Aktivitetsplan for indsatser i klimahandlingsplan 2023-2026

INDSATS SENEST I 2025 SENEST I 2030 CO2 BESPARELSE TON i 2030 HANDLING ORGANISERING  BUDGET
FORBRUG            
Kommunal energibesparelser og energirenovering At bygningsregnskabet er med i et samlet grønt regnskabssystem for kommunens som koncern. Reducere CO2 udledningen fra de kommunale bygninger med 4% fra 2021 niveau, svarende til 660 T CO2 i 2030 ved energibesparelser og 100 % VE strøm 660 t CO2 i 2030 -Forsat energirenoveringer Ejendomme
Indkøb
Miljø og klima 
4 mill kr årligt

Det kommunale forbrug, udbud og indkøb/regnskab  Grønt regnskabssystem for kommunens som koncern 
Revidering af kommunens indkøbspolitik, herunder en strategi for bæredygtige indkøb via bl.a. anbefalinger til varegrupper og mærkninger 
Reducere CO2 udledningen fra bl.a. varekøb, service og anlæg (Scope3) med 50% fra 2022 niveau
Alle kommune anlægsprojekter skal have et CO2-regnskab
Øget anvendelse af klimavenlige og økologiske fødevarer
Øget anvendelse af bæredygtige materiel og miljømærkede møbler
Kan ikke beregnes PT, men det forventes, at man ved bevidst forbrug kan halvere CO2-udledningen -Implementering af software system -Tværfagligt samarbejde om bæredygtige indkøb Miljø og klima
Indkøb
Ejendomsservice og Ejendomme
It og Digitalisering 
Midler afsat
På arbejdspladsen
Affald, energi og forbrug
Elladestandere til medarbejdere ved de største arbejdspladser
Udviklingsprojekter for frokosttilbud til skolebørn og Madspildspensionatet.
Madlavning efter klimakostrådene, mindre madspild og lokalt medansvar for energiforbrug.
Målbarhed på reduktion af affald, forbrug og CO2 Ikke kvalificerbar -Tværgående koordinering af tiltag -Tværfagligt samarbejde om bæredygtige indkøb -Inddragelse af MED Ejendomme, Miljø og klima, Indkøb  Interne ressourcer
LANDBRUG OG AREALANVENDELSE           
Udviklings- og datasamarbejder for arealanvendelse Et udviklingsprojekt for Det åbne lands muligheder, hvor intelligent arealanvendelse kan give synergier ift. klimatilpasning og reduktion.  Modeller for at anvendedyrkede arealer til klimasikring ifb. med klimahændelser. -Nye dyrkningsformer og fællesskabsmodeller. Ikke kvalificerbar Samarbejdsprojekt mellem
Syddjurs Kommune,
Djursland Landboforening, SEGES,
Århus Universitet
Miljø og klima
Plan
Landbrug

 

Interne ressourcer
Grøn omstilling af landbruget
Dyrehold
-Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø- og energi- erhverv mm. - Der måles på reduktion ud fra regnskaber for 2018, 2022, 2026 og 2030 -  - At Landbruget om sektor efterkommer Aftale som 55% reduktion
Tiltag:
metanreducerende foder,
hyppig udslusning af svinegyllen,
Køle svinegylle
Bioforgasset svine- og kvæggylle
ca. 28.000 t CO2
samlet effekt for ændringer i husdyrhold
- Der arbejdes med at vise resultater bl.a. fra værktøjet ESGreen Tool, der er "klimaregnskaber"for bedrifter Miljø og klima
Landbrug

Interne ressourcer
Grøn omstilling af landbruget
Planteavl
-Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø- og energi- erhverv mm. - Der måles på reduktion ud fra regnskaber for 2018, 2022, 2026 og 2030 -  - At Landbruget som sektor efterkommer Aftale som 55% reduktion
Tiltag:
Præcisionsgødskning og skånsom jordbehandling
øget dyrkning med efterafgrøder
gødning tilsættes nitrifikationshæmmere
øget omlægning til til økologisk produktion
Reduceret tilførsel af handelsgødning
ca. 27.000 t CO2

Samlet effekt for ændrede tiltag ved planteavl


- Der arbejdes med at vise resultater bl.a. fra værktøjet ESGreen Tool, der er "klimaregnskaber"for bedrifter.
Indsatsen er et samarbejde mellem landbruget og aktøre fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø-, energi- erhverv mm. 
Miljø og klima
Landbrug

Interne ressourcer
Grøn omstilling af landbruget
Arealanvendelse
-Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder, forskning og fødevare-, miljø- og energi- erhverv mm. - Der måles på reduktion ud fra regnskaber for 2018, 2022, 2026 og 2030 -  - At Landbruget som sektor efterkommer Aftale som 55% reduktion

Tiltag:
Omlægge 4 % til natur
Omlægge jord i mineralsk omdrift til græs (solceller og permanent brak)
Omlægge landbrugsjord til skov


           ca. 7.500 t CO2

Til den samlede besparelse af CO2 på arealanvendelse skal medregnes lavbundsarealer, biokul og ålegræs, som er beskrevet særskilt nedenstående


- Der arbejdes med at vise resultater bl.a. fra værktøjet ESGreen Tool, der er "klimaregnskaber"for bedrifter. Miljø og klima
Plan
Landbrug
Interne ressourcer
Skal tilføres manpower
Lavbundsprojekter  ca. 1.600 ha kulstofrig landbrugsjord omlagt til periodisk oversvømmede arealer, svarende til en reduktion på  36.000 T CO2e  -  1950 ha omlagt til periodisk oversvømmede arealer, svarende til en reduktion på 46.400 T CO2e fra 1990.  46.000 t CO2 Facillitering og samarbejde mellem Syddjurs kommune, Djurslandboforening og Naturstyrelsen Miljø og klima

500.000 kr. årligt

Endvidere er der afsat 1 årsværk i egne ressourcer
Biokul Det forventes, at der er operative biokul anlæg, og teknikken er verificeret, og der kan påbegyndes forsøg med biokul i kommunen tildeles årligt 4% af det dyrkede areal med enårige afgrøder biokul
svarende til 25 ton CO2-e. pr ha
ca. 30.000 t CO2 i 2030
ca. 60.000 t  CO2 i 2050
Den enkelte landmand Landbrug  
Ålegræs Der udplantes ålegræs i bugt og vig. Da ålegræs har en meget positiv effekt på vandmiljø/nitrat og det har stor CO2-lagring.  Der er etableres ålegræs på ca 1.500 ha 13.000 t i 2030
40.000 t i 2050
Havsamarbejdet er primus motor på ålegræs udplantning 
Derudover deltagelse fra Mols Bjerge Nationalparken,
Kysthjælper og øvrige NGO'er tilknyttet havmiljøet
Miljø og Klima Der er afsat penge til havsamarbejdet, men det er ikke udspecificeret på ålegræs
Skovrejsning, drikkevand- og grundvandsbeskyttelse -Udpegninger til skovrejsning positiv er revideret ift. grund- og drikkevandsinteresser. -Et formelt samarbejde mellem landbruget og aktører fra myndigheder og forsyning om drikkevand- og grundvandsbeskyttelse vhf. bl.a. skovrejsning.
Ansøgning til Klimaskovfonden
Der er rejst ca 650 ha skov svarende til ca 5.000 t CO2 reduktion 5.000 t CO2-e  -Udpegninger til positiv skovrejsning er revideret ift. grund- og drikkevandsinteresser  - Kobling mellem allerede udpegning af grundvand skovrejsning, måske biodiversitet og landbrug -Tværgående arbejdsgruppe Miljø og klima
Landbrug 

Interne ressourcer
KILDESORTERING OG GENANVENDELSE          
Sorteringsordning 2023 -Sorteringsordning for alle husstande i 2023 -Tilpasninger for at afsætte affald i de blandinger, som lovgivningen åbner mulighed for -Organisk affald forgasses i biogasanlæg Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald herunder plastik øges
De enkelte renovationsvogne skal benytte  biodiesel o.l.
Anvendelse af eldrevne køretøjer ved husstandsindsamlingen af affald i de større byer Ebeltoft og Hornslet. 
1.200 t CO2 i 2023 Syddjurs Kommune understøtter udbredelsen og information om affaldssorteringsordning i 2023 Miljø og klima Interne ressourcer
KOLLEKTIV FORSYNING            
Klimapartnerskabsaftaler -Strategiske partnerskaber og lokale klimaaftaler for alle sektorer inkl.: Transport, Produktion og Forsyning    - At sektorerne efterkommer aftaler om reduktion og forsat udvikles som erhverv i Syddjurs Kommune  Ikke kvalificerbart At man sammen kommunikere muligheder og synergier for indsatser

Udviklingsprojekter på tværs af partnerskaberne
Miljø og klima
Landbrug
Plan
Erhverv 
Interne ressourcer
Revidering af Varmeplan 2012 Gennemgang af alle varmeforsyningsområder
Borgerrettede informationer på
hjemmesider bliver løbende opdateret GiS-informationer, der er tilgængelige online er fuldt funktionelle 
Varmeforsyningen skal dækkes 100 % af vedvarende energikilder (undtaget nødanlæg) Medregnet i fremskrivning til 2030 Taskforce mellem kommune og varmeforsyningsselskaber

Opdatering af kortgrundlag

Opdatering af hjemmesider
Miljø og klima
Plan 
Interne ressourcer
Strategisk samarbejde om udvidelse af fjernvarme og lokale varmeløsninger Planlægning af varmeforsyningsområder ved bl.a. decentrale anlæg

Alle distrikter har haft dialog om mulighederne for kollektive anlæg
Varmeforsyningen skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi

Nye samarbejder om lokale energifællesskaber og overskudsvarme
Medregnet i fremskrivning til 2030 -Samarbejde om messer og information Miljø og klima
Ejendomme 
Interne ressourcer
Strategi for udfasning af oliefyr og energirenovering af bygninger, herunder sommerhuse Alle oliefyrsejere får årligt besked om muligheder for tilskud og grønne varmekilder 
Der informeres om muligheder for tilskud til energirenovering for de ringeste boliger -Der informeres om muligheder og fordele ved at energioptimere fritidsboliger
Alle oliefyr er udfaset  

Varmeforsyningen skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi 
15.000 t CO2  Information fra Sparenergi vidreformidles

Årligt brev til oliefyrsejere

Samarbejder om messer og informationskampagner
Miljø og klima
Ejendomme 
Interne ressourcer
GRØN MOBILITET            
Elladestrategi Den offentlige ladeinfrastuktur med ca. 44 punkter ved rådhuse og institutioner mm. er etableret

Samarbejder med transport- og serviceerhverv om grøn omstilling og reduktion
Opfølgning og mulig opgradering af ladepunkter, samt udvikling af ladeinfrastruktur for brint og fossilfri brændsler Er en del af fremskrivning mod 2030 Der laves udbudsrunder for elladestandere i 2023 og 2024   Veje- og trafik koordineres med Vej- og ejendomsservice, Klima og Ejendomme Der er afsat 2 mio. kr årligt
Mobilitetsstrategi og Mobilitetsplan  Etablering af mobilitets-Hub for byerne i Kyst-båndet
Samkørsel for hele kommunen med NaboGo
Flere delebiler
Trafik analyser for de større byer, der understøtter elbiler og bæredygtig mobilitet
Øget cyklisme. Bl.a. gennem samarbejde i Supercykelstisamarbejdet
Målrettede investeringer som fx samme beløb i bæredygtig mobilitet (f.eks. anlæg af cykelstier) som der bruges på anlæg af veje.
godt 9.600 el og knap 2.000 hybrid person-varebil svarende til 42 % af bilflåden.
 
48 lastbilerne (23%) kører på andet end diesel
 
17 busser (55 %) kører på andet end diesel


34.000 t CO2  Udrulning af Syddjurs Mobilitetsstrategi og delprojekter Veje- og trafik koordineres med Vej- og ejendomsservice
Miljø og Klima
Ejendomme
Interne ressourcer
Skal tilføres manpower
Den kommunale transport -99% af den fossile bilflåde er udskiftet   -ladeinfrastruktur tilpasset de kommunale behov og funktioner  -reduktion af kørsel ved tiltag som digitale møder og omplacering af køretøjer  -lav kørsel i medarbejdernes egne biler -100% fossilfri kommunal kørsel  3.750 t CO2 - er dog en del af fremskrivning af elbiler i DK mod 2030  -Kørselsanalyse -Digitalt flådestyrings- og bookingssystem -Leasing frem for at eje  -Ladestandere Vej- og ejendomsservice koordineres med Veje- og trafik, Klima og Ejendomme
It og Digitalisering,  
Mod 2026 øges driftsudgifter med ca. 4,2 mio. kr. og der skal etableres 100-200 ladeudtag
VEDVARENDE ENERGI            
Solcellerprojekter i Syddjurs Der er planlagt for vedvarende energi svarende til at det årlige elforbrug i 2030 kan dækkes af grøn strøm,  -Der er tilsluttet vedvarende energi anlæg svarende til at Syddjurs årlige elforbrug dækkes 100 % dækning af grøn strøm, og der sælges strøm ud af komunen.  
Anslået ca 600 ha med solceller. De vil producere ca 2.400 TJ, som vil svare til en CO2 reduktion på 185.000 t, hvis det var produceret med fossil brændstof.
98.000 t CO2

Der er ikke nogen afledt reduktion i klimapåvirkningen, da det forlods er forudsat, at al el fra 2030 er klimaneutral. Som følge af solcellestrategien forventes dog en negativ elimport. Derved de 98.000 tons
Der er en udvidet interessentinddragelse/dialog og politisk prioritering af solcelleprojekteren
Der arbejdes med 3D-modeller og eksempel-visualiseringer til dialogmøder
Plan
Miljø og klima
Interne ressourcer
Biogasanlæg og forsyning Planlægning ud fra Kommuneplan 2020's rammer for vedvarende energi anlæg i landskabet. Et stort biogasanlæg med metan-produktion på fx 926.000 GJ/år.

Anlægget har kapacitet til behandling af ca. 550.000 ton biomasse. Kvægholdet i Syddjurs producerer årligt ca. 80.000 ton gylle og svinene ca. 250.000 ton gylle. 

Elforsyningen til forsyning skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi, enten fra VE-anlæg i Syddjurs eller ved egenproduktion hos forsyningsselskaberne. Derved kan forsyningsvirksomhederne efterleve 70 % reduktionskravet
         47.000 t CO2-e

Forsyningsvirksomhedernes reduktioner kan medregnes efter aftale
Syddjurs Kommune understøtter planlægning og myndighedbehandling af VE- og forsyningsanlæg.  Plan
Miljø og klima
Interne ressourcer
Lokale energifællesskaber -Understøtte lokalt initiativ og proces ift. planlægning, vejledning og myndighedsbehandling af VE-anlæg i lokale energifællesskaber  -Undersøge muligheder for at Syddjurs Kommune kan indgå i et eller flere energifællesskaber, enten med arealer eller som andelshaver.  -Produktion af VE-strøm fra et eller flere lokale fællesanlæg

Elforsyningen skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi  
Ikke kvalificerbart I 2022 afholdte Syddjurs Kommunen Konference for bæredygtigt byggeri med oplæg og inspiration om lokale energifællesskaber.
Samarbejde med Djursland Landboforening
Miljø og klima
Kultur og Fritid
Plan 
Interne ressourcer
Grøn pulje og Landdistriktspuljen Der er vedtaget et administrationsgrundlag for ansøgning af Grøn pulje. Puljen kan søges, når lokale puljemidler er tilgængelige.  Der er etableret lokale projekter med støtte fra Grøn Pulje Ikke kvalificerbart Udarbejdelse og godkendelse af administrationsgrundlag. Oprettelse af administration, procedure og informationsmateriale. -Borgermøde ved opstart. Miljø og klima
Kultur og Fritid
Plan 
Der tilgår 40.000 kr. /MW tilsluttet solcelleanlæg. 8 % går til administration af Grøn Pulje.
Kommunale PPA aftaler og VE-anlæg  Et PPA-samarbejde med andre kommuner i regionen. Syddjurs Kommune køber 5 mio. kWh strøm

Etableret solceller på flere af kommunens bygninger
Solceller på kommunens bygninger svarende til en årlig produktion på ca.  1.800.000 kWh 10.000 t CO2 Undersøgelse af muligheder for PPA og egenproduktion via selskabsdannelse.
Ansøgning om midler.
Ejendomme, Miljø og klima ikke afklaret endnu
CO2 Regnskaber For Anlæg            
CO2 regnskaber for anlæg og bæredygtigt byggeri  Certificering af store byggerier.

Grønne regnskaber med CO2-reduktion for større anlægsprojekter.

Fra år 2023 skal alle nybyggede parcelhuse dokumentere deres CO2-forbrug, og fra år 2025 skal de også overholde specifikke CO2-krav.
Reducere CO2-udledningen og indlagring fra materialer og anlæg med 50% fra 2022 niveau. Forventet lagring er ikke kvalificerbar på nuværende tidspunkt. Der er i 2020 et beskedent lager af CO2 på ca. 2.000 tons CO2 fra træpaneler i brug. Pilotprojekt ift. anlægsprojekter i Ejendomme og Vej og Trafik Ejendomme
Vej og Trafik
Miljø og klima 
Pilotprojekt for grøn regnskaber skal være en del af anlægsprojekterne
En CO2-besparelse på anlæg forventes at være dyrere i en overgang fra nutidens liniære til fremtidens cirkulære ressourceforbrug.
CO2-lagering ved beplantning          
Flere bytræer, vilde haver og naturpleje Deltagelse i samarbejder om flere vilde/ klimahaver

Delpolitik for træer og beplantning i Syddjurs implementeres og sammen med Biodiverstesstrategien videreudvikles procedure til at understøtte grøn lokalplanlægning, herunder krav til træer og beplantning og "hvile i sig selv" princippet for parker og naturområder
Målbar reduktion af klimagasser fra drift og pleje af haver og grønne områder i byerne. Målbar CO2-lagring for bebyggede arealer. 

En grøn norm for indhold og andel af grønne områder i byudvikling.
Forventet lagring er ikke kvalificerbar, men en hektar skov (skov 0-30 år) optager ca. 6 t CO2

En parcelhushave (0,06 ha) har potentiale for lagring af ca. 6 T CO2 ved beplantning og lokal nedbrydning
Deltagelse i samarbejder om flere vilde/ klimahave. Forankring af tværgående indsats Natur
Kultur
Vej- og ejendomsservice
Miljø og klima, 
Interne ressourcer. Det er muligt for borgergrupper, at søge kommunens naturpuljer til projekter.
KLIMA OG BÆREDYGTIGHEDSFORMIDLING OG EVENTS          
Katalog for gode læringsmiljøer i undervisningen  Katalog for gode læringsmiljøer i undervisningen    Er ikke kvalificerbar på nuværende tidspunkt Opstart af tværgående samarbejde Børn og læring
kultur og Fritid
Miljø og klima  Ejendomme
Interne ressourcer
Events
Bæredygtighedsmesse, klimaplaner for husstande
Binding af CO2
 Målet er 2-4 events Årlige events der samler alle målgrupper  Er ikke kvalificerbar på nuværende tidspunkt Videreudviklingen af bæredygtighedsmessen på baggrund af erfaringer med inddragelse af bl.a. distriktsråd  Ledelsessekretariatet
Børn og læring
Veje- og trafik
Kultur
Miljø og klima
Ejendomme
Interne ressourcer
Skal tilføres manpower
INFORMATION, VEJLEDNING OG INSPIRATION I KLIMATILPASNING          
Klimalaug, udviklingsprojekter og privat klimarobusthed Hjælpe grundejerforeninger mv med faglig viden til at vælge de bedste løsninger

Finde helhedsløsninger for byer og sommerhusområder ved at inddrage lokale ønsker og frivillige kræfter.
Facilitering af udvikling og klimatilpasning for udsatte bolig- og fritidshusområder langs kysten 

Samarbejde om information og inspiration til sikring af bygninger uden for en fælles sikring. Fx sommer huse i vandkanten, der ikke kan sikres ved et dige.
  Videreudvikling af samarbejdsformer

Forankring af tværgående indsats

Information via hjemmeside og borgermøder
Miljø og klima
Veje- og trafik
Plan
Kultur og Fritid 
Interne ressourcer
Skal tilføres manpower
Vandhåndteringsstrategier for de større byer - Skybrudsplaner for 4 af hovedbyerne - Fysisk strategisk udviklingsplan for Ebeltoft Havn -Implementering af masterplan for Ebeltoft Klima - og spildevandsprojekter med forsinkelse og nedsivning af overfladevand, som alternativ til kloakseparering af hele byer.   Tværfagligt samarbejde i Teknik og miljø, samt forsyningsvirksomhederne Miljø og klima
Veje- og trafik
Plan
Natur
Intern timer.
Klimarobust Kystkultur har en samlet økonomi på ca. 4,2 mio. kr. her af 1,9 mio. kr. i kommunal medfinansiering
Byggeri
planlægning
Revidering af procedurer for lokalplanlægning, miljøscreening og byggesagsbehandling ift.: Bæredygtig/klimatiltag, herunder biodiversitet, klimaforebyggelse og klimatilpasning

Klimaforebyggelse og klimatilpasning af alle lokalplaner og udviklingsprojekter

Implementering af klimatiltag fra BR23 og Planloven i sagsbehandling og planlægning
Fortsat implementering af klimatiltag fra Bygningsreglementet i sagsbehandling af byggesager.

Fortætning i byerne
  Dannelse af tværfaglige projektgrupper Plan
Miljø og klima
Byggesag  Ejendomme
Intern timer
Det åbne land Administrationspraksis for indvindingstilladelser til markvandingDialog med landbruget om drift af problematiske arealer i forhold til erosion og afhjælpende foranstaltningerKombineres med indsats 2.1 om intelligent realanvendelse Jordfordeling, som arbejder med at trække de mest problematiske jord ud af drift, og/eller skabe bufferzoner, så landbruget bliver fremtidssikret og påvirkning af natur og miljø minimeres   Etablering af naturbaserede løsninger som bræmmer langs vandløb, målsat natur, minivådområder, ændret driftpraksis mv. vil minimere påvirkningen og bidrag til rekreative formål. Løsninger skal ske i samarbejde med grundejerne, lokalsamfundet og landbruget Miljø og klima
Plan
Landbrug
Interne ressourcer
Skal tilføres manpower
Lokale beredskabsplaner for storm, vand og hedebølge, samt tørke, energi, drikkevand -Kommunen udarbejder klimaberedskabsplaner sammen med Beredskab & Sikkerhed og forsyningsselskaberne. De skal gælde for nedbør, grundvand, storm og hede, samt tørke og forsyningssikkerhed
-Vi registrerer bl.a. vandstande i vandløb og anvender de nyeste data i risikomodeller
-Klimadata og risikokort er tydeligt formidlet og let tilgængeligt
Beredskabsplanerne skal indgå  planlægning af bygningsrenovation og kommuneplanlægning.   Dannelse af tværfaglige projektgrupper Miljø og klima
It og Digitalisering
Plan
Veje- og trafik
Ejendomme
Interne ressourcer
Skal tilføres manpower