Risikovurdering
Med udgangspunkt i data fra Klimaatlas for RCP4.5 scenariet har Syddjurs Kommune udarbejdet en risikovurdering af nedenstående risici, men angivelse af hyppighed, sværhedsgrad og omfanget af konsekvenserne. Dette er beskrevet i bilag 3.
- Oversvømmelse fra vandløb
- Oversvømmelse fra havet
- Højtstående grundvand
- Erosion ved vandløb
- Erosion i det åbne land
- Erosion på kysten
- Tørke
- Naturbrande
- Storm/orkan
- Hede
- Kulde
- Påvirkning af natur
- Udtørring af vandløb
- Iltsvind
Risikobilledet i Syddjurs Kommune er ved RCP4.5 moderat frem til 2100 og op til en 100 årshændelser. Der er jo i det spectra, der kigges i, i forhold til investeringer, og vi forbereder os generelt ikke på det helt uventede. Men det er klart, at da vi bevæger os mod mere ekstremt vejr, kan der komme nogle store udfordringer. f.eks kan langvarige tørke give store naturbrænde mv. Så i vores vurderinger indgår også, at der altid kommer en regn, stormflod, tørkeperiode mv, der er mere ekstrem end tidligere.
Kommunen vurderer, at de største påvirkninger er stigende grundvand, stormflod, tørke og ekstrem regn. Disse er kommenteret nedenstående. For de øvrige henvises til bilag 3
Figur 23: Samlet risikokort for oversvømmelse og værdier. Webkortet opdateres i 2023 og kan bruges af alle
Grundvand
I forhold til ”hverdagen” bliver stigende grundvand en anderledes udfordring end ekstremhændelser, da det bliver en mere permanent tilstand, som skal håndteres formodentlig på linje med spildevand.
Grundvandsstanden forventes at stige pga. øgede nedbørsmængder om vinteren, og dermed øget infiltration samt i kystnære områder pga. stigende havvandstand.
Vi har mange lavtliggende arealer og lavninger, som kan blive vandlidende. Ligesom der ved dalfoden forventes at pible vand frem, hvor der ikke tidligere har været vand eller afledning af vand. Dette har vi oplevet i Femmøller og ved Ebeltoft. Den øgede grundvandsstand kan påvirke landbrugsproduktion, kældre, bygningsfundamenter, øget indstrømning til kloak, nedsat funktion af nedsivningsanlæg mv.
Omfanget og konsekvensen af stigende grundvandsstand kan ikke fastlægges entydigt.
Stormflod
Jf. klimaatlas vil den globale opvarmning føre til en havvandsstigning på ca. 0,4 m (usikkerhedsinterval 0,14-0,8 m) ved Syddjurs kyster over de næste 80 til 100 år. Dertil kommer kraftigere storme, der giver en kraftigere bølgepåvirkning, som forudsiger, at en 100 års hændelse i slutningen af århundredet vil være ca 2 m over daglig vande i dag.
Ebeltoft by ligger kystnært, og de lavtliggende områder ved fiskerihavnen og boliger langs strandvejen er risikoudsatte ved stormfloder og havvandstigninger, som byen oplevede det ved stormen Bodil i 2013.
Størstedelen af Syddjurs Kommunes sommerhusområder ligger kystnært, ligesom flere mindre byer ligger kystnært (Drejet, Knebel Bro, Knebel, Vrinners og Egens). Grundet kyststrækningens udformning mm. varierer områdernes sårbarhed overfor oversvømmelser og erosion.
Tørke
Syddjurs Kommune har oplevet udfordringer forbundet med tørke, hvor somrene i 2018 og foråret 2022 medførte udtørring af vandløbsstrækninger, blotlægning af gydebanker og øget markvanding. Da minimumsvandføringen i vandløbene i Syddjurs er lav, kan øgede tørkeperioder udfordre sikring af målopfyldelse i vandløbene. Af andre risici kan nævnes restriktionen på vandforsyningen, tab af biodiversitet, produktionstab i landbruget, tab af skovrejsning, øget forekomst af brande (natur- og markbrande) mv.
Ekstrem nedbør
Ekstrem regn kan enten være langvarig regn eller skybrud. Med det varmere vejr får vi formodentlig færre tøbrud, som tidligere har udfordret Danmark.
Problemer afledt af langvarig regn er ofte relateret til oversvømmelser fra vandløb. Typisk på de nedre dele af de større vandløb, hvor vi ofte har byer, da vi jo tidligere var en søfarts nation. Denne problematisk er ikke så aktuel i Syddjurs, men i forhold til Grenå kan det være et problem. Her er vi i samarbejde med Norddjurs via C2C-C10 ved at kigge på dette. Det tyder på, at oplandet ikke er det, der giver problemer i Grenå, da de brede ådale og Kolindsund kanalerne forsinker vandet, så det er stormflod og skybrud, der udfordrer Grenå.
Langvarig regn kan også give problemer på strækninger, hvor vandløbene flader ud, som angivet på nedenstående illustration.
Figur 24: Længdeprofil af Skørring og Alling Å
Vandet tilføres hurtigt fra strækninger med fald, men når vandløbet flader ud tager det længere tid om at løbe væk, og dermed sker der en opstuvning. På disse strækninger kan det være svært at opretholde en produktionssikkerhed for landbruget, og det er da også typisk disse strækningstyper, der er årsag til den til tider ophedede debat om vandløbsvedligeholdelse.
Syddjurs Kommune har ca. 7.000 ha lavbundsarealer. Mange af disse ligger i de gamle fjorde - nu bredde ådale, som er omkranset af høje bakkedrag. Ved stor afstrømning tilføres vandet hurtigt til de flade arealer langs Ryom Å, Korup Å, og Skørring Å. Der er udfordringer med produktionssikkerhed på disse arealer, hvilket også har betydet, at en del af dem er opgivet i produktionen, og nu forsøger vi at lave lavbundsprojekter på disse arealer.
Skybrud er mere lokalt, og problemerne er ofte allokeret til bebyggede områder, hvor bl.a ledningssystemet ikke kan håndtere den intense regn, og giver ukontrolleret strømning på overfladen og oversvømmelser, og i områder med fælleskloak giver det yderligere problemer med opspædet spildevand, som kan være sundhedsskadelig at komme i kontakt med. Vi har lokalt oplevet udfordringer med skybrud i bl.a. Thorsager, Vrinners og Ebeltoft. Der er udført klimatilpasningsprojekter i Thorsager, Terndrup bæk i Hornslet, og Vibækken i Ebeltoft er undervejs. I de større byer planlægges indsatserne ud fra skybruds- og masterplaner.
Pga. af det kuperede terræn i Syddjurs kan både monsterregn og skybrud give problemer med erosion i det åbne land. Problemerne kan både allokeres til byerne pga. tilledning af store mængder sediment, som ryger i kloakken, men også i forhold til vores recipienter. Bl.a. er sand den største udfordring på Djursland for at få vores vandløb i god økologisk tilstand, og sedimentet indeholder næringsstoffer f.eks. fosfor, som kan udfordre vandkvaliteten i vores søer og indre kystområder som Kalø vig, Knebel vig, og Begtrup Vig. Bl.a. oplever vi allerede iltsvind i Knebel Vig og dele af Århus Bugt hvert år. Derudover kan vores naturområder også blive udfordret af ekstra tilledning af næringsstoffer.
Figur 25: Erosion efter kraftig regn ved Nimtofte
Af øvrige risici er stormfald, som kan udmønte sig i veje lukkes og tabt produktion, materielle skader, beskadigede boliger, elnet, infrastruktur, mm., samt menneskelige skader ved trafikuheld og fald af tagsten, strømsvigt, erosion af kyster, og indirekte skader ved oversvømmelse fra hav og sund, etc.
Øgede temperaturer kan påvirke ældre og andre sårbare, øge energiforbrug til køling.
Figur 19.2 viser risikovurderingsmatricen (fra bilag 5.) kategorier. Grundlaget for figuren bygger selvfølgelig på data fra klimaatlas, men langt hen ad vejen også på forvaltningens oplevelser gennem de sidste 20 år, og også lidt hvor der går galt, hvis det går rigtig galt.
Figur 26: Risikovurderingsmatrice. Risici vurderet i forhold til påvirkning i kategorierne; meget lille (1), lille (2), middel (3), stor (4) og meget stor (5), samt Sandsynlighed i kategorierne; meget høj (5), høj (4), mellem (3), lav (2) og meget lav (1).
Se Bilag 3 Risikovurdering
LINKS
Risikokort Webkort -Syddjurs kommune
Nationalt Risikobillede 2022 (brs.dk)
IPCC's Sjette hovedrapport (klimatilpasning.dk)
Vurdering og nødvendige handlinger 2022
Kommuneplan 2020 om Overfladevand og klima
Kompas til kystbyer i forandring
Risikovurderinger for Kalø Vig