10.1 Klimalaug, udviklingsprojekter og private klimaløsninger

Lodsejere og grundejerforeninger skal forholde sig til, hvad en stormflod, et skybrud eller stigende grundvand vil forvolde af skader. Syddjurs Kommune samarbejder med klimalaug og andre formelle fællesskaber om, at lave lokale planer for klimatilpasning. Vi vil inddrage og påvirke projekter i andre planer som f.eks. kloakplaner, sti- og naturprojekter og renovering af veje, som på den måde kan være med til at udvikle projekternes indhold og omfang.

Målsætning

Senest i 2025
-Hjælpe grundejerforeninger mv med faglig viden til at vælge de bedste løsninger
-Udvikle en model for, hvordan vi inddrager og samarbejder med borgerne
-Finde helhedsløsninger for byer og sommerhusområder ved, at inddrage lokale ønsker og frivillige kræfter

Senest i 2030
-Facilitering af udvikling og klimatilpasning for udsatte bolig- og fritidshusområder langs kysten
-Samarbejde om information og inspiration til sikring af bygninger uden for en fælles sikring, fx sommerhuse i vandkanten, der ikke kan sikres ved et dige eller anden fælles løsning

Senest i 2050
-Tilpasset byer og land til fremtidens klimaudvikling med stigende havvand og vådere vejr

HANDLINGER
-Videreudvikling af samarbejdsformer
-Forankring af tværgående indsats
-Information via hjemmeside og borgermøder

MULIGHEDER/ BARRIERER
Tværgående koordinering af projekter på tværs af økonomi, myndighed og lovgivning

ØKONOMI
Interne ressourcer

ORGANISERING
-Miljø og klima, Mobilitet, Plan (Syddjurs Kommune)
-Syddjurs Spildevand
-Grundejerforeninger og klimalaug

STATUS
Pågående

MERVÆRDI
Partnerskaber og samskabelse, Bosætning og byliv, Biodiversitet, Sundhed og trivsel, Leg og rekreation, Kultur

DER MÅLES PÅ
Antal udviklingsprojekter og samarbejder

FN´S VERDENSMÅL
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Verdensmålene 3, 6, 9, 11, 13, 14, 15, og 17