1.2 Det kommunale forbrug, udbud og indkøb/regnskab

Udvælgelse og implementering af et egnet software system til at fastlægge en CO2-baseline for kommunens indkøb og tjenesteydelser mm. (Scope3). Dette skal danne grundlag for et kommende grønt regnskab, der omfatter vareindkøb. Syddjurs har siden 2010 lavet et grønt regnskab for bygningsdrift og energibesparelse. Dette kan nu laves på alle enheder for varekøb, service og anlæg. Syddjurs Kommune arbejder med Smarte kvadratmeter i bygningerne, så f.eks. foreningslokaler kun skal varmes op og rengøres, hvis de bliver brugt.

MÅLSÆTNING

Senest i 2025
-Baseline for 2021 og 2022 og analyse ud fra forbrugsdata
-Grønt regnskabssystem for kommunen som koncern
-Revidering af kommunens indkøbspolitik, herunder en strategi for bæredygtige indkøb via bl.a. anbefalinger til varegrupper og mærkninger og udarbejdelse indsatser
-Enheder skal have mulighed for at måle på forbrug og reduktion
-Større kommunale anlægsprojekter skal have et CO2-regnskab
-Samarbejde med lokale entreprenører om bæredygtig materialeanvendelse og bæredygtigheds/sociale regnskaber (CSR)
-Udbredelse af Smarte Kvadratmeter til flere skoler og bygninger

Senest i 2030
-Reducere CO2 udledningen fra bl.a. indkøb af vare, tjenesteydelser, anlægsarbejde og byggeri (Scope3) med 50 % fra 2022 niveau
-Alle kommunale anlægsprojekter skal have et CO2-regnskab
-Øget anvendelse af klimavenlige og økologiske fødevarer
-Øget anvendelse af bæredygtige materiel og miljømærkede møbler

Senest i 2050
-CO2-neutral koncern

HANDLINGER
-Afprøvning og implementering af software system
-Tværfagligt samarbejde om bæredygtige indkøb

MULIGHEDER/ BARRIERER
-At vælge den rigtige placering for regnskabssystemet i organisationen, så systemet understøtter tiltag i flest mulige enheder og indsatser
-Klimavenlige indkøb
-Reduktion af udledninger fra anlægsprojekter, drift og services
-Varekøb i bedre kvalitet og holdbarhed
-Den langsigtede økonomi forbedres.
-AI-signaturprojektet Optimeret bygningsanvendelse med kunstig intelligens har allerede et forsøgsprojekt på Thorsager Skole.

ØKONOMI
-Der er afsat 200.000 kr. i 2022 til baseline, analyse og afprøvning af et system
-Afhængig af andre tiltag og indsatser, men det forventes at man ved bevidst forbrug kan halvere udgifter til fx rengøring svarende til flere mio. årligt.

CO2 BESPARELSE
Kan aktuelt ikke beregnes, men det forventes at man ved bevidst forbrug og drift kan halvere CO2-udledningen. Forventet besparelse på f.eks. 1 rengøringstime kan opgøres til ca. 2,2 kg CO2

ORGANISERING
Miljø og klima, Indkøb, Ejendomsservice og Ejendomme, It og Digitalisering (Syddjurs Kommune)

STATUS
Projektet er startet i 2022

MERVÆRDI
Grøn innovation og erhvervsudvikling

DER MÅLES PÅ
-CO2-reduktion fra år til år
-Mærkninger som Svane, Økologi, lokale/regionale fødevare

FN´S VERDENSMÅL
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Verdensmålene 7 og 12