I forbindelse med revidering af kommuneplanen har Syddjurs Kommune gennemført en landskabskaraktéranalyse og på den baggrund revideret bevaringsværdige landskaber og udpeget og optaget retningslinjer for større sammenhængende landskaber. Den samlede redegørelse for ændringerne i kommuneplanens landskabsretningslinjer findes som PDF.
Landskabskaraktéranalysen
Som del af arbejdet med Kommuneplan 2024 har Administrationen gennemført en analyse af kommunens landskabskarakterer. På baggrund af analysen er det målet at skabe klare retningslinjer for, hvad der er bevaringsværdige landskaber, og hvad der er større sammenhængende landskaber.
Foruden udpegningerne af national interesse vil kommunen være opdelt i 22 karakterområder, der hver især beskriver landskabelige forhold, som for eksempel udsigter og sårbarheder ved indpasning af nyt i landskabet. Vurderingen af karakterer og værdier tager udgangspunkt i, hvordan landskabets karakter er her og nu. Når vi arbejder med landskaberne i Syddjurs Kommune, er det ud fra en kommunal fortælling. Essensen af kommunens samlede historiske udvikling og den afledte egenart og skala danner udgangspunkt for administrationen af nye anlæg i kommunen.
Baggrund for reviderede landskabsudpegninger
Baggrunden for den gennemgående analyse og revidering af landskaber af national interesse begrundes ved at Kommuneplan 2020 og tidligere kommuneplaner forener kategorien om bevaringsværdige landskaber og de to landskabstyper af national interesse i ét og samme tema. Den hidtidige udpegning er således svær at anvende som retningslinje og beslutningsgrundlag i henhold til nugældende praksis for opdeling af landskabskarakterer.
En ny udpegning af landskabskvaliteter og hensyn med tilhørende retningslinjer er med til at understøtte Vision og udviklingsstrategien ved at styrke, prioritere og differentiere det grundlag, kommunen arbejder med vedrørende bæredygtig bosætning (visionstema 3).
De fokuserede retningslinjer vedrørende bevaringsværdige landskaber er med til at fjerne usikkerhed om landskabets oplevelsesværdi og karakteristika. Samtidig vil udpegningen af større sammenhængende landskaber være med til at gøre hensyn til naboområder mere tydelige.
Bevaringsværdige landskaber
Bevaringsværdige landskaber er udpeget, hvor der ønskes at bevare så mange landskabelige kvaliteter som muligt og begrænse ændringer.
Den justerede udpegning af bevaringsværdige landskaber udgøres af kommunens mest oplevelsesrige landskaber. Udbygningsmuligheder vil således være begrænsede i disse områder, bortset fra nødvendigt erhvervsmæssigt byggeri og anlæg i det åbne land og en forbedring af landsbyer inden for landsbyernes afgrænsning. Landsbyer indgår i deres helhed i det bevaringsværdige landskab, da landsbyerne er en del af landskabsoplevelsen.
Justering af landsbyafgrænsning i bevaringsværdigt landskab
Der planlægges for at justere en landsbys afgrænsning inden for bevaringsværdige landskaber med optagelse af to rammer som en del af Agris samlede og endelige afgrænsning i landskabet. Rammerne er følgende: 4.22.B1 og 4.22.BE1.
Afgrænsningen berører landsbyen Agri, som er et udpeget kulturmiljø, beliggende i Mols-Bjerge fredningen. Den justerede afgrænsning er beliggende uden for både Mols-Bjerge fredningen og kulturmiljøets afgrænsning.
Udlæggene er en styrkelse af landsbyens afgrænsning mod det åbne land, og skal sikre en forbindelse mellem bebyggelsen i landsbyen gennem huludfyldning. Rammen giver begrænsede byggemuligheder og indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser på niveau med en bevarende lokalplan for at sikre sammenhængen med- og styrke kulturmiljøet.
Netop placering og regulering af afgrænsningen vil indgå i landsbyens naturlige afgrænsning og repræsentation i landskabet. De terrænmæssige forhold samt placerings- og bebyggelsesbegrænsende bestemmelser vil sikre, at der samtidig vil være udkig over det omgivende terræn.
Større sammenhængende landskaber
Større sammenhængende landskaber er udpeget, hvor der er større karakteristiske landskabelige sammenhænge. Udpegningen sikrer omgivelserne til det bevaringsværdige landskab og danner overgang til øvrige områder i Syddjurs Kommune. I disse områder er der ønske om at bevare så mange landskabelige kvaliteter som muligt og samtidig muliggøre mindre ændringer – og eventuelt større ændringer - gennem redegørelser for nødvendigheden.
Nye arealudlæg og rammejusteringer i større sammenhængende landskaber
Der udlægges rammeområder eller justering af rammeændringer, der er beliggende helt eller delvist inden for den nye udpegning af større sammenhængende landskaber. Herunder en redegørelse for behovet og den vurderede indvirkning samt at det i den efterfølgende sagsbehandling vil blive taget hensyn til landskabsinteresserne.
Justering af rammeafgrænsning:
2.11.BE1 (Krajbjerg) afgrænsningen skal sikre, at den ejendom, der i dag er omfattet af landsbyens afgrænsning, ved en omdannelse, kan indgå naturligt i vejsidelandsbyens struktur. Som afgrænsningen er trukket, vil omdannelsen af ejendommen ikke kunne indgå i landsbyens naturlige struktur (beboelser, der orienterer sig mod landsbyens veje).
4.20.BE1 (Dejret) udgør en naturlig afgrænsning af landsbyen og fungerer som en huludfyldning i sammenhæng med øvrige bebyggelser. Arealet afskærmes af den eksisterende hegnsbeplantning. Rammen har bebyggelsesregulerende bestemmelser.
4.22.B1 og 4.22.BE1 (Agri) (se redegørelse under "Bevaringsværdige landskaber").
Nye rammeudlæg:
1.1.B37 (Egsmark) skal understøtte varierede boligudbygningsmuligheder med afsæt i den lokale karakter, Ebeltoft By- og skovlandskab. Rammen udlægges til en ekstensiv skovbebyggelse. Målet er at fastholde området i en halvnatur, som tilsvarer allerede udbyggede områder i Ebeltoft by.
1.16.BE1 og 1.16.R1 (Lyngsbæk) skal sikre feriecentret og muliggøre to bebyggelser i tilknytning til kulturmiljøet Lyngsbæk. Lyngsbæk er beliggende centralt i et eksisterende fritidspræget landskab. Selve Lyngsbæk har en åben gårdstruktur med karakteristiske bygninger omkring åbne haver og fuldkronede træer, der synliggør landskabets forløb. Disse kvaliteter søges fastholdt og understøttet i 1.16.R1 for de eksisterende ferielejligheder og dels fastholdt og underbygget med udbygningsmulighederne i 1.16.BE1, der hermed begrænser tilgroning af arealer, der kan være med til at friholde og åbne ankomsten til Lyngsbæk fra syd.
4.1.E4 (Knebel) muliggør organisk vækst for en vognmand, der skal sikres en bedre placering i lokalområdet for at mindske tung transport gennem de små bysamfund på Mols og Helgenæs. Rammen tilsigter, at byggeri etableres i tilknytning til øvrige erhvervsbyggerier, og at manøvrearealer skærmes med beplantning, så landskabets forløb mod Knebel by friholdes.
8.14.R2 (Fuglslev) er en rekreativ ramme om et eksisterende, udbygget og ibrugtaget areal.
9.10.E1 (Bale) skal understøtte organisk vækst og en bedre disponering af arealerne for en eksisterende virksomhed. Ved indretning af arealet skal der tages særligt hensyn til områdets geologi og karakter. Rammen friholder en lokal karakteristisk plantning samt dødishul.
Samlet redegørelse
Samlet redegørelse for ændringer i landskabsudpegningerne.
Se retningslinjerne
Retningslinjer for landskaber.
Se den bagvedliggende analyse