Bilag 3 Notat om biomasse og bæredygtighed i Syddjurs Kommune                             Version 1 - 27.7.2020 

Fjernvarmeanlæggene i Syddjurs Kommune fyrer i dag med overvejende lokal biomasse i form af træflis og især halm, ref./ 1/. Hornslet Fjernvarme benytter med fjernvarme produceret på Studstrupværket med halm og især træpiller, ref. /2/.

Status i dag.

Hornslet Fjernvarme

Modtager fjernvarme fra Studstrupværket, der især anvender træpiller som brændsel. I følge seneste opgørelse fra operatøren Ørsted Bioenergy er 96 % af den benyttede biomasse certificeret som bæredygtig jf. den frivillige brancheaftale. Evt. beslutning om konvertering af brændsler i Studstrupværket er et anliggende mellem Aarhus Kommunes varmeplanssamarbejde og Ørsted Bioenergy.

Rønde Fjernvarme

Benytter lokalproduceret halm som biobrændsel. Brændslet er ikke certificeret efter den frivillige brancheaftale. Værket har en ret ny kedel. Arbejder på at etablere et nyt anlæg med varmepumpe og at forsyne flere mindre landsbyer.

Thorsager Fjernvarme

Benytter lokalproduceret halm som biobrændsel. Brændslet er ikke certificeret efter den frivillige brancheaftale. Værket blev renoveret for 15 år siden, og har således en vis restlevetid. Der foregår overvejelser om, at slå varmeværket sammen med Rønde, når kedlen på et tidspunkt alligevel skal udskiftes.

Kolind Fjernvarme

Benytter lokalproduceret halm som biobrændsel. Brændslet er ikke certificeret efter den frivillige brancheaftale. Anlægget er ca. 10 år gammel og har relativ lang restlevetid. Der pågår overvejelser om at etablere solvarmeanlæg.

Ebeltoft Fjernvarme

Benytter lokalproduceret træflis fra skove, der overvejende er miljøcertificerede. Der er især tale om flis fra udtyndings- og stormfaldstræ. Brændslet er ikke certificeret efter den frivillige brancheaftale. Varmeværket blev totalrenoveret for nogle år siden. Der pågår overvejelse om at etablere ny akkumuleringstank, ny elkedel og solcelleanlæg.

Nimtofte Fjernvarmeforsyning

Benytter fjernvarme, der er produceres af halm fra ekstern leverandør. Brændslet er ikke certificeret efter den frivillige brancheaftale. Anlægget er ca. 10 år gammel og har relativ lang restlevetid. Leverandøren har haft overvejelser om, at udvide den nuværende produktion af biogas.

Mørke Fjernvarme

Benytter lokalproduceret halm som biobrændsel. Brændslet er ikke certificeret efter den frivillige brancheaftale. Anlægget er nyt og har derfor lang restlevetid.

Ryomgård Fjernvarme

Benytter lokalproduceret halm som biobrændsel. Brændslet er ikke certificeret efter den frivillige brancheaftale. Anlægget er nyt, og har derfor lang restlevetid.

Pindstrup varmeværk

Er i dag nedlagt og fusioneret med Auning Fjernvarme, der benytter halm som biobrændsel.

Balle-Hoed-Glatved lokalvarmeværk

Tirstrup lokalvarmeværk

Rosmus lokalvarmeværk

Mesballe lokalvarmeværk

Benytter ny varmepumpe til grundlast og oliefyr som reserve- og spidslast.

 

Benytter ny varmepumpe til grundlast og oliefyr som reserve- og spidslast.

Benytter ny varmepumpe til grundlast og oliefyr som reserve- og spidslast.

Benytter ny varmepumpe til grundlast og oliefyr som reserve- og spidslast.

Om begrebet bæredygtig
Biomasse er ikke 100 pct. CO2 neutralt foruden, at produktionen af visse brændselstyper kan skade den biologiske mangfoldighed. Denne diskussion har især omfattet anvendelse af træbiomasse fra kokospalmer, træstammer fra regnskove og uforstyrrede ”urskove” i navnlig Østeuropa og Canada, med produktionsformer som næppe er bæredygtige. Der har derfor gennem det seneste årti været mange diskussioner fagfolk imellem om indholdet i en evt. miljø- eller bæredygtighedscertificering.

Hvis biomassen kommer fra restproduktion i landbruget (f.eks. halm) eller skovbruget vil den som hovedregel bidrage til reduktion i CO2 udledningen. Anvendes der hele stammer fra træer, der ikke genplantes, vil klimaeffekten forsvinde. Halvdelen af den anvendte biomasse i Danmark er importeret, og CO2-udledningen medregnes i det land, hvor biomassen er høstet. Nogle lande har imidlertid ikke forpligtende reduktionsmål, eller medregner landbrug og skovbrug i deres CO2-regnskab, hvorfor et dansk forbrug af biomasse kan føre til en global CO2-udledning, der ikke bogføres.

I Folketingets klimaaftale indgår en beslutning om, at brugen af biomasse til varme skal være så bæredygtig som muligt. I aftalen indgår, at kravet til anvendelse af bæredygtige biobrændsler skal fastsættes via lov i stedet for den nuværende og frivillige brancheaftale, som kun de store anlæg bruger.

Indtil videre er kravene i Danmark kun fastlagt via lov for visse flydende biobrændsler jf.EU-direktivkrav, ref. /5/ .

Der er indgået en frivillig aftale mellem Energistyrelsen og el- og varmeværkerne større end 20MW om dokumentations- og rapporteringskrav, den såkaldte frivillige brancheaftale af bæredygtige biobrændsler. Denne aftale rummer flg. elementer:

1. 90 pct. af den anvendte biomasse skal opfylde nedenstående krav. De sidste 10 pct. skal efterleve aftalens krav, men skal kun dokumentere legalitet.
2. Legalitet
3. Beskyttelse af skovenes økosystemer
4. Skovenes produktivitet skal opretholdes
5. Skovene skal være sunde og velfungerende
6. Beskyttelse af biodiversitet samt følsomme og bevaringsværdige områder
7. Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres
8. Grænseværdier for udledning af CO2 fra biomasseværdikæden
9. Yderligere, frivillige krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, indirect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC)

Kravene i det kommende lovkrav til biomassens bæredygtighed kendes ikke endnu, men vil som minimum lægge sig op af EU’s nye VE-direktiv og således indeholde krav om, at træerne skal være lovligt fældet; fældede træer skal genplantes; naturområder skal beskyttes under hensyntagen til biodiversitet; at skovenes kulstoflagre og –dræn opretholdes og at udledningerne i produktions- og transportkæden minimeres – dvs. at lokalproduceret biomasse foretrækkes frem for oversøisk import.

I EU’s Green Deal aftale indgår mål for bæredygtighed jf. EU’s nye VE-direktiv. Dette direktiv skal implementeres i dansk lovgivning senest 30. juni 2021 – og indgår derfor i Folketingets klimaaftale, ref. /6/.

I VE-direktivet stilles der yderligere krav til bæredygtighed af de anvendte biobrændsler og krav til CO2 udledningen.

Om begrebet 3. generations varmeanlæg
Et af nøglepunkterne i Folketingets klimaaftale er at få konverteret de sidste ”sorte” kraft- og varmeanlæg med olie, naturgas og kul – de såkaldte 1. generationsanlæg - herunder at få udfaset de sidste private oliefyr.

Anvendelse af 2. generationsanlæg med biomasse som brændsler (halm, træflis, træpiller, biogas mv.) er per definition 100 pct. CO2-neutrale, men er det næppe i praksis foruden, at de anvendte biobrændsler næppe altid kan betegnes som bæredygtige.

Biomassefyr er derfor i sagens natur af midlertidig karakter svarende til anlæggets tekniske afskrivning - med mindre at Energistyrelsen radikalt ændrer på den nuværende regulering- og tilskudspolitik for at accelerere konverteringen til 3. generationsanlæg.

Slutmålet er, at vores el- og varmeværker skal være 3. generationsanlæg, der bruger strøm eller varme produceret fra vedvarende energikilder som f.eks. små eller store varmepumper eller solvarme, biogas m.v.

Denne varme kan med nuværende teknologi kun dække grundlast (dvs. ca. 80 % af varmeforbruget), mens resten (spidslast) skal dækkes af varme fra bæredygtigt biomasse og/eller solvarme, overskudsvarme fra industrien m.v.

Der er ikke erfaringer med etablering og drift af store varmepumpeanlæg, ligesom disse formentlig vil stille krav til nye lokaliseringer pga. afstands- og miljøkrav (støj, lugt). Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at vi allerede nu planlægger og reserverer plads til disse tekniske arealer f.eks. gennem næste kommuneplan, eller at der gennemføres særskilt planlægning, som f.eks. strategisk varmeplan.

Kommunen har ikke mulighed for at påbyde de kollektive varmeværker en bestemt brændsel- eller anlægstype via varmeplanlægning, idet kommunens rolle alene er at godkende varmeprojekter. Et evt. konverteringsprojekt kan som udgangspunkt, derfor kun rejses af varmeværket selv, og skal opfylde visse krav om forbedret forbruger- og samfundsøkonomi. Disse beregninger hviler på en række beregningsmetoder og forudsætningsdata, der bestemmes af Energistyrelsen. Selve varmeprojektet skal dog alene godkendes af kommunen.

Regeringens klimaaftale fra 2020 varsler ændringer af regulerings- og støttegrundlaget for den kollektive varmeforsyning. Derfor forventes det, at en kommende konvertering fra biomassefyr (2. generation) til varmepumpefyr (3. generation) fremover kan gennemføres på en bedre samfunds- og brugerøkonomisk måde end nu, og at det således kan blive attraktivt for det enkelte varmeværk at gå ind i en konverteringsproces.

Referencer

/1/                       Biomassehandlingsplan for Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner. Enercoast-projektet, slutrapport september 2012.

/2/                       Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ørsted Bioenergy, rapport for 2019

/3/                       Biomasseanalyse, udarbejdet af Energistyrelsen maj 2020

/4/                       Strategisk varmeplan for den vestlige del af Syddjurs Kommune, 2015

/5/                       Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. (BEK 1625 af 27. december 2019

/6/                       Folketingets Klimaaftale for Energi og industri m.v., 22. juni 2020.

/7/                       Varmeplan for Syddjurs Kommune, 2012

 

LINKS

Syddjurs Kommune om fjernvarmeværker

KONTAKT

Syddjurs Klimakoordinator
Mail: Klima@syddjurs.dk
Telefon: 5170 4341