Trafikale korridorer

Stk. 1: Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse af den statsligt ejede trafikhavn ved Ebeltoft Færgehavn.

Stk. 2: Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse og forbedring af de nationale og regionale korridorer.

Stk. 3: Udviklingen af korridorerne skal også have fokus på at forbedre den kollektive transports attraktivitet som pendlertransport.


Redegørelse

De nationale korridorer - statsvejene nr. 15, 16 og 21 - er en vigtig del at Danmarks nationale infrastruktur. På Djursland har de nationale korridorerer  afgørende betydning for den individuelle og kollektive transport samt erhvervs- og godstransport.

Statsveje:
Trafikken i de nationale korridorer er vokset meget de sidste 10 år. Med den nuværende vækst i trafikken vil trængselsudfordringerne i de nationale korridorer stige. Udfordringerne giver allerede i dag anledning til rejsetidsforlængelser omkring Aarhus, og det forventes, at dette fænomen vil brede sig til de dele af motortrafikvejen der en 2-sporet indenfor en kort årrække.  

Kommunale veje:
På det kommunale vejnet, skal de vigtigste korridorer opgraderes. I den kommende planperiode vil vi fortsat have fokus på:

  • Rute 523, som også kaldes Nord-sydvejen. 
  • Rute 563 fra Auning (i Norddjurs) – Hornslet – Motorvejen.

Mulige omfartsveje:
Der er udlagt arealreservationer for mulige fremtidige omfartsveje som ses på kortet oven for. 

  • Omfartsvej øst om Ebeltoft (statsvej)
  • Omfartsvej øst om Feldballe (statsvej).
  • Omfartsvej nord om Tirstrup (statsvej).
  • Trafikvej nord om Rønde (kommunal vej).

Kollektiv transport:
Den kollektive transports konkurrencedygtighed skal styrkes i korridorerne ved at skabe bedre faciliteter.

Her vil Byrådet fokusere på hurtige og direkte busruter til trafikknudepunkterne i Ryomgård, Hornslet, Rønde og Ebeltoft (Samt Auning og Grenaa i Norddjurs), gode ventefaciliteter med cykelparkering og superstoppesteder på udvalgte placeringer.

Sektorplaner

Syddjurs Kommunes Mobilitetsplan 2021 - 2030 giver en uddybende beskrivelse af det nuværende vejnet.

Øvrig lovgivning

Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene og kommunen for de øvrige veje i kommunen.