Lufthavne og indflyvningszoner

Stk. 1: Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner, må som udgangspunkt ikke opstilles så disse gennembryder højderestriktionerne.

Stk. 2: Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner, må som udgangspunkt ikke opstilles, hvis det betyder at konstruktionen skal lysafmærkes.

 

Redegørelse

Ændring af arealanvendelsen i form af byggeri og anlæg på landjorden er i de fleste tilfælde uden betydning for luftfarten og flyvesikkerheden. Der er dog nogle områder, hvor der kan være konflikter. Opstilling af solcelleanlæg og brug af laserlys kan i visse tilfælde give anledning til flyvesikkerhedsmæssige problemer.

I forbindelse med indflyvningen til Aarhus Lufthavn arbejdes der af hensyn til flysikkerheden med højderestriktioner. Højderestriktionerne må som udgangspunkt ikke gennembrydes af bygninger, tekniske anlæg eller andet medmindre, Trafik, Bygge og Boligstyrelsen tillader andet. Højderestriktionerne anvises som lufthavnens indflyvningsplan.

Byggeri inden for de hindringsbegrænsende flader i indflyvningsplanen skal i visse tilfælde også anmeldes til og godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil fremgå af tinglysningen på den givne matrikel, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er påtaleberettiget.

Der er en sikkerhedszone i en radius af 13 km fra lufthavnen i forhold fugle og vildt.

Nationale interesser

Det er en national interesse at der tages hensyn til landets flyvepladser, der er nødvendige for at varetage landsdækkende og tværkommunale funktioner. Der skal planlægges under hensyn til luftfartssikkerheden, ved at der ikke bliver planlagt for servitutbelagte områder, at høje anlæg bliver anmeldt, og at naturgenopretningsprojekter ikke forringer flysikkerheden ved at tiltrække flere fugle (4.1.1, 2, 3 og 4 i oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, 2017).
Ved at anvise udviklingsretningen for Tirstrup og Taastrup, søges der at hindre støjkonflikter i forbindelse med en eventuel udvidelse af lufthavnen.

Øvrig lovgivning 

Der er i Lov om Luftfart fastsat en række bestemmelser for at sikre indflyvningen til de lufthavne og flyvepladser, der er åbne for offentligheden. Endvidere er der bestemmelser, der beskytter de luftfartsanlæg (kommunikations- og navigationsanlæg samt radarer), som flytrafikken er afhængige af. Endelig er der krav om, at anlæg højere end 100 m skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Arbejdet må først påbegyndes, når styrelsen - efter koordinering med Forsvaret – har udstedt en attest, som bl.a. kan indeholde krav om lysafmærkning.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal involveres i planlægningen vedrørende både bestående flyvepladser.

Luftfartsloven skal sikre at de nødvendige hensyn bliver taget i forhold til indflyvningen. Det er Trafik, Bygge og Boligstyrelsen, der er myndighed inden for området.

Af luftfartslovens § 65 fremgår, at ethvert byggeri eller anlæg over 25 meter, der gennembryder de højdebegrænsende planer skal forelægges Trafikstyrelsen og af § 66 fremgår, at flyvepladserne skal overvåge, at de enkelte ejendomme overholder højdebegrænsningerne og om fornødent indberette eventuelle overtrædelser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Dette betyder i praksis, at alle planer om byggeri og anlæg under de hindringsbegrænsende flader (indflyvningsplanen), der overstiger 25 m, skal forelægges Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og den aktuelle flyveplads.

Højdebegrænsningerne på de enkelte matrikler inden for de hindringsbegrænsende flader fremgår af den tinglysning, som måtte være pålagt matriklen.