7.1 CO2 regnskaber for anlæg og bæredygtigt byggeri

Syddjurs arbejder med certificering af større anlægsprojekter som Hornslet Skole og flere institutioner. Det er en del af bl.a. DGNB-certificering i anlægsprojekter, at der udarbejdes CO2- og bæredygtighedsregnskaber, samt vurderinger af indeklima. Der skal laves grønne regnskaber for bl.a. Mobilitets anlægsprojekter. Afdelingen Ejendomme har gjort dette på energirenoveringer i 12 år.
Dette bliver krav fra 2023 med BR23, og for privat byggeri i 2025. Og det er den kommunale byggesagsbehandling, der er myndighed. Syddjurs Kommune vil gå foran med egne anlægsprojekter i denne overgangsfase.

Målsætning

Senest i 2025
-Certificering af store byggerier
-Grønne regnskaber med CO2-reduktion for større anlægsprojekter
-Fra år 2023 skal alle nybyggede parcelhuse dokumentere deres CO2-forbrug, og fra år 2025 skal de også overholde specifikke CO2-krav ift. byggesagsbehandling.

Senest i 2030
-Reducere CO2-udledningen og indlagring fra materialer og anlæg med 50 % fra 2022 niveau

Senest i 2050
-Reducere CO2-udledningen og indlagring fra materialer og anlæg med 50 % fra 2022 niveau


HANDLINGER
Pilotprojekt ift. anlægsprojekter i Mobilitet og Ejendomme.

MULIGHEDER/ BARRIERER
-Der skal laves en baseline for 2022 på materialer og anlæg
-De beregningssystemer, der findes PT er ikke lavet til mindre projekter

ØKONOMI
Pilotprojekt for grøn regnskaber skal være en del af anlægsprojekterne. En CO2-besparelse på anlæg forventes at være dyrere i en overgang fra nutidens lineære til fremtidens cirkulære ressourceforbrug.

CO2 LAGRING
Forventet lagring er ikke kvalificerbar på nuværende tidspunkt. Der er i 2020 et beskedent lager af CO2 på ca. 2.000 tons CO2 fra træpaneler i brug.

ORGANISERING
Ejendomme (Syddjurs Kommune)

STATUS
Pågående

MERVÆRDI
Sundhed og trivsel, grøn innovation og erhvervsudvikling

DER MÅLES PÅ
-Antal anlægsprojekter med certificeringer.
-Reduktion af CO2-udledning fra materialer og indlagring af CO2

FN´S VERDENSMÅL
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Verdensmålene 3, 8, 9, 11, 12 og 17