I biogasanlægget omsættes biomasse (gylle, strøelse, industriaffald mv.) til afgasset gylle og metangas. Biogassen kan bruges til produktion af strøm og varme, eller erstatte naturgas. I flere led af processen opstår overskudsvarme, der kan nyttiggøres i fjernvarmen. Den afgassede gylle har en lavere fordampning af klimagas såvel under oplagring i gylletanke, som under udbringning på marken end almindelig gylle. Biogasanlægget kan udbygges med teknologier som fx Power-to-X (PtX), hvor grøn el bruges til at produktion af brint, og siden metanol til transport. Kommunens forsyningsselskaber på Djursland bruger store mængder energi på af behandle og transportere spildevand, affald og drikkevand.
Forsyningsvirksomhederne kan efterleve samfundet krav til reduktion via effektivisering og egenproduktion af strøm.
MÅLSÆTNING
Senest i 2025
Planlægning ud fra Kommuneplan 2020's rammer for vedvarende energi anlæg i landskabet
Senest i 2030
-Et stort biogasanlæg med metan-produktion på fx 926.000 GJ/år (Gigajoule) kan fortrænge naturgas svarende til 52.800 tons CO2e/år og reducerer metantab svarende til 14.800 tons CO2e
-Elforsyningen til forsyning skal dækkes 99 % af vedvarende og bæredygtig energi, enten fra VE-anlæg i Syddjurs eller ved egenproduktion hos forsyningsselskaberne. Derved kan forsyningsvirksomhederne efterleve 70 % reduktionskravet
Senest i 2050
-Forsyningsvirksomhederne kan efterleve 100 % reduktionskrav
-Biogasproduktion svarende til 100 % af mængden af husdyrgødning i Syddjurs
HANDLINGER
Syddjurs Kommune understøtter planlægning og myndighedsbehandling af vedvarende energi- og forsyningsanlæg
MULIGHEDER/ BARRIERER
-Indsatsen ses som en forudsætning for målopfyldelse for grøn omstilling af landbruget, Indsats 2.3
-Kommuneplan 2020 har allerede retningslinjer, der giver muligheder for udvikling af større VE-anlæg. Det er ikke nødvendigt at udarbejde en biogasplan
-Spildevandsslam kan omsættes til varme og biokul samtidig med at det fjerner miljøfremmede stoffer
-Overskudsvarme kan bruges i den kollektive varmeforsyning.
ØKONOMI
Ressourcer i Plan og Miljø og Klima mm.
CO2 FORTRÆNGNING
-Forventet fortrængning på 52.800 tons CO2 fra biogas
-Forsyningsvirksomhedernes reduktioner kan medregnes efter aftale
ORGANISERING
Plan, Miljø og Klima (Syddjurs Kommune)
STATUS
-Der forventes planlagt et større biogasanlæg inden 2025
-Planlægning af centralisering af spildevand på Djursland er påbegyndt
MERVÆRDI
Grøn innovation og erhvervsudvikling, vand- og landmiljø
DER MÅLES PÅ
CO2-reduktion via biogasproduktion (Klima og energiregnskaber for 2022, 2024 osv.)
FN´S VERDENSMÅL
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Verdensmålene 6, 7, 9, 11, 14 og 15