Målsætning

Det er Syddjurs Kommunes vision at:

  • tilpasse byer og land til fremtidens klimaudvikling med stigende havvand og temperaturer samt vådere og mere ekstreme vejrfænomener, så senest i 2050 har en klimarobust kommune.

Et grundlæggende princip i Syddjurs Kommune er, at vi planlægger med vandet og klimaforandringer og ikke imod, og klimatilpasning går på tværs af alt planlægning og er en investering i fremtidens samfund. Så for Syddjurs er en klimarobust kommune et sted, hvor risikoen for skader som følge af ekstremt vejr er minimeret, og driften af samfundet er sikret, og det er sket i symbiose med byudvikling, vækst, naturen, fremkommelighed, rekreativ værdi mv. Kort sagt en holistisk tilgang

Milepæle på vejen mod en klimarobust kommune

På kort sigt (inden 2025)

  • skybrudsplaner for 4 af hovedbyerne
  • fysisk strategisk udviklingsplan for Ebeltoft Havn
  • Fremtidige klimaberedskabsplaner vil blive udarbejdet sammen med Beredskab & Sikkerhed. De skal gælde for storm, nedbør og hede, samt forsyningssikkerhed.
  • Grundejerforeninger er fortrolige med klimatilpasning for deres område.
  • Facilitering af udvikling og klimatilpasning for udsatte bolig- og fritidshusområder langs kysten

På mellem sigt (inden 2030)

  • Borgerne kender deres egen rolle i klimatilpasning, og handler på denne viden, meget gerne i fællesskab, da det kan understøtte den holistiske tankegang, og de får generelt mere for pengene. 
  • Der er etableret flere klimalaug og flere områder er i gang med dynamiske klimatilpasning.
  • Forbedret viden om klimaforandringer og konsekvenser og kan dermed øge kvaliteten af klimatiltag vedrørende hede- og varmebølger, herunder at styrke beredskabet.
  • Der er igangsat projekter til klimasikring af Ebeltoft og Hornslet.
  • Omkring de større byer er der allokeret arealer til vandhåndtering
  • Masterplaner for de 4 hovedbyer og skybrudsplaner for alle byer.
  • Jordfordeling, som arbejder med at trække de mest problematiske jord ud af drift, og/eller skabe bufferzoner, så landbruget bliver fremtidssikret og påvirkning af natur og Miljø minimeres

På lang sigt (inden 2050)

  • Der er etableret løsninger for udfordringer med højtstående grundvand i udfordrede byer.
  • Tilpasset byer og land til fremtidens klimaudvikling med stigende havvand og vådere vejr.

Vejen til klimarobusthed går bl.a. via at:

  • beskytte vores bygninger og veje i forhold til skybrud, stormflod og stigende grundvand bl.a. ved at lave strategier for håndtering af vand i nye lokalplaner og udvikling af kommunens byer. Regnvandet skal så vidt muligt håndteres lokalt og på overfladen.
  • planlægge ud fra, hvad vi tror vil ske om henholdsvis 20, 50 og 80 år. Vi vil lave tilpasninger nu, så de kan ændres og forstærkes af de kommende generationer.
  • planlægge klimatilpasning for de større byer ud fra skybrudsplaner og masterplaner, så finansiering kan ske via innovative løsninger og til via løbende drift og anlæg indenfor fx vejområdet. Klima - og spildevandsprojekter med forsinkelse og nedsivning af overfladevand skal ses som alternativ til kloak-separering af hele byer.
  • facilitere udvikling og klimatilpasning for udsatte bolig- og fritidshusområder langs kysten. Ved klimatilpasningsprojekter via fællessikring vil etablering af ”digelag”, medfinansiering med forsyning mv. blive undersøgt.
  • samarbejde om information og inspiration til sikring af bygninger uden for en fælles sikring. Fx sommerhuse i vandkanten, der ikke kan sikres ved et dige.
  • klimatilpasse ift. vand, hede, tørke og storm, så bygninger og anlæg sikres for fremtidens ekstreme klima.


Det gør vi ved at:

  • Syddjurs Kommune informerer om, hvad man må, og hvor man kan hente vejledning og inspiration. Det skal ske via kommunens hjemmeside og infoarrangementer. Syddjurs Spildevand A/S og lokalt erhvervsliv skal om muligt inddrages.
  • Kommunens Klimahandlingsplan, Kommuneplan og Vandvision 2050 føres ud i livet bl.a. ved vandhåndteringsstrategier for fra de større byer, så udfordringer ift. bosætning, forsyningsanlæg og infrastruktur løses i et fælles godt resultat.
  • inddrage og samarbejder med borgerne for at finde helhedsløsninger for byer og områder. Ejerskab til klimatilpasning giver de bedste løsninger.
  • hjælpe grundejerforeninger mv. med faglig viden til at vælge de bedste løsninger og skabe fællesskaber omkring klimatilpasning, som f.eks. klimalaug
  • samarbejde med klimalaug og andre formelle fællesskaber om at lave lokale planer/projekter for klimatilpasning. I den proces er det naturligt at inddrage andre aspekter som fx kloakering, naturgenopretning og renovering af veje. Både fordi helhedsbetragtninger typisk scorer på flere bundlinjer, men også fordi de nævnte aspekter måde kan være med til at finansiere projekterne.
  • lave lokale beredskabsplaner sammen med Beredskab & Sikkerhed. De skal gælde for storm, nedbør og hede, samt forsyningssikkerhed. Bygninger og anlæg skal sikres for fremtidens ekstreme klima. Vi registrerer bl.a. vandstande i vandløb og anvender de nyste data i risikomodeller.


Aktuelle klimaprojekter:

  • Klimarobust Kystkultur- Ebeltoft
  • Coast2Coast - Grenåens Opland
  • Byudvikling i Rønde, Nimtofte og Hornslet
  • Erhvervsudvikling i Følle
  • Klimalaug for Elsegårde og Gåsehage
  • Dialog med Havhuse, Dragsmur og Vrinners Strandvej
  • Vibækken