Teknisk vurdering af de enkelte klimarisici
Vind – Storm og orkan
Definition: Middelvindhastighed på 24,5 til 32,6 m/s kategoriseres som storm, mens en middelvindshastighed på over 32,6 m/s kategoriseres som orkan.
Risici: Stormfald i skovområder (som bl.a. kan betyde at veje lukkes og tabt produktion), materielle skader (beskadigede boliger, elnet, infrastruktur, mm.), menneskelige skader ved trafikuheld og fald af tagsten, strømsvigt, erosion af kyster, og indirekte skader ved oversvømmelse fra hav og sund, etc.
Forventet udvikling: Det fremgår af ovennævnte kilder, at udviklingen i storme og orkaner for Danmark er meget usikker at definere. Klimatlas fremhæver, at det er mest sandsynligt, at der ikke sker markante ændringer, dog vil antallet af storme for Vestjylland formodentligt kunne stige. Klimamodellernes fremskrivninger afviger fra hinanden, og det er derfor usikkert, om vindstyrken og antallet af storme vil stige, aftage eller forblive uforandret. Generelt er der ikke tilstrækkeligt grundlag til at konkludere noget entydigt om fremtidens vindforhold.
Risikovurdering og handling: Syddjurs kommune har en lang kyststrækning og mange kystnære byområder og sommerhuse, som er ekstra udsatte for vindpåvirkning. Dog er den mest dominerende vindretning fra nordvest, hvilket taler for, at kommunens kyststrækninger er mindre udsat end f.eks. vestkystens strækninger.
Syddjurs kyster er endnu ikke i høj risiko for erosion, som det ses ved Vestkysten og Nordvestsjælland, og vores udfordring ligger derfor ikke i kystsikring. Jf. kystplanlægger forekommer der kun begrænset erosion af kysten.
Syddjurs Kommune har en større andel skov end landsgennemsnittet, hvilket betyder at der er større risiko for skovfald og skader derved. Der blev dog ved ikke registeret større skovfald ved stormen Bodil i 2013.
Tørke
Definition: En midlertidig vandmangel i form af en længerevarende periode med usædvanlig lidt nedbør.
Risici: Tørke kan bl.a medføre udtørring af vandløb, tab af biodiversitet, produktionstab i landbruget, tab af skovrejsning, øget forekomst af brande (natur- og markbrande) mv. Afgrøder, der ikke er egnet til tørkeperioder, får dårligere vækst. Dårligere udbytte. Behov for tørkeresistente afgrøder. Større behov for markvanding.
Forventet udvikling: Det fremgår af klimaatlas for klimascenarie RCP4.5, at på årsbasis vil antallet af tørre dage ikke øges, men til gengæld øges varigheden af den længste tørre periode. Desuden vil den potentielle fordampning øges i takt med stigende temperaturer, og det er uomtvisteligt, at temperaturerne stiger de kommende år. Dog fremhæver Beredskabsstyrelsen, at IPCC’s rapporter ikke finder ændrede tørkeforhold for Nordvesteuropa, og IPCC fremhæver, at der ikke alene kan konkluderes på fremskrivningerne i DMI’s Klimaatlas. Der foreligger derfor ikke endelig konklusioner for de fremtidige tørkeforhold i Danmark.
Risikovurdering og handling: Syddjurs Kommune oplevede et øget behov for markvanding i sommeren 2018 og forår 2022, og det vurderes, at der fremadrettet ved tørkeperioder vil være et øget behov for markvanding. Særligt i områder, som allerede i dag er udsatte grundet sandholdige jordtyper, og som allerede i dag har et behov for markvanding. Syddjurs kommune oplevede også udtørring af vandløb og blotlægning af gydebanker i 2018 og 2022, og har efterfølgende registreret flere vandløb med lav vandføring i tørre perioder. Udtørring af vandløb betyder tab af biodiversitet. Begge eksempler fremhæver, at der er behov for øget regulering af vandindvinding, særligt i tørre perioder. Syddjurs Kommune arbejder på en administrationspraksis til håndtering af øget efterspørgsel af vandindvinding, så regulering af vandindvinding administreres under hensyntagen til øvrige samfundsforhold.
Varme – Hedebølge og varmebølge
Definition: En sammenhængende periode med usædvanlig varme sommerdage. Hedebølge er i Danmark defineret som mindst tre sammenhængende dage, hvor gennemsnittet af de højeste temperaturer overstiger 28 °C. For varmebølge gælder det samme, dog med temperaturer over 25 °C.
Risici: Øget varmepåvirkning af mennesker og miljø. Forringelse af arbejdskraften/effektiviteten. Borgernes fysiske tilstand forværres som følge af ubehag ved varmen, og varmefølsomme borgere (ældre og andre sårbare) kan dø. Den mentale sundhed påvirkes negativt af hedebølger. Øget energibehov til køling af bygninger. Bygningsskader og skader på infrastruktur ved kraftig opvarmning.
Forventet udvikling: Både Klimaatlas og IPCC’s rapporter anslår, at der kommer flere hedebølger mod slutningen af århundredet . F.eks. fremgår det af Klimaatlas, at antallet af døgn med hedebølge og varmebølge vil være fordoblet i år 2071-2100 i klimascenarie RCP4.5.
Risikovurdering og handling: DMI og KL mf. anbefaler, at den enkelte kommune vurderer risikoen ud fra risici og forventet udvikling samt ud fra egen erfaring.
Syddjurs har indtil nu oplevet et relativt stabilt klima. Med udgangspunkt i den forventede udvikling og oplevelserne indtil nu, accepteres faren og der igangsættes for nuværende. Men Kommunen vil følge udviklingen tæt mhb. på at vurdere behovet, herunder fastsættelse af mål i kommende revision af klimaplanen. Syddjurs Kommune vurderer, at stigningen i årlige hededage vil have størst påvirkning på udsatte borgergrupper. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at kommunen som myndighed og driftsherre skal forebygge via klimatilpasning og energirenovering af kommunale bygninger. At der udarbejdes lokale beredskabsplaner, der omfatter længerevarende hedebølger og anvisninger for udsatte personer, der ikke er omfattet af kommunale serviceforanstaltninger som plejehjem og beskyttede boliger.
Syddjurs Kommune vil sørge for tilgængelighed og mulig anvendelse af data og hedekort i planlægning og dialog med samarbejdspartnere og civilsamfund.
I lokalplanlægning og byggesagsbehandling skal bedre klima i byerne understøttes ved at øge mængden af grønne elementer, såsom træer.
Havvand, vandløb og nedbør
Risikovurderingen er udarbejdet med udgangspunkt i scenarie RCP4.5, hvor der forventes en global temperaturstigning på 2,7°.
Kortlægningen for vandrisici består overordnet af 2 lag: en oversvømmelseskortlægning og en værdikortlægning. De andre lag som risiko- og sandsynslighedskort er afledt heraf. Oversvømmelseskortlægningen omfatter oversvømmelser fra havvand, vandløb og nedbør samt grundvand i det omfang, det er muligt at omsætte data til samlende risikokort. Oversvømmelser som følge af højtstående grundvand er behandlet særskilt og på et overordnet niveau. Se Bilag 7 Metode og Teknisk beskrivelse klimakortlægning.
Af sandsynlighedskortet fremgår, at størstedelen af kommunen ikke er truet af klimabetingede oversvømmelser. Der er nogle udfordringer i de større byen, ved kysten og lavtliggende landbrugsarealer. Dette er beskrevet under nedenstående punkter
Havvand
Definition: Vandoverfladens (havets) niveau. En lang række faktorer påvirker vandstanden; fx kan vinden presse vandet op mod kysten, og atmosfæriske høj- og lavtryk kan hhv. sænke og øge vandstanden. Tidevand forårsager regelmæssige variationer i vandstanden, og i et langt tidsperspektiv forårsager klimaforandringer ændringer i verdenshavets vandstand; fx var vandstanden under istiden væsentlig lavere, end den er i dag.
Forventet udvikling: De nyeste prognoser peger på, at den globale opvarmning vil føre til en havvandsstigning på ca. 0,4 m ved Syddjurs kyster over de næste 80 til 100 år. Dertil kommer kraftigere storme, der giver en kraftigere bølgepåvirkning, jf. data fra DMI´s Klimaaltlas (se link) og Temanotat tørke hede og vind (se link).
Risiko: Konsekvens for arealanvendelse med høj værdi særlig bebyggelse placeret tæt på kysten. En stor del af Syddjurs Kommunes sommerhusområder ligger kystnært, ligesom flere byer ligger kystnært. Grundet kyststrækningens udformning mm. varierer områdernes sårbarhed overfor oversvømmelser.
Risikovurdering og handling: Lavtliggende områder med eksisterende bygninger og sommerhusområder er udsatte for oversvømmelse, og skal derfor sikres med dige eller andet. Alternativt skal værdierne sikres så ekstremhændelserne ikke holdes ude.
Fremover skal byudvikling i kystnære områder sikres mod oversvømmelser fra havet op til kote 3. Syddjurs kyster er endnu ikke i høj risiko for erosion, og vores udfordring ligger derfor ikke i kystsikring, men hvor de forskellige risici kan forstærke hinandens påvirkning og skader.
Langs en stor del af kysten er ansvaret for klimatilpasningen et privat anliggende. Kommunen faciliteter borgerinddragelsen, dialogen, finansieringsmodeller mv. Vi samarbejder allerede med mange borgere om klimaprojekter ved bl.a. Havhuse, Elsegårde, Dragsmur, Femmøller og Ebeltoft/Ebeltoft i Udvikling, hvor medarbejdere fra Teknik og miljøforvaltningen og Syddjurs Spildevand bidrager med viden.
Byudvikling og nybyggeri ved kysten er allerede pålagt sikring til kote 3 enten på egen matrikel eller ved fælles klimasikring, jf. Kommuneplan20 retningslinje Overfladevand og klima stk. 10.
Nedbør
Definition: FN's Klimapanel IPCC peger i 2022 på en global temperaturstigning på 2,5 til 3,7 grader globalt ved udgangen af det 21. århundrede, hvis ikke udledningerne skrues markant ned. Temperaturstigningen betyder øget fordampning, som vil betyde mere regn.
Forventet udvikling: Følges RCP4.5 forventes en temperaturstigning på 2 grader lokalt og en forventet stigning i nedbørssum på 7 % fra år 2011 til 2100. Klimascenariet og risikoanalysen viser et højere antal skybrud, døgn med over 10 mm og 20 mm nedbør, højere maksimalt døgnnedbør, 5-døgnsnedbør og 14-døgnsnedbør, så sommerskybruddene bliver kraftigere, og de våde perioder om vintrene bliver oftere og vådere.
Risiko: Øget antal og intensitet i skybrud samt længerevarende regn vil medføre flere oversvømmelser end vi kender i dag. Både via ophobning af vand i lavtliggende områder samt skader ved strømningsvejene dertil. Det kuperede terræn i Syddjurs Kommune betyder, at der ved skybrud og kraftig regn vil forekommer strømning på terræn, som ledes til de lavest liggende områder med risiko for oversvømmelse, men der er desuden risiko for erosion og skader ved transport på terræn og stor sediment transport til recipienter.
Risikovurdering og handling:
For det åbne land: etablering af naturbaserede løsninger, vådområder, ændret landbrugsdrift, definere/sikre strømningsveje for at bremse effekten af kraftig nedbør, sikre landbrugsproduktion samt bidrage til rekreative formål.
For byområder: etablering af regnvandsbassiner og LAR-anlæg for at bremse kraftig nedbør samt bidrage til rekreative formål. Sikring af strømningsveje ved infrastruktur med vejbede/trug, grøfter mm.
Løsninger skal ske i samarbejde med grundejerne og lokalsamfundet.
Vandløb
Definition: Vandløb, vandets overfladiske afløb gennem bække, åer og floder. Vandløb leder overskudsnedbøren, ud til havet som en del af vandkredsløbet. Vandføringen i vandløb er styret af tilledt grundvand, samt afstrømning af nedbøren i oplandet til vandløbet.
Forventet udvikling: Klimascenariet og risikoanalysen viser en højere gennemsnitsnedbør, hvilket vil resultere i større vandføringer i vandløbene. Dertil kommer et øgede antal skybrud.
Risiko: De lavtliggende områder ved vandløb med boliger, fritidshuse eller landbrug er sårbare over for oversvømmelser pga. stor vandføring i vandløb og opstuvning i lavninger. Dette kan forstærkes af vanskelige afvandingsforhold i lavninger uden grøfter eller vandløb, samt øget grundvandsstand.
Skybrud er mere lokalt og problemerne er ofte allokeret til bebyggede områder, hvor ledningssystemet ikke kan følge med, hvilket kan give uhensigtsmæssige oversvømmelser.
Risikovurdering og handling: Af oversvømmelseskortet fremgår, at de vandløbsnære arealer i bl.a. Hornslet og Ebeltoft har stor sandsynlighed for at blive oversvømmet. Dette er allerede sket, hvilket har afstedkommet flere klimatilpasningsprojekter for Tendrup Bæk og Vibækken, som implementeres i disse år.
I de større byer planlægges indsatserne ud fra skybruds- og masterplaner ud fra BEST (værktøj til samfundsøkonomisk analyse). I de øvrige byområder allokeres indsatsen til etablering af regnvandsbassiner og LAR-anlæg for at bremse kraftig nedbør samt bidrage til rekreative formål, og sikring og etablering af strømningsveje ved infrastruktur med vejbede/trug, grøfter mm.
I det åbne land: etablering af naturbaserede løsninger, vådområder mv. som giver plads til vandet, så det forsinkes/opbevares, og dermed minimeres påvirkningen af evt. følsomme/værdifulde arealer.
Løsninger skal ske i samarbejde med grundejerne og lokalsamfundet.
Iltsvind er knyttet til udvaskning af næringsstoffer fra vandløb:
Kysten langs Syddjurs Kommune har flere sårbare indre farvande, så som Kalø vig, Knebel vig, og Begtrup Vig. Derudover er Ebeltoft vig også udsat. Syddjurs planlægger for bedre spildevandsløsninger for byer og sommerhusområder langs kysten, for at minimere udledning af næringsstoffer. Der arbejdes fortsat ud fra Vandmiljøplanerne og klimatilpasningsaftalen med Djursland Landboforening om at mindske udledning af nitrat og fosfat til recipienterne.
Oversvømmelse fra/af Kolindsund
Definition: Kolindsund er et 2600 ha stort pumpelag, som er omkranset af Kolindsundkanalerne, der afleder til Grenåen, som har udløb i Kattegat i Grenå By
Forventet udvikling: Klimascenariet og risikoanalysen viser, at tilledningen af grundvand til Kolindsund vil stige, og det forventes, at vandføringen i Kolindsundkanalerne vil øges. Samtidig vil øget havvandstand i Kattegat påvirke vandstanden i kanalerne.
Risiko: Forhold og risiko for klimaudfordringer i og omkring Kolindsund skal vurderes i sammenhæng og ud fra de fire vandudfordringer; nedbør, vandløb, stormflod og grundvand, samt vedligeholdelse af dræn og pumpestationer.
Øget grundvandsstand og øges vandføring vil udfordre arealanvendelsen af de lavtliggende arealer langs kanalerne. Tilsvarende vil havvandsstigninger medføre opstuvning i kanalerne, som med tiden vil slå igennem ved Kolind. Dette vil formodentlig forstærkes af en øget pumpeaktivitet fra Kolindsund, såfremt det opretholdes som landbrugsareal.
Kolind by ligger i tæt nærhed af sundet, og lavt liggende bygninger og veje er i risiko for oversvømmelse. Længere opstrøms ligger byerne Ryomgård og Pindstrup, dog forventes oversvømmelsesrisikoen at være størst nedstrøms sundet ved Grenå by.
Risikovurdering og handling: Klimasikring af Kolindsund i sin nuværende funktion og byerne i Grenåens opland kan ske ved pumpe-sluseløsning i Grenå og ved parkere vandet på lavbundsarealerne specielt opstrøms Kolind.
På grund af de særlige forhold omkring Kolindsund og sammenhæng med Grenå bys vandudfordringer behandles klimarisiko og indsatser i samarbejdsprojekter på tværs af kommunegrænsen med Norddjurs Kommune
Grundvand
Definition: Når det regner, siver vandet fra overfladen ned i jorden gennem de mange lag af sand, grus, ler og kalk, hvor det ophobes som grundvand. Hvor hurtigt det sker, varierer meget fra sted til sted, fordi hastigheden afhænger af undergrunden.
Forventet udvikling: Klimascenariet og risikoanalysen viser, at øget årlig nedbør og højere havvandstand vil få grundvandet til at stige.
Risiko: Øget grundvandsstand kan påvirke kældre, bygningsfundamenter, øget indstrømning til kloak, nedsat funktion af nedsivningsanlæg, oversvømme lavtliggende arealer mv. Der er stor variation i, hvor udsatte områderne i Syddjurs kommune er for højtstående grundvandsstand. Områder med høj risiko findes særligt omkring dalfoden til ådalen og i ådalene.
Risikovurdering og handling: Lavtliggende områder langs kysten med boliger og fritidshuse, kan være særligt sårbare over grundvandsstigninger, da de forskellige risici kan forstærke hinandens påvirkning og skader. I klima-, byggeri- og anlægsprojekter skal medarbejdere fra Teknik og miljøforvaltningen, og Syddjurs Spildevand bidrager med viden til tekniske løsninger for udsatte områder.
Figur 31: (gentaget fra afsnittet Risikovurdering): Risikovurderingsmatrice. Risici vurderet i forhold til påvirkning i kategorierne; meget lille (1), lille (2), middel (3), stor (4) og meget stor (5), samt Sandsynlighed i kategorierne; meget høj (5), høj (4), mellem (3), lav (2) og meget lav (1). Bilag 10.5.
LINKS
Vurdering og nødvendige handlinger 2022
KL tre temanotater om klimaforandringer
Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability. (IPCC) Kapitel 13 om Europa
Overfladevand og klima Kommuneplan
Syddjurs Klimatilpasningsplan_2014 (syddjurs.dk)
Klimatilpasning.dk - Grundvandskort
Nationalt Risikobillede 2022 (brs.dk)