimale butiksstørrelse for dagligvarer er 1200 m² og udvalgsvarer er mellem 500 og 1800 m².  

Stk. 9: Ved Søhusvej i Ebeltoft udpeges arealet til en enkeltstående dagligvarebutik på maksimalt 1.000 m².

Stk. 10: Det maksimale antal samlede bruttoeteagemeter for butikker i lokalcenteret Hornslet Syd ved Løgtenvej: 3.000 m². Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer er 1200 m² og udvalgsvarer 600 m².

Stk. 11: Udenfor de førnævnte bymidter i Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård og lokalcentrene i Ebeltoft og Hornslet, kan der kun etableres butikker på følgende måder:

1.  i lokalcentre
2. som enkeltstående butikker
3. som butikker med særligt pladskrævende varegrupper
4. som en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, samt 
5. som mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Detailhandel i mindre handelsbyer
Stk. 12:  I alle mindre handelsbyer er der udpeget et lokalcenter.

Stk. 13: Lokalcentre rammelægges som blandet bolig og erhverv.

Stk. 14: Det maksimale antal samlede bruttoeteagemeter er 3.000 m² for butikker i følgende lokalcentre: Lime, Mørke, Thorsager, Pindstrup, Nimtofte, Rodskov, Vrinners, Knebel, Tved, Feldballe, Tirstrup og Balle. Den enkelte dagligvarebutik må ikke være større end 1.200 m². Udvalgsvarebutikker må have en størrelse på maksimalt 1.000 m².

Stk. 15: I Ugelbølle indeholder lokalcentret udelukkende muligheden for at etablere dagligvarer, hvorfor rammen udgør 1.200 m².

Butikker til særligt pladskrævende varegrupper
Stk. 16: Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan, hvis bestemt i rammerne for lokalplanlægning, placeres indenfor områder rammelagt som erhvervsområde, centerområde eller blandet bolig og erhverv.

Stk. 17: Butikker til særligt pladskrævende varegrupper er ikke omfattet af arealbegrænsninger for almindelig detailhandel. Hvis butikken med større pladskrævende varegrupper er placeret i en bymidte eller lokalcenter, vil arealet indgå opgørelsen af arealregnskabet for centerområdet. Der kan planlægges for et samlet antal bruttoetagemeter på 5.000 m² for den enkelte butik.

Butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler
Stk. 18: Der kan planlægges for butikker med salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Denne slags butikker må have et samlet antal bruttoetagemeter på 200 m².

Mindre butikker i tilknytning til tankstationer og lign.
Stk. 19: Mindre butikker (under 1.000 m²) kan placeres i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Stk. 20: Den maksimale butiksstørrelse skal afspejle den sekundære funktion.

Stk. 21: Området skal ikke udlægges til butiksformål, men til områdets primære funktion, f.eks. forlystelse som butikken udgør en del af.

Redegørelse

Detailhandelsstrukturen er baseret på en analyse af butiksstrukturen, tendenser i samfundet og en fremskrivning af behov samt en vurdering af hvordan kommuneplanens hovedstruktur bedst muligt kan opnås.

Detailhandelsstrukturen i forhold til hovedprincipperne i kommuneplanen

Det er væsentligt at sikre en god balance Syddjurs Kommunes byer i mellem og i sammenhæng med Aarhus som regionens absolutte handels- og kulturby. Dette medfører at de fem handelsbyer Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Ryomgård og Kolind skal styrkes  og oplandet og landdistrikterne understøttes. Mindre byer med lokalcentre afspejler deres rolle som byer, der betjener hvert sit lokale opland. 

Detailhandlen i hovedtræk

Færre butikker og mindre areal men øget markedsandel

Det er lykkedes for detailhandlen i Syddjurs Kommune at fastholde sin andel af dagligvarehandlen og øge sin andel af udvalgsvarehandlen i konkurrencen mod Aarhus og andre konkurrerende byer.

Syddjurs Kommune er en del af en generel udvikling hvor handelslivet er hårdt trængt af stigende nethandel og svag udvikling i forbruget af detailhandelsvarer.

Syddjurs Kommune har siden 2008 har mistet 21 % af sine butikker og 20 % af detailhandelsarealet, mens det kun er 6 % af detailhandelsarealet, hvis der ikke tages højde for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. 54 af de 257 butikker, der var i 2008, er forsvundet, og butiksarealet er gået tilbage med næsten 20.000 m² til 76.400 m² fra de 95.400 m², der var i 2008.

Omsætningen er 12 % mindre end i 2007, men handelsbalancen, som udtrykker forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug, er vokset til 89 %. Butikkernes omsætning er altså 11 % mindre end borgernes forbrug, hvilket skyldes at en del handel går ud af kommunen til Aarhus og i mindre grad til Randers og Norddjurs Kommune. Udviklingen i handelsbalancen dækker over, at handelsbalancen for dagligvarer er stort set forblevet på samme niveau som i 2007 og at handelsbalancen for udvalgsvarer er steget i samme periode.

Dagligvarehandlen taber markedsandele
Tilbagegangen i antal butikker, areal og omsætning stort set jævnt fordelt på brancherne, dog lidt tydeligere inden for dagligvarer og særligt pladskrævende butikker. Men ser vi på handelsbalancerne, så har dagligvarehandlen tabt 2 %-point, mens udvalgsvarer har vundet 15 %-point.

Byerne har klaret sig forskelligt
Ebeltoft tabt forholdsvis mange butikker, tilbagegangen i antal butikker er over gennemsnittet i kommunen, men turisterne yder et værdifuldt bidrag til handelslivet. Ebeltoft har samlet set klaret sig godt gennem en periode, hvor detailhandlen generelt har været i tilbagegang, og hvor Ebeltoft har haft tilbagegang i indbyggertallet.

Hornslet har mistet ca. en femtedel af sine butikker, men der er kun en mindre tilbagegang i butiksarealet trods det, at Hornslet har haft befolkningstilvækst de seneste år. Handelsbalancen viser, at Hornslet især er udfordret på udvalgsvaresiden, som skyldes nærheden til og den stor konkurrence med Aarhus. Til gengæld er handelsbalancen for dagligvarer høj og Hornslets dagligvarehandel har et stort opland.

Rønde-Ugelbølle er det opland, som har klaret sig bedst gennem årene. Der kun forsvundet en enkelt butik siden 2008 og der lige så meget butiksareal, som i 2008. Handelsbalancen vidner samlet set om et lille overskud på 6 % med et større overskud inden for dagligvarer og et mindre underskud inden for udvalgsvarer.

De mindre byer og landområderne har siden 2008 mistet en fjerdedel af deres butikker. Der er nu kun 56 butikker tilbage mod 75 i 2008. Antallet af dagligvarebutikker er gået tilbage fra 38 i 2008 til 27 i 2019, men alle større og mindre lokalbyer har fortsat en dagligvarebutik. De mindre byer og landområderne har mistet ca. en femtedel af deres udvalgsvarebutikker. I 2008 var der 37 butikker. I dag er der 31 tilbage. Mols-Helgenæs har formået at fastholde sit antal af butikker.

Beregning af arealbehov 2019-2031
Som et led i detailhandelsanalysen er der beregnet to scenarier for behovet for areal til butikker i Syddjurs Kommune de næste 12 år. Scenarierne udtrykker et maksimum og et minimum. Der er flere faktorer, som påvirker behovet for butiksareal, eksempelvis udviklingen i handelsbalancen overfor nabokommunerne, herunder Aarhus, nethandlens udvikling, udviklingen i privatforbruget af detailhandelsvarer og befolkningsudviklingen.

Detailhandelsstrukturen er planlagt ud fra et middelscenarie, dvs. et gennemsnit af minimums- og maksimumsscenariet. Resultatet af middelscenariet er, at de nuværende dagligvare-, beklædnings- og udvalgsvarebutiksarealer skal udvides med knap 10.000 m² for at matche arealbehovet i 2031. Dette behov kan vi nå inden for de gældende rammer.  

Nationale interesser i kommuneplanlægningen
De nationale interesser for Detailhandlen drejer sig om planlægningen for aflastningsområder. Syddjurs kommune planlægger ikke for aflastningsområder.

Dog beskriver de nationale interesser målet med detailhandelslovgivningen således: 
”1.5 Detailhandel
Planlovens regler for planlægning for detailhandel har til hensigt at fremme et varieret butiksudbud samt sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, så transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede. Den kommunale planlægning skal skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.”

Sektorplaner
Detailhandelsplanlægning er som udgangspunkt enkeltstående men kan indgå som en faktor i sektorplanlægning inden for eksempelvis erhverv gennem forskellige organisationer som Business-region Aarhus, Erhverv Syddjurs og de lokale indsatser, som de enkelte handelsstandsforeninger og distriktsråd måtte arbejde med.

Øvrig lovgivning
Kommuneplanlagte arealer til detailhandel tilsidesætter ikke øvrig lovgivning som den påældende planlægningen for butikker kommer i berøring med.