Landbruget kan også opnå støtte til at gå fra intensiv drift på marginal jord til våde enge, overdrev eller skov. Den optimale positive effekt ift. CO2 udledning fås ved at udtage drænede kulstofrige arealer fra dyrkning og rejse skov, der kan forblive urørt og udrænet. Overdrev eller græsland har også en væsentlig CO2-lagrende effekt og dertil en mangfoldighed ift. biodiversitet, som udebliver i en traditionel produktionsskov. Overdrev som naturtype er en mangelvare i Danmark, men et udbredt særkende for Syddjurs.
Syddjurs er rig på naturtyper, så som enge og overdrev, og disse arealanvendelser kan lagre store mængder CO2. Det sker inden for meget få år efter omlægning. Græslandskaber øger deres evne for CO2-lagring, når græsningstrykket mindskes. Traditionelt græsses overdrev hårdt , hvilket nedsætter lagring af CO2 til næste ingenting. Processen for lagring kan startes op i igen og er væsentligt hurtigere end en skovrejsning i forhold til binding af CO2 i jordbunden. Syddjurs Kommune har gode erfaringer med at få naturpleje på så mange arealer som muligt og med det korrekte græsningstryk, således at det gavner biodiversiteten, jf. Danmarks Vildeste Kommune 2022.
Stor biodiversitet på enge og overdrev kan lagre CO2 i kraft af diversiteten af planternes rodlængder og samarbejde med forskellige svampe. Det er bedre af beskytte eksisterende natur og den CO2 der er lagret i jorden end at etablere natur på landbrugjorde. Derfor har Syddjurs kommune stort fokus på at beskytte eksisterende enge og overdrev og øge naturværdien på arealerne.
Kommuneplan 2020 angiver, hvor vi planlægger nye statsskove, og hvor der kan opnås støtte til privat skovrejsning. Det nationale mål er frem mod år 2089 at få 20-25 % skov i Danmark. Syddjurs Kommune havde i 2018 ca. 23 % skovarealer.
Nye skove optager CO2 fra atmosfæren og binder det i biomassen, men frigiver også en større mængde CO2e fra nedbrydning i jordbunden. Gammel skov (plus 30 år) har et lager af CO2 i biomassen, men frigiver samtidig en stor mængde CO2e fra nedbrydning. Skove har udover klimaeffekt også de vigtige gevinster, at de beskytter også grundvandet, forbedrer vandmiljøet og øger de rekreative værdier. På lang sigt kan skovene forsyne os med lokalt produceret biomasse til opvarmning og byggematerialer.
Lagring eller den CO2-bank der er opbygget i jorderne er ca. 44.000 ton CO2e, hvoraf ca. 38.000 ton CO2e er midlertidigt lagret i dyrkede landbrugsarealer, typisk i form af nedpløjet halm. Når arealerne tages ud af drift for at overgå til skovrejsning eller byudvikling, omsættes jordens indhold af organisk materiale frigives som klimagasser.
Foto: Udsigten fra Agri Vandværk med naturgræs
Lavbundjord Egsmark
Lavbundjord Egsmark
LINKS
Kommuneplan 2020 om Skovrejsning
Tilskud til skov- og naturprojekter (mst.dk)
Kommuneplan 2020 om Grundvand og drikkevand
Virkemiddelkatalog for Region Midtjylland
