Stk. 1: Arealer med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal friholdes for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.
Stk. 2: Boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger skal friholdes for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.
Stk. 3: Ved byudvikling inden for kildepladszonen - en radius på 300 meter omkring almene vandforsyningsboringer - skal arealanvendelsen konkret vurderes i forhold til grundvandet.
På nedenstående kort ses de arealer, som staten i bekendtgørelse har udpeget til områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandværker og til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Redegørelse
Ovennævnte retningslinjer 1 og 2 er lovbestemte og er medtaget i kommuneplanen for at sikre, at der ved ny planlægning tages højde for arealer, hvor staten har udpeget grundvandsinteresser.
Retningslinje 3 er medtaget for at sikre de almene vandværks kildepladser mod grundvandstruende byudvikling indenfor en radius på 300 meter fra boringen.
Baggrund
Staten har i bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse fastlagt ovennævnte retningslinjer 1 og 2 (bestemmelser).
Retningslinjerne giver forbud mod forurenende aktiviteter i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), i indvindingsoplande beliggende udenfor OSD (indvindings-OSD) og i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Dette gælder for alt nyudlæg i kommuneplanen. Eksisterende rammer er ikke omfattet af ovennævnte retningslinjer, men der bør så vidt det er muligt tage hensyn til retningslinjerne for at sikre den fremtidige vandforsyning i Syddjurs Kommune.
I bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning beskrives, de konkrete handlemuligheder i forhold til retningslinjerne 1 og 2 (bestemmelserne). Der er kommunen, der konkret vurderer, hvornår der er tale om en "væsentlig fare" for forurening og en "øget fare" for forurening.
Kommunen vurderer ligeledes jf. bekendtgørelsen, om der kan ske en fravigelse fra retningslinjerne, hvis der forligger en særlig planmæssig begrundelse herfor, samt at faren for forurening kan forbygges.
Retningslinje 3 er medtaget for at sikre den almene vandforsyning mod nye forureningskilder i BNBO og i kildepladszonen. Visse former for byudvikling kan potentielt udgøre en forureningsrisiko, hvorfor BNBO og kildepladszonen som udgangspunkt skal friholdes for ny byudvikling. Der kan dog være særlige planmæssige begrundelser for, at der skal ske ny byudvikling inden for et BNBO eller i en kildepladszone. I disse tilfælde skal der foretages en konkret vurdering dels af den geologiske sårbarhed på arealet mv. og dels af arealanvendelsen. Der skal derudover i den efterfælgende planlægning så det er muligt optaget bestemmelser, der forebygge fare for forurening – eksempelvis, at der benyttes andre materialer end eksempelvis zink- og kobber i tagrender, og at f.eks. nedsivning af spildevand, herunder vejvand, ikke må ske i BNBO og i kildepladszonen.
For den planmæssige begrundelse for ny planlægning inden for kildepladszonen og BNBO, henvises til redegørelsen for planens forudsætninger. Herunder findes også grundvandsredegørelser for erhverv inden for indvindingsoplandene.
Nationale interesser
Staten har udmeldt statslige interesser om, at kommunerne gennem deres fysiske planlægning skal sikre, at landets grundvandsressourcer ikke forurenes. Drikkevandsressourcerne er udpeget i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Der er endvidere udpeget en række delområder indenfor OSD og indvindingsopland, som er boringsnære (BNBO), følsomme indvindingsområder (FI) og/eller sårbare indsatsområder (IO).
Staten stiller krav i planloven om, at kommunen udarbejder en separat grundvandsredegørelse baseret på statens grundvandskortlægning, som supplerer kommuneplanen. I grundvandsredegørelsen skal de hensyn, der skal tages til grundvandsressourcerne og den fremtidige vandforsyning være beskrevet, således at der i kommuneplanen kan tages højde for grundvandet i forbindelse med nye arealudpegninger. Dette gælder ligeledes for kommuneplantillæg, som ændrer arealanvendelse i de eksisterende rammer til en anvendelse, som er omfattet af kravene. I disse tilfælde udarbejdes en supplerende grundvandsredegørelse.
Sektorplaner
Grundvand og drikkevand reguleres i to sektorplaner:
- Vandforsyningsplanen, og
- Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse.
Vandforsyningsplanen beskriver teknik og struktur for kommunens vandværker. Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse indeholder konkrete tiltag til beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanen gælder konkret for BNBO og de sårbare indsatsområder (IO), som skal beskyttes for at sikre den fremtidige vandforsyning.
De specifikke retningslinjer for kommunens administration i forhold til grundvandsbeskyttelsen i BNBO og i indsatsområderne fremgår af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Kommunens vandforsyningsplan indeholder retningslinjer for kommunens forvaltning og administration af vandforsyningsområdet.
Kommunen er myndighed for udarbejdelse af vandforsyningsplanen og indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse.
Øvrig lovgivning
Grundvand- og drikkevandsområdet er primært reguleret af nedenstående lovgivning:
- Vandforsyningsloven
- Miljøbeskyttelsesloven
- Vandplanlægningsloven
- Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
- Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.
Vandforsyningsloven er den primære lovgivning i forhold til teknik og struktur og miljøbeskyttelsesloven i forhold til grundvandsbeskyttelse. Arealanvendelsen i den fysiske planlægning reguleres via planloven, samt bekendtgørelsens krav til kommuneplanen i forhold til grundvandet.
Kommunen er myndighed i forhold til reguleringen efter ovennævnte love og bekendtgørelser.