Planlægning

Syddjurs Kommune tager højde for klimaændringerne i den fysiske planlægning og har fokus på, at nybyggeri og anlægsprojekter udarbejdes ud fra et helhedsorienteret perspektiv, så klimatilpasning, biodiversitet og den rekreative værdi bliver en selvfølgelighed og en samfundsmæssig ressource. Jf Vandvision 2050 og vision og udviklingsstrategi.

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for klimatilpasning af byudvikling, og stiller bl.a. krav til, byudvikling i kystnære områder skal sikres mod oversvømmelser fra havet op til kote 3. Dette kan ske ved at holde vandet ude via høj sokkelkote, diger mv. men også ved at favne vandet, som nedenstående billede fra Netto i Esbjerg er et eksempel på, hvor vandtætte skodder kan monteres ved risiko for stormflod.

Klimatilpasning indgår allerede i nye lokalplaner og relevante sektorplaner. Det skal sikre, at overfladevand løber naturligt og forsinkes i bassiner og lavninger, så det giver værdi for både mennesker og natur. I bymiljøer med meget belægning bidrager træer, regnvandsbede og grønne områder ikke alene som rekreative værdier og til forsinkelse af regnvand, men har en kølende effekt på temperaturen.

Langs kysten er der mange lavtliggende områder med eksisterende bygninger og sommerhusområder. De er udsatte for oversvømmelse, og kommunen faciliterer områderne i den udstrækning de ønsker det, så de bliver operative i forhold til at sikre områderne

Vi planlægger indsatser ud fra data og viden fra flere fagområder. Figur 30 og 31 er interaktivt webbaseret værktøjer, der kortlægger alle typer vand og ejendommes værdier. Der er kort og værktøjer tilgængeligt bl.a. på Klimatilpasning.dk og Kystplanlægger.dk Det bruger vi til risikovurdering. Vi anvender Realdanias Kompas til kystbyer i forandring.

Figur 30: Samlet risikokort for oversvømmelse og værdier. Webkortet kan bruges af alle her

Figur 31: Aktivt skybrudskort og beskyttelseszone mm. fra Kommuneplan 2020

Vi arbejder ikke kun med klima, men inddrager andre bæredygtige aspekter i alle planer og projekter. Klimatilpasning af den enkelte bolig skal fx medvirke til at nedbringe forbruget af energi og varme. Et andet eksempel kan være en klimacykelsti på et dige med dræn og grøfter. Stien fremmer trafiksikkerheden, og diget sikrer mod stormflod og forebygger problemer med grundvand og overfladevand. En sti på et dige har også den fordel, at diget kan hæves i takt med, at havet stiger.

Der er ikke én løsning, der passer til alle steder. Hver udfordring er unik og løsningerne skal tilpasses efter de lokale muligheder.

01 01

Foto fra den nyanlagte cykelsti til Vrinners langs Kalø Vig. Cykelstien vil kunne hæves gradvist over de næste 30-100 år, alt efter behovet for, at beskytte de bagvedliggende værdier for det stigende havvand. Andre steder med mange interesser og beskyttelseslinjer vil den bedste fælles løsning være, at hæve kystvejen 1-1,5 m.

Kommunen medvirker også til at etablere regnvandsbassiner for at bremse kraftig nedbør. Det kan samtidig bidrage til rekreative formål. Man kan også parkere vandet i drænede engarealer og dermed øge naturkvaliteten. Den nemmeste og billigste løsning kan ofte være den bedste for flora og fauna og for vores oplevelser i naturen og i byerne.