Vision og udviklingsstrategi

Vision, planstrategi og hovedprincipper

Forslag til Kommuneplan 2024 bygger på visionen og de fem visionstemaer i "Sammen om det gode liv" ved at den kommende kommuneplan fokuserer på

  • Et tydeligere hensyn til miljø og klima
  • Lokal merværdi af arealer og
  • Bæredygtig transport. 

Kommuneplanens hovedprincipper er fastholdt med de beskrevne sammenhænge i Letbanebåndet, Kystbåndet, Landsbyklynger og landområderne samt Ebeltoft-området. Fokus på vækst er ændret til et fokus på at understøtte mødesteder og fællesskaber, da disse bygger på lokal egenart og er grundlaget for lokal udvikling og tilflytning. 

Vision og udviklingsstrategien blev vedtaget 30. november 2022.

Læs vision og udviklingsstrategien her. 

Forudsætningsredegørelse 

"Sammen om det gode liv" er Syddjurs Kommunes Vision og udviklingsstrategi for årene 2022 - 2034. Visionen bygger på en række forudsætninger, som også er et fundament for kommuneplan 2024. 

Forudsætningerne indeholder nogle indikatorer for befolkning, erhverv samt klima og bæredygtighed. Forudsætningerne bygger også på en redegørelse for Lokal Agenda 21 (ikke lovpligtigt efter 1. januar 2024), planlægning og borgerinddragelse. 

Læs forudsætningsredegørelsen her. 

17 verdensmål og helhedsorienteret planlægning

I vision og udviklingsstrategien er der et mål om at kommunens udvikling skal knyttes op på princippet om bæredygtighed ved at omsætte de 17 verdensmål til praktisk handling herunder økonomisk, social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed. Helt konkret er verdensmål 3, 8, 11, 15 og 17 prioriterede og konkretiserede i de tilhørende visionstemaer med tilhørende pejlemærker: 

At det er de ovenstående fem verdensmål, som er prioriterede, betyder at de baner vejen for de øvrige 12 verdensmål i arealanvendelsen. Verdensmålene hænger sammen. På samme måde har Planloven til formål at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Konkret for de verdensmål, der særligt handler om menneskers, miljø og naturs beskyttelse og udvikling, bliver disse belyst gennem miljøvurderinger. Målet med planlægningen er, at det skal være helhedsorienteret.