2.3.2 Biokul

Biokul er betegnelsen for det restprodukt der er tilbage, når biomasse som halm eller træflis bliver afgasset ved høj temperatur uden ilt i et pyrolyseanlæg. Biokul er et fast materiale, med et højt indhold af kulstof. Dette kulstof er meget stabilt og hvis det udbringes på landbrugsjord, nedbrydes det kun langsomt til CO2, i modsætning til den oprindelige biomasse

MÅLSÆTNING

Senest i 2025
Det forventes, at der er operative biokul anlæg, og teknikken er verificeret, og der kan påbegyndes forsøg med biokul i kommunen.

Senest i 2030
At der årligt tildeles biokul til 4 % af det dyrkede areal med enårige afgrøder - svarende til 25 ton CO2-e. pr ha.

Senest i 2050
Tildeles årligt biokul til 8% af det dyrkede areal med enårige afgrøder biokul

HANDLINGER
Kommunen understøtter den enkelte landmand og øvrige aktører, der implementerer teknikken

MULIGHEDER/ BARRIERER
Teknologien har stort potentiale, men er endnu ikke operativ. Det er usikkert om lagring af CO2 ved biokul er fuld operativ i 2030, og produktion af biokul er energikrævende, så det kræver, at der er vedvarende energi nok og infrastruktur er udbygget

ØKONOMI
Ressourcer fra Miljø og Klima og landbrug

CO2 BESPARELSE
-Ca. 30.000 t i 2030
-Ca. 60.000 t i 2050

ORGANISERING
-Den enkelte landmand
-Miljø og klima, Plan og Landbrug (Syddjurs Kommune)
-Djursland Landboforening
-Øvrige landbrugsorganisationer

STATUS
Pågående

MERVÆRDI
Bedre bonitet, grøn innovation og erhvervsudvikling

DER MÅLES PÅ
-Ha landbrugsjord der har modtaget biokul

FN´S VERDENSMÅL
Indsatsen bidrager til opfyldelse af Verdensmålene 13, 14, 15 og 17