1. Opbygning af kortlægningen
Kortlægningen er opbygget, så der først er foretaget en kortlægning af hvilke områder, der efter beregningerne vil blive oversvømmet ved hhv. skybrud, vandløb (der går over bredderne) og stormflod/havvandsstigning. De oversvømmelser, der er kortlagt, er forskellige grader af ekstreme hændelser, på baggrund af det valgte klimascenarie, som er RCP 4.5 (I farekortlægning er angivet værdierne for de forskellige klimafaktorer).
Sandsynligheden for de enkelte typer af oversvømmelse er samlet i felter på 100 x 100 meter (1 ha). Det oversvømmede areal af cellen indgår, så en celle der kun oversvømmes halvt ved en given hændelse, kun får den halve sandsynlighed for oversvømmelse som en celle der oversvømmes helt ved den samme hændelse.
Inden for de samme felter er værdien af skaderne ved en oversvømmelse beregnet på baggrund af en værdisætning af bygninger, infrastruktur og landbrugsjord.
Risikoværdikortet viser sandsynligheden for en oversvømmelse ganget med omkostningerne ved en oversvømmelse. Resultatet vises som gennemsnitlig omkostning pr. år til skader som følge af oversvømmelser. Sammenhængen i kortlægningen er vist herunder.
Risikoværdikortet viser dermed de potentielle ”årlige omkostninger” som følge af oversvømmelse. For hvert felt er sandsynligheden for, at der sker en oversvømmelse ganget med skadesomkostningerne ved en oversvømmelse.
Et par eksempler
Et felt med en værdi fra værdikortet på 1.000.000 kr. pr. ha og en sandsynlighed fra oversvømmelseskortet på 0,001 (en oversvømmelse pr. 1000 år) vil få en årlig skadesomkostning på 1000 kr.
Et landareal med en værdi på 7.500 kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,04 (fire gange pr. 100 år) vil få en årlig skadesomkostning på 300.
De beregnede skadesværdier kan ikke bruges til at beregne de fremtidige skadesomkostninger, men kan alene bruges til en screening af, hvor der kan forventes væsentlige problemer. Grunden til at kortet ikke kan anvendes til beregning af eksakte omkostninger er, at de kort som ligger bag risikokortet er baseret på en række antagelser. Forhold som sokkelhøjde på bygninger, jordens evne til at optage regnvand i et lokalt område, unøjagtigheder i højdemodellen og ufuldstændig kendskab til dræninger mv. gør, at der er en række betydelige usikkerheder.
Grundlaget for beregninger af værdier er vist i nedenstående tabel.
2. Grundlæggende begreber
2.1 Hændelser
Ekstreme vejrsituationer beskrives samlet som ”hændelser”. Hændelser forekommer med mellemrum. For at beskrive disse hændelser opereres der med gentagelses periode (gtp), som er den tid, der kan forventes at gå mellem en bestemt hændelse, så en 20 års hændelse er en klimahændelse, der statistisk kan forventes med 20 års mellemrum. For hvert af korttemaerne skybrud, vandløb og hav er der foretaget beregninger for to hændelser – en 20 år og en 100 års hændelse. Hvilke hændelser, der beskrives er et valg, og der kan komme andre hændelser end beskrevet. Selv om kortlægningen dækker hele kommunen kan en hændelse godt ramme meget lokalt. Specielt skybrud kan ramme små områder, men også stormflod kan ramme forskelligt i Kalø vig og Ebeltoft vig.
2.2 Højdemodellen
Kortlægningen af hvilke arealer, som oversvømmes ved hhv. skybrud, stormflod eller som følge af, vandløb, der går over bredderne, er baseret på den digitale højdemodel. det er et kort, der er skabt på baggrund af en laserhøjdescanning hvor hele landet er blevet scannet fra fly. I højdemodellen er hele landet opdelt i felter på 0,4 x 0,4 meter, hvor højden af det enkelte felt er angivet i forhold til DVR90. På de enkelte felter kan det beregnes hvilken vej vandet vil løbe og hvor mange felter, der afvander til et givent felt mv. Højdemodellen har en nøjagtighed på 5-10 centimeter.
2.3 Statiske beregninger
Beregningerne der ligger til grund for kortlægningen er statiske. Det vil sige, at modellen beskriver et øjebliksbillede og ikke kan beskrive tidsforløbet. Det betyder eksempelvis, at kortlægningen kan vise oversvømmelse fra stormflod langt ind i land, selv om det vil tage lang tid for vandet at nå så langt. Generelt viser den metode, der er anvendt, at oversvømmelserne fremstår som ”worst case” for de givne forudsætninger som valgte klimascenarier mv. Er der behov for en kortlægning, som beskriver tidsforløbet, skal der foretages en dynamisk modellering.
2.4 Usikkerhed
Der er stor usikkerhed på klimadata. Dels er der en række scenarier, som beskriver mulige udviklinger i fremtidens klima. Højdemodellen er også en kilde til usikkerhed, ligesom der er stor usikkerhed ved fastsættelse af de omkostninger, der er ved en oversvømmelse. Derfor skal der tages højde for, at der er usikkerhed i kortlægningen, når data anvendes.