INDSATS | SENEST I 2025 | SENEST I 2030 | CO2 BESPARELSE TON i 2030 | HANDLING | ORGANISERING | BUDGET |
FORBRUG | ||||||
Kommunal energibesparelser og energirenovering | At bygningsregnskabet er med i et samlet grønt regnskabssystem for kommunens som koncern. | Reducere CO2 udledningen fra de kommunale bygninger med 4% fra 2021 niveau, svarende til 660 T CO2 i 2030 ved energibesparelser og 100 % VE strøm | 660 t CO2 i 2030 | -Forsat energirenoveringer | Ejendomme Indkøb Miljø og klima |
4 mill kr årligt |
Det kommunale forbrug, udbud og indkøb/regnskab | Grønt regnskabssystem for kommunens som koncern Revidering af kommunens indkøbspolitik, herunder en strategi for bæredygtige indkøb via bl.a. anbefalinger til varegrupper og mærkninger |
Reducere CO2 udledningen fra bl.a. varekøb, service og anlæg (Scope3) med 50% fra 2022 niveau Alle kommune anlægsprojekter skal have et CO2-regnskab Øget anvendelse af klimavenlige og økologiske fødevarer Øget anvendelse af bæredygtige materiel og miljømærkede møbler |
Kan ikke beregnes PT, men det forventes, at man ved bevidst forbrug kan halvere CO2-udledningen | -Implementering af software system -Tværfagligt samarbejde om bæredygtige indkøb | Miljø og klima Indkøb Ejendomsservice og Ejendomme It og Digitalisering |
Midler afsat |
På arbejdspladsen Affald, energi og forbrug |
Elladestandere til medarbejdere ved de største arbejdspladser Udviklingsprojekter for frokosttilbud til skolebørn og Madspildspensionatet. Madlavning efter klimakostrådene, mindre madspild og lokalt medansvar for energiforbrug. |
Målbarhed på reduktion af affald, forbrug og CO2 | Ikke kvalificerbar | -Tværgående koordinering af tiltag -Tværfagligt samarbejde om bæredygtige indkøb -Inddragelse af MED | Ejendomme, Miljø og klima, Indkøb | Interne ressourcer |
LANDBRUG OG AREALANVENDELSE | ||||||
Udviklings- og datasamarbejder for arealanvendelse | Et udviklingsprojekt for Det åbne lands muligheder, hvor intelligent arealanvendelse kan give synergier ift. klimatilpasning og reduktion. | Modeller for at anvendedyrkede arealer til klimasikring ifb. med klimahændelser. -Nye dyrkningsformer og fællesskabsmodeller. | Ikke kvalificerbar | Samarbejdsprojekt mellem Syddjurs Kommune, Djursland Landboforening, SEGES, Århus Universitet |
Miljø og klima Plan Landbrug |
Interne ressourcer |
Grøn omstilling af landbruget Dyrehold |
-Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø- og energi- erhverv mm. - Der måles på reduktion ud fra regnskaber for 2018, 2022, 2026 og 2030 - | - At Landbruget om sektor efterkommer Aftale som 55% reduktion Tiltag: metanreducerende foder, hyppig udslusning af svinegyllen, Køle svinegylle Bioforgasset svine- og kvæggylle |
ca. 28.000 t CO2 samlet effekt for ændringer i husdyrhold |
- Der arbejdes med at vise resultater bl.a. fra værktøjet ESGreen Tool, der er "klimaregnskaber"for bedrifter | Miljø og klima Landbrug |
Interne ressourcer |
Grøn omstilling af landbruget Planteavl |
-Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø- og energi- erhverv mm. - Der måles på reduktion ud fra regnskaber for 2018, 2022, 2026 og 2030 - | - At Landbruget som sektor efterkommer Aftale som 55% reduktion Tiltag: Præcisionsgødskning og skånsom jordbehandling øget dyrkning med efterafgrøder gødning tilsættes nitrifikationshæmmere øget omlægning til til økologisk produktion Reduceret tilførsel af handelsgødning |
ca. 27.000 t CO2 Samlet effekt for ændrede tiltag ved planteavl |
- Der arbejdes med at vise resultater bl.a. fra værktøjet ESGreen Tool, der er "klimaregnskaber"for bedrifter. Indsatsen er et samarbejde mellem landbruget og aktøre fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø-, energi- erhverv mm. |
Miljø og klima Landbrug |
Interne ressourcer |
Grøn omstilling af landbruget Arealanvendelse |
-Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø- og energi- erhverv mm. - Der måles på reduktion ud fra regnskaber for 2018, 2022, 2026 og 2030 - | - At Landbruget som sektor efterkommer Aftale som 55% reduktion Tiltag: Omlægge 4 % til natur Omlægge jord i mineralsk omdrift til græs (solceller og permanent brak) Omlægge landbrugsjord til skov |
ca. 7.500 t CO2 Til den samlede besparelse af CO2 på arealanvendelse skal medregnes lavbundsarealer, biokul og ålegræs, som er beskrevet særskilt nedenstående |
- Der arbejdes med at vise resultater bl.a. fra værktøjet ESGreen Tool, der er "klimaregnskaber"for bedrifter. | Miljø og klima Plan Landbrug |
Interne ressourcer Skal tilføres manpower |
Lavbundsprojekter | ca. 1.600 ha kulstofrig landbrugsjord omlagt til periodisk oversvømmede arealer, svarende til en reduktion på 36.000 T CO2e - | 1950 ha omlagt til periodisk oversvømmede arealer, svarende til en reduktion på 46.400 T CO2e fra 1990. | 46.000 t CO2e | Facillitering og samarbejde mellem Syddjurs kommune, Djurslandboforening og Naturstyrelsen | Miljø og klima |
500.000 kr. årligt Endvidere er der afsat 1 årsværk i egne ressourcer |
Biokul | Det forventes, at der er operative biokul anlæg, og teknikken er verificeret, og der kan påbegyndes forsøg med biokul i kommunen | tildeles årligt 4% af det dyrkede areal med enårige afgrøder biokul svarende til 25 ton CO2-e. pr ha |
ca. 30.000 t CO2 i 2030 ca. 60.000 t CO2 i 2050 |
Den enkelte landmand | Landbrug | |
Ålegræs | Der udplantes ålegræs i bugt og vig. Da ålegræs har en meget positiv effekt på vandmiljø/nitrat og det har stor CO2-lagring. | Der er etableres ålegræs på ca 1.500 ha | 13.000 t i 2030 40.000 t i 2050 |
Havsamarbejdet er primus motor på ålegræs udplantning Derudover deltagelse fra Mols Bjerge Nationalparken, Kysthjælper og øvrige NGO'er tilknyttet havmiljøet |
Miljø og Klima | Der er afsat penge til havsamarbejdet, men det er ikke udspecificeret på ålegræs |
Skovrejsning, drikkevand- og grundvandsbeskyttelse | -Udpegninger til skovrejsning positiv er revideret ift. grund- og drikkevandsinteresser. -Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder og forsyning om drikkevand- og grundvandsbeskyttelse vhf. bl.a. skovrejsning. Ansøgning til Klimaskovfonden |
Der er rejst ca 650 ha skov svarende til ca 5.000 t CO2 reduktion | 5.000 t CO2-e | -Udpegninger til positiv skovrejsning er revideret ift. grund- og drikkevandsinteresser - Kobling mellem allerede udpegning af grundvand skovrejsning, måske biodiversitet og landbrug -Tværgående arbejdsgruppe | Miljø og klima Landbrug |
Interne ressourcer |
KILDESORTERING OG GENANVENDELSE | ||||||
Sorteringsordning 2023 | -Sorteringsordning for alle husstande i 2023 -Tilpasninger for at afsætte affald i de blandinger, som lovgivningen åbner mulighed for -Organisk affald forgasses i biogasanlæg | Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald herunder plastik øges De enkelte renovationsvogne skal benytte biodiesel o.l. Anvendelse af eldrevne køretøjer ved husstandsindsamlingen af affald i de større byer Ebeltoft og Hornslet. |
1.200 t CO2 i 2023 | Syddjurs Kommune understøtter udbredelsen og information om affaldssorteringsordning i 2023 | Miljø og klima | Interne ressourcer |
KOLLEKTIV FORSYNING | ||||||
Klimapartnerskabsaftaler | -Strategiske partnerskaber og lokale klimaaftaler for alle sektorer inkl.: Transport, Produktion og Forsyning | - At sektorerne efterkommer aftaler om reduktion og forsat udvikles som erhverv i Syddjurs Kommune | Ikke kvalificerbart | At man sammen kommunikere muligheder og synergier for indsatser Udviklingsprojekter på tværs af partnerskaberne |
Miljø og klima Landbrug Plan Erhverv |
Interne ressourcer |
Revidering af Varmeplan 2012 | Gennemgang af alle varmeforsyningsområder Borgerrettede informationer på hjemmesider bliver løbende opdateret GiS-informationer, der er tilgængelige online er fuldt funktionelle |
Varmeforsyningen skal dækkes 100 % af vedvarende energikilder (undtaget nødanlæg) | Medregnet i fremskrivning til 2030 | Taskforce mellem kommune og varmeforsyningsselskaber Opdatering af kortgrundlag Opdatering af hjemmesider |
Miljø og klima Plan |
Interne ressourcer |
Strategisk samarbejde om udvidelse af fjernvarme og lokale varmeløsninger | Planlægning af varmeforsyningsområder ved bl.a. decentrale anlæg Alle distrikter har haft dialog om mulighederne for kollektive anlæg |
Varmeforsyningen skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi Nye samarbejder om lokale energifællesskaber og overskudsvarme |
Medregnet i fremskrivning til 2030 | -Samarbejde om messer og information | Miljø og klima Ejendomme |
Interne ressourcer |
Strategi for udfasning af oliefyr og energirenovering af bygninger, herunder sommerhuse | Alle oliefyrsejere får årligt besked om muligheder for tilskud og grønne varmekilder Der informeres om muligheder for tilskud til energirenovering for de ringeste boliger -Der informeres om muligheder og fordele ved at energioptimere fritidsboliger |
Alle oliefyr er udfaset Varmeforsyningen skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi |
15.000 t CO2 | Information fra Sparenergi vidreformidles Årligt brev til oliefyrsejere Samarbejder om messer og informationskampagner |
Miljø og klima Ejendomme |
Interne ressourcer |
GRØN MOBILITET | ||||||
Elladestrategi | Den offentlige ladeinfrastuktur med ca. 44 punkter ved rådhuse og institutioner mm. er etableret Samarbejder med transport- og serviceerhverv om grøn omstilling og reduktion |
Opfølgning og mulig opgradering af ladepunkter, samt udvikling af ladeinfrastruktur for brint og fossilfri brændsler | Er en del af fremskrivning mod 2030 | Der laves udbudsrunder for elladestandere i 2023 og 2024 | Veje- og trafik koordineres med Vej- og ejendomsservice, Klima og Ejendomme | Der er afsat 2 mio. kr årligt |
Mobilitetsstrategi og Mobilitetsplan | Etablering af mobilitets-Hub for byerne i Kyst-båndet Samkørsel for hele kommunen med NaboGo Flere delebiler Trafik analyser for de større byer, der understøtter elbiler og bæredygtig mobilitet Øget cyklisme. Bl.a. gennem samarbejde i Supercykelstisamarbejdet Målrettede investeringer som fx samme beløb i bæredygtig mobilitet (f.eks. anlæg af cykelstier) som der bruges på anlæg af veje. |
godt 9.600 el og knap 2.000 hybrid person-varebil svarende til 42 % af bilflåden. 48 lastbilerne (23%) kører på andet end diesel 17 busser (55 %) kører på andet end diesel |
34.000 t CO2 | Udrulning af Syddjurs Mobilitetsstrategi og delprojekter | Veje- og trafik koordineres med Vej- og ejendomsservice Miljø og Klima Ejendomme |
Interne ressourcer Skal tilføres manpower |
Den kommunale transport | -99% af den fossile bilflåde er udskiftet -ladeinfrastruktur tilpasset de kommunale behov og funktioner -reduktion af kørsel ved tiltag som digitale møder og omplacering af køretøjer -lav kørsel i medarbejdernes egne biler | -100% fossilfri kommunal kørsel | 3.750 t CO2 - er dog en del af fremskrivning af elbiler i DK mod 2030 | -Kørselsanalyse -Digitalt flådestyrings- og bookingssystem -Leasing frem for at eje -Ladestandere | Vej- og ejendomsservice koordineres med Veje- og trafik, Klima og Ejendomme It og Digitalisering, |
Mod 2026 øges driftsudgifter med ca. 4,2 mio. kr. og der skal etableres 100-200 ladeudtag |
VEDVARENDE ENERGI | ||||||
Solcellerprojekter i Syddjurs | Der er planlagt for vedvarende energi svarende til at det årlige elforbrug i 2030 kan dækkes af grøn strøm, | -Der er tilsluttet vedvarende energi anlæg svarende til at Syddjurs årlige elforbrug dækkes 100 % dækning af grøn strøm, og der sælges strøm ud af komunen. Anslået ca 600 ha med solceller. De vil producere ca 2.400 TJ, som vil svare til en CO2 reduktion på 185.000 t, hvis det var produceret med fossil brændstof. |
98.000 t CO2 Der er ikke nogen afledt reduktion i klimapåvirkningen, da det forlods er forudsat, at al el fra 2030 er klimaneutral. Som følge af solcellestrategien forventes dog en negativ elimport. Derved de 98.000 tons |
Der er en udvidet interessentinddragelse/dialog og politisk prioritering af solcelleprojekteren Der arbejdes med 3D-modeller og eksempel-visualiseringer til dialogmøder |
Plan Miljø og klima |
Interne ressourcer |
Biogasanlæg og forsyning | Planlægning ud fra Kommuneplan 2020's rammer for vedvarende energi anlæg i landskabet. | Et stort biogasanlæg med metan-produktion på fx 926.000 GJ/år. Anlægget har kapacitet til behandling af ca. 550.000 ton biomasse. Kvægholdet i Syddjurs producerer årligt ca. 80.000 ton gylle og svinene ca. 250.000 ton gylle. Elforsyningen til forsyning skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi, enten fra VE-anlæg i Syddjurs eller ved egenproduktion hos forsyningsselskaberne. Derved kan forsyningsvirksomhederne efterleve 70 % reduktionskravet |
47.000 t CO2-e Forsyningsvirksomhedernes reduktioner kan medregnes efter aftale |
Syddjurs Kommune understøtter planlægning og myndighedbehandling af VE- og forsyningsanlæg. | Plan Miljø og klima |
Interne ressourcer |
Lokale energifællesskaber | -Understøtte lokalt initiativ og proces ift. planlægning, vejledning og myndighedsbehandling af VE-anlæg i lokale energifællesskaber -Undersøge muligheder for at Syddjurs Kommune kan indgå i et eller flere energifællesskaber, enten med arealer eller som andelshaver. | -Produktion af VE-strøm fra et eller flere lokale fællesanlæg Elforsyningen skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi |
Ikke kvalificerbart | I 2022 afholdte Syddjurs Kommunen Konference for bæredygtigt byggeri med oplæg og inspiration om lokale energifællesskaber. Samarbejde med Djursland Landboforening |
Miljø og klima Kultur og Fritid Plan |
Interne ressourcer |
Grøn pulje og Landdistriktspuljen | Der er vedtaget et administrationsgrundlag for ansøgning af Grøn pulje. Puljen kan søges, når lokale puljemidler er tilgængelige. | Der er etableret lokale projekter med støtte fra Grøn Pulje | Ikke kvalificerbart | Udarbejdelse og godkendelse af administrationsgrundlag. Oprettelse af administration, procedure og informationsmateriale. -Borgermøde ved opstart. | Miljø og klima Kultur og Fritid Plan |
Der tilgår 40.000 kr. /MW tilsluttet solcelleanlæg. 8 % går til administration af Grøn Pulje. |
Kommunale PPA aftaler og VE-anlæg | Et PPA-samarbejde med andre kommuner i regionen. Syddjurs Kommune køber 5 mio. kWh strøm Etableret solceller på flere af kommunens bygninger |
Solceller på kommunens bygninger svarende til en årlig produktion på ca. 1.800.000 kWh | 10.000 t CO2 | Undersøgelse af muligheder for PPA og egenproduktion via selskabsdannelse. Ansøgning om midler. |
Ejendomme, Miljø og klima | ikke afklaret endnu |
CO2 Regnskaber For Anlæg | ||||||
CO2 regnskaber for anlæg og bæredygtigt byggeri | Certificering af store byggerier. Grønne regnskaber med CO2-reduktion for større anlægsprojekter. Fra år 2023 skal alle nybyggede parcelhuse dokumentere deres CO2-forbrug, og fra år 2025 skal de også overholde specifikke CO2-krav. |
Reducere CO2-udledningen og indlagring fra materialer og anlæg med 50% fra 2022 niveau. | Forventet lagring er ikke kvalificerbar på nuværende tidspunkt. Der er i 2020 et beskedent lager af CO2 på ca. 2.000 tons CO2 fra træpaneler i brug. | Pilotprojekt ift. anlægsprojekter i Ejendomme og Vej og Trafik | Ejendomme Vej og Trafik Miljø og klima |
Pilotprojekt for grøn regnskaber skal være en del af anlægsprojekterne En CO2-besparelse på anlæg forventes at være dyrere i en overgang fra nutidens liniære til fremtidens cirkulære ressourceforbrug. |
CO2-lagering ved beplantning | ||||||
Flere bytræer, vilde haver og naturpleje | Deltagelse i samarbejder om flere vilde/ klimahaver Delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs implementeres og sammen med Biodiverstesstrategien videreudvikles procedure til at understøtte grøn lokalplanlægning, herunder krav til træer og beplantning og "hvile i sig selv" princippet for parker og naturområder |
Målbar reduktion af klimagasser fra drift og pleje af haver og grønne områder i byerne. Målbar CO2-lagring for bebyggede arealer. En grøn norm for indhold og andel af grønne områder i byudvikling. |
Forventet lagring er ikke kvalificerbar, men en hektar skov (skov 0-30 år) optager ca. 6 t CO2 En parcelhushave (0,06 ha) har potentiale for lagring af ca. 6 T CO2 ved beplantning og lokal nedbrydning |
Deltagelse i samarbejder om flere vilde/ klimahave. Forankring af tværgående indsats | Natur Kultur Vej- og ejendomsservice Miljø og klima, |
Interne ressourcer. Det er muligt for borgergrupper, at søge kommunens naturpuljer til projekter. |
KLIMA OG BÆREDYGTIGHEDSFORMIDLING OG EVENTS | ||||||
Katalog for gode læringsmiljøer i undervisningen | Katalog for gode læringsmiljøer i undervisningen | Er ikke kvalificerbar på nuværende tidspunkt | Opstart af tværgående samarbejde | Børn og læring kultur og Fritid Miljø og klima Ejendomme |
Interne ressourcer | |
Events Bæredygtighedsmesse, klimaplaner for husstande Binding af CO2 |
Målet er 2-4 events | Årlige events der samler alle målgrupper | Er ikke kvalificerbar på nuværende tidspunkt | Videreudviklingen af bæredygtighedsmessen på baggrund af erfaringer med inddragelse af bl.a. distriktsråd | Ledelsessekretariatet Børn og læring Veje- og trafik Kultur Miljø og klima Ejendomme |
Interne ressourcer Skal tilføres manpower |
INFORMATION, VEJLEDNING OG INSPIRATION I KLIMATILPASNING | ||||||
Klimalaug, udviklingsprojekter og privat klimarobusthed | Hjælpe grundejerforeninger mv med faglig viden til at vælge de bedste løsninger Finde helhedsløsninger for byer og sommerhusområder ved at inddrage lokale ønsker og frivillige kræfter. |
Facilitering af udvikling og klimatilpasning for udsatte bolig- og fritidshusområder langs kysten Samarbejde om information og inspiration til sikring af bygninger uden for en fælles sikring. Fx sommer huse i vandkanten, der ikke kan sikres ved et dige. |
Videreudvikling af samarbejdsformer Forankring af tværgående indsats Information via hjemmeside og borgermøder |
Miljø og klima Veje- og trafik Plan Kultur og Fritid |
Interne ressourcer Skal tilføres manpower |
|
Vandhåndteringsstrategier for de større byer | - Skybrudsplaner for 4 af hovedbyerne - Fysisk strategisk udviklingsplan for Ebeltoft Havn -Implementering af masterplan for Ebeltoft | Klima - og spildevandsprojekter med forsinkelse og nedsivning af overfladevand, som alternativ til kloakseparering af hele byer. | Tværfagligt samarbejde i Teknik og miljø, samt forsyningsvirksomhederne | Miljø og klima Veje- og trafik Plan Natur |
Intern timer. Klimarobust Kystkultur har en samlet økonomi på ca. 4,2 mio. kr. her af 1,9 mio. kr. i kommunal medfinansiering |
|
Byggeri planlægning |
Revidering af procedurer for lokalplanlægning, miljøscreening og byggesagsbehandling ift.: Bæredygtig/klimatiltag, herunder biodiversitet, klimaforebyggelse og klimatilpasning Klimaforebyggelse og klimatilpasning af alle lokalplaner og udviklingsprojekter Implementering af klimatiltag fra BR23 og Planloven i sagsbehandling og planlægning |
Fortsat implementering af klimatiltag fra Bygningsreglementet i sagsbehandling af byggesager. Fortætning i byerne |
Dannelse af tværfaglige projektgrupper | Plan Miljø og klima Byggesag Ejendomme |
Intern timer | |
Det åbne land | Administrationspraksis for indvindingstilladelser til markvandingDialog med landbruget om drift af problematiske arealer i forhold til erosion og afhjælpende foranstaltningerKombineres med indsats 2.1 om intelligent realanvendelse | Jordfordeling, som arbejder med at trække de mest problematiske jord ud af drift, og/eller skabe bufferzoner, så landbruget bliver fremtidssikret og påvirkning af natur og miljø minimeres | Etablering af naturbaserede løsninger som bræmmer langs vandløb, målsat natur, minivådområder, ændret driftpraksis mv. vil minimere påvirkningen og bidrag til rekreative formål. Løsninger skal ske i samarbejde med grundejerne, lokalsamfundet og landbruget | Miljø og klima Plan Landbrug |
Interne ressourcer Skal tilføres manpower |
|
Lokale beredskabsplaner for storm, vand og hedebølge, samt tørke, energi, drikkevand | -Kommunen udarbejder klimaberedskabsplaner sammen med Beredskab & Sikkerhed og forsyningsselskaberne. De skal gælde for nedbør, grundvand, storm og hede, samt tørke og forsyningssikkerhed -Vi registrerer bl.a. vandstande i vandløb og anvender de nyeste data i risikomodeller -Klimadata og risikokort er tydeligt formidlet og let tilgængeligt |
Beredskabsplanerne skal indgå planlægning af bygningsrenovation og kommuneplanlægning. | Dannelse af tværfaglige projektgrupper | Miljø og klima It og Digitalisering Plan Veje- og trafik Ejendomme |
Interne ressourcer Skal tilføres manpower |