Den globale opvarmning betyder, at fremtidens klima bliver mere intenst. Temperaturen stiger, og vi vil opleve flere voldsomme regnvejrshændelser, højere vandstand i havet, stigende grundvandsstand og længere perioder med tørke. I Syddjurs Kommune har vi indtil nu heldigvis været forskånet for de store ødelæggelser, som opleves andre steder i Danmark og ude i verden. Men vi er ikke sluppet helt fri. Bl.a. husker vi vel skybruddet over Thorsager og stormen Bodil, som gav oversvømmelser. Hændelserne var ubehagelige - især for dem, der oplevede oversvømmelser af deres hjem. I den anden ende af skalaen oplevede vi i 2018 og 2022 udtørring af vandløbsstrækninger, som bl.a. blotlagde gydebanker, og der måtte markvandes i april måned.
FN's Klimapanel IPCC peger i 2022 på en global temperaturstigning på helt op til 4,7 grad ved udgangen af det 21. århundrede, hvis ikke udledningerne af CO2 skrues markant ned, så vi må desværre forberede os på, at der kommer flere tilsvarende og voldsommere hændelser i fremtiden, og vi skal sammen løse denne udfordring.
Figur 22 - ICCP 5 klimascenerier.
Til risikovurdering anvender Syddjurs Kommune det midterste scenarie. Det benævnes RCP4.5 i IPCC rapporten
Klimatilpasning er en samfundsmæssig udfordring, som handler om at tilpasse både byer og landskaber, så vi bedst muligt kan forebygge skader og gener i forhold til de risici som vejret giver. Et gennemgående tema i vores klimatilpasning er, at klimatilpasning skal ses som en investering i fremtidens samfund og ikke bare som en omkostning i pumper, diger og beton. Klimaændringerne er en ny dimensionsgivende parameter, som kan betyde, at vi skal gøre tingene anderledes, end vi er vant til. Det giver udfordringer, men det åbner også op for muligheder.
Nærhed til vandet har en stor værdi for os i Syddjurs Kommune. Det er her vi bor, holder ferie eller går en tur og finder ro. Vi skal derfor balancere mellem at beskytte vores fysiske værdier og bevare de rekreative oplevelser. I Syddjurs er bæredygtighed mellem mennesket, miljøet og økonomien, det der giver synergi og vækst. Hvis vi tænker investeringer på områder som spildevand, infrastruktur, byfornyelse og det åbne land sammen med klimatilpasning, vil vi ofte kunne reducere de samlende omkostninger samtidig med, at vi laver forebyggende indsatser, samt udvikler de rekreative muligheder og biodiversiteten. Fredet og truet natur påvirkes oftest negativt af tilstandsændringer pga. klimaforandringer, men kan understøttes positivt ifb. klimatilpasning. Fx vil natur påvirkes negativt af øget erosion, mens "dårlig" natur kan forbedres ved f.eks at stoppe dræning og skabe periodiske oversvømmelser. Syddjurs biodiversitetsstrategi understøtter merværdi i klimatilpasning.
Klimatilpasning i Syddjurs er en opgave, som løftes sammen med borgere, foreninger, erhverv og spildevandsforsyningen, i fælles forståelse af, at f.eks. regnvand i fremtiden i højere grad skal afledes på terræn, og vi skal gøre det til et værdimoment frem for et irritationsmoment.
Klimarobusthed
I Syddjurs arbejder vi med at gøre by, land og infrastruktur klimarobust. Syddjurs har arbejdet med klimatilpasning i flere år, og er allerede godt i gang med at blive en mere klimarobust kommune.
Vi vil opbygge klimarobusthed ved at:
- Planlægge ud fra analyser for hvad vi tror vil ske om henholdsvis 20, 50 og 80 år. Vi vil lave tilpasninger nu, så de kan ændres og forstærkes af de kommende generationer.
- Planlægge klimatilpasning for de større byer ud fra skybrudsplaner og masterplaner, så finansiering kan ske via innovative løsninger og via løbende drift og anlæg indenfor fx vejområdet. Klima - og spildevandsprojekter med forsinkelse og nedsivning af overfladevand skal ses som alternativ til kloak-separering af hele byer.
- Facilitere udvikling og klimatilpasning for udsatte bolig- og fritidshusområder langs kysten. Ved klimatilpasningsprojekter via fællessikring vil etablering af ”digelag”, der kan indgå i samarbejds- og fordelingsmodeller, hvor medfinansiering med forsyning mv. vil blive undersøgt.
- Udarbejde lokale beredskabsplaner set i forhold til vores lokale kontekst og behov for handlinger. Risikoen skal løbende vurderes, men det er allerede nødvendigt med lokale beredskabsplaner i forbindelse med klimaevents såsom hedebølger og forsyningssvigt, for at sikre miljøet og samfundets udsatte grupper.
