Grønt Danmarkskort
Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 3, skal der redegøres for grundlaget for udpegning af Grønt Danmarkskort og status for udviklingen af naturområder.
Planlagt areal inden for Grønt Danmarkskort
Med forslag til Kommuneplan 2024 reduceres omfanget af areal til planlagt byggeri inden for Grønt Danmarkskort med godt 1,4 Ha.
Med Kommuneplan 2024 udgår gældende (Kommuneplan 2020) ramme 5.2.BE3 i Pindstrup på 2,9 Ha beliggende inden for Grønt Danmarkskort af planlægning.
Det planlægges at udlægge godt 1,5 Ha til ekstensiv udbygning i Egsmark som afrunding af Ebeltoft med halvnatur (1.1.B37). Grønt Danmarkskort er på arealet udpeget på grund af trævæksten. Der er ikke registreret øvrig natur på området, og arealet er bebygget på tre sider. Inde i området er der anlagt en vej og opført bebyggelse. Rammen optages med bestemmelser om at bygge i lysninger, begrænse fældning og gennemføre udstykninger som sokkelgrunde, for på videst mulig måde at fastholde områdets træplantning. Terrænforhold bevirker i øvrigt, at udbygningsmulighederne er begrænsede. Se i øvrigt redegørelse for kystnærhedszonen og miljøvurderingen.
Der planlægges også for en eksisterende virksomhed ved Skarresøvej ved Kolind (6.10.E4c og 6.10.E4.d.) Som virksomheden fungerer nu, er den allerede omfattet af potentiel økologisk forbindelse og potentielt naturbeskyttelsesområde. Rammerne tilføjer bestemmelser om, at arealet ikke må hegnes, men at der kan etableres jordvolde, så den fri passage for dyr i området så vidt muligt tilgodeses. Efterfølgende lokalplan og miljøgodkendelser regulerer omfanget af oplag.
Udpegning af Grønt Danmarkskort
For en redegørelse for det nærmere grundlag for udpegning af Grønt Danmarkskort, henvises til retningslinjerne.
Realisering af Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort realiseres delvist gennem frivillige aftaler om eksempelvis ekstensivering, naturgenopretning, pleje, skovrejsning og lavbund.
Den frivillige basis er primært mellem de enkelte lodsejere og staten, gennem eksempelvis støtteordninger faciliteret af landbrugsstyrelsen og miljøstyrelsen.
Grønt Danmarkskort realiseres også gennem frivilligt initierede kommunalt støttede projekter, og fordeler sig spredt over flere hektar i kommunen. Aktuelt har Syddjurs Kommune aftaler om 167 naturplejeprojekter på mellem 2 og 80 Ha. Projekterne har både vedligeholdende og naturgenoprettende karakter.
Realiseringen af Grønt Danmarkskort kan først opgøres, når effekten af projekterne kan påvises. Når der er opnået fredskovsstatus, lavbundsarealerne er overrislede og ekstensiveringen springer i §3 vil dette blive ajourført i retningslinjekortene for hhv. Skovrejsning, lavbund og status i Grønt Danmarkskort. Dette forventeligt med kommende kommuneplanrevisioner.
Opsætning af solceller kan også medvirke til realisering af Grønt Danmarkskort ved at muliggøre en ekstensivering på arealet, at lokale arter etablere sig i området, området fredeligholdes sammenlignet med konventionel drift og sikrer fri passage for mindre dyr. Når nye hegningsalternativer som videoovervågning tages i brug, vil disse arealer også kunne fungere som spredningskorridor for større vildt. Den økologiske effekt anslås at være størst, hvor Grønt Danmarkskort udpeger potentielle økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder.
Natura 2000-planer og særligt beskyttede arter (omfattet af habitatdirektivets bilag IV)
Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 7-8, skal der redegøres for, hvordan Syddjurs Kommune forholder sig til statens vandplaner og natura 2000-planer.
Den samlede vurdering er, at vedtagelsen af Kommuneplan 2024 hverken vil medføre en skade på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.
Det er statens opgave at udarbejde vandplaner, Natura 2000-planer og Natura 2000-skovplaner. Derefter skal kommunerne udarbejde handleplaner for lysåbne og ikke fredskovbelagte arealer, der fastlægger de konkrete tiltag for, hvordan målsætningerne efterleves. Staten udarbejder planer for fredskovbelagte arealer.
Natura 2000-planer
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. I Danmark er der 250 Natura 2000-områder, i Syddjurs Kommune er der 6 områder. Områderne skal bevare og sikre naturtyper, dyr og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene, og som områderne er udpeget for at beskytte. Grundlaget for Natura 2000-indsatsen er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, nærmere bestemt fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Dette indebærer, at myndigheder altid skal vurdere effekten af planer og projekter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Planer og projekter kan ikke tillades, såfremt vilkårene for arter og naturtyper ødelægges.
Kommunernes Natura 2000-handleplaner bliver fornyet hvert sjette år. Skovhandleplaner fornys af Staten hvert 12. år og sammenskrives med kommunens handleplan, hvor dette er relevant
I Syddjurs Kommune er der udpeget følgende Natura 2000-områder:
- N50 Tved Kær
- N48 Stubbe Sø,
- N231 Kobberhage kystarealer,
- N230 Kaløskovene og Kaløvig
- N227 Mols Bjerge og kystvande samt
- N51 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs
Handleplanerne for 3. planperiode 2022-2027 indeholder bl.a.
- En foreløbig vurdering af gennemførelse af sidste Natura 2000-handleplan
- En vurdering af behov for indsatser
- En prioritering af den forventede indsats
Natura 2000-planerne skal sikre, at der gennemføres tiltag, som sikrer "gunstig bevaringsstatus" for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Herudover gennemføres naturforvaltning i Natura 2000-områderne i overensstemmelse med Natura 2000-planernes afvejning af, hvilke naturtyper, der skal prioriteres på bekostning af andre. Kommuneplanen er tilrettelagt i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer. Derfor vurderes Kommuneplan 2024 ikke at skade udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områder.
Habitatdirektivets bilag IV
EU's habitatdirektivet pålægger også myndigheder at foretage en vurdering af planers og projekters effekt på de særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV (i daglig tale kaldet bilag IV-arter). Direktivet forpligter myndigheder at sikre, at hverken arternes yngle- og rasteområder eller overlevelsesmuligheden på bestandsniveau (kaldet økologiske funktionalitet) forringes. Viser vurderingen, at planen eller projektet vil skade bilag IV-arters yngle- eller rasteområder eller økologiske funktionalitet, kan der ikke gives tilladelse til disse
Kommuneplanens retningslinjer og arealudlæg er derfor vurderet ift. ovenstående retningslinjer vedr. bilag IV-arter. Overordnet set opererer kommuneplanen på så overordnet niveau, at det er vanskeligt at vurdere planens betydning for bilag IV-arter. Arealudlægget til skovrejsningsområder vurderes dog at udgøre en risiko for at medføre skade på bilag IV-arters yngle- og rasteområder og økologiske funktionalitet .
Den nærmere vurdering af udpegningen af skovrejsningens effekt på bilag IV-arter foretages ved behandlingen af konkrete ansøgninger om skovrejsning.
Flagermus
Projekter, som omfatter eksisterende bygninger, træbeplantninger, læhegn, søer og anden terrestrisk natur, der vurderes som egnet fourageringsområder, skal screenes for påvirkningen på flagermus inden den mere detaljerede planlægning påbegyndes.
Se Miljøvurderingen for yderligere redegørelse og opmærksomhed på Bilag IV arter når planlægning igangsættes.
BAGGRUNDSVIDEN:
Vision og udviklingsstrategi 2022 - 2034 - sammen om det gode liv.
Forudsætningsredegørelse for Vision og udviklingsstrategien.
Læs mere i retningslinjerne: