I Syddjurs produceres en mindre del vedvarende energi i forhold til et stigende elforbrug. I 2020 var 15 % af elforbruget i Syddjurs produceret af lokale vindmøller. Elektrificeringen af samfundet vil kræve store mængder vedvarende energi, og den nødvendige omstilling af transporten og industrien, vil ikke kunne finde sted, hvis ikke der er grøn strøm tilgængelig.
Vedvarende energi procent
VE-andelen forbrugt i det lokale energisystem var i 2020 på 49,1 %, figur 11.1. Dette er beregnet ud fra andelen af energi fra vedvarende energikilder i det samlede brændselsforbrug.
Elforbruget var i 2020 på 268 GWh, var fordelt på 93 GWh af fossilt elimport, 134 GWh VE-baseret elimport og 41 GWh egenproduktion fra vind, samt 7 GWh fra sol, jf. figur 11.2.
Syddjurs elimport var 226 GWh i 2020, hvoraf den fossil andel var 41,1 % fossilt og gav en udledning på ca. 26.000 ton CO2.
Figur 13 viser forbrug af vedvarende energi opdelt på omsætningsenheder
Figur 14 viser forbruget fordelt på vedvarende energityper (1 TJ = 0,277 GWh = 2.777.777 KWh)
Det forventes, at elforbruget fordobles frem mod i 2030 svarende til 536 GWH pga. elektrificering. I 2030 forventes det, at der ikke er mere fossil energi at fortrænge i elnettet, hvis Syddjurs og hele Danmark fortsætter udbygningen af VE-anlæg.
Solceller i Syddjurs
For at opnå en dækning på 100 % vedvarende og bæredygtig energi i 2030 skal der bl.a opstilles solceller i det åbne land. I 2025 forventes planlagt for vedvarende energi svarende til, at det årlige elforbrug i 2030 kan dækkes af grøn strøm. I 2030 forventes det, at der er ca 600 ha solceller i Syddjurs Kommune. Jf. Syddjurs planlægning i indsats 6.1 for Solcelleprojekter i Syddjurs. I Syddjurs er der en udvidet interessentinddragelse/dialog og politisk prioritering af solcelle projekter. Der arbejdes bl.a. med 3D-modeller og eksempel-visualiseringer til dialogmøder, figur 1.3.
Når en virksomhed søger om at etablere et vedvarende energianlæg i Syddjurs Kommune, går en helt fast procedure i gang, med åben proces via hjemmeside Solcelleprojekter i Syddjurs Kommune. Der er fire trin fra kommunen modtager en ansøgning, og til Byrådet beslutter, om kommunen skal gå i gang med at lave miljøundersøgelser og planer. I alt er der over flere år fire faser fra ansøgning til endelig nettilslutning. Det forventes, at et solcelleanlæg tager ca. 2 år at tilkoble efter politisk godkendelse.
Biogasanlæg
I biogasanlæg omsættes biomasse i form af gylle og dybstrøelse, organisk industriaffald, energiafgrøder (majs, roer mv.) og halm og afgrøderester til afgasset gylle og metangas. Biogassen kan bruges til produktion af strøm og varme eller erstatte naturgas. I flere led af processen opstår overskudsvarme, der kan nyttiggøres i fjernvarmen.
Den afgassede gylle har en mindre frigivelse af klimagas såvel under oplagring i
gylletanke, som under udbringning på marken end almindelig gylle. Biogasanlægget kan udbygges med teknologier som fx Power-to-X (PtX), hvor grøn el bruges til produktion af brint, og siden metanol til transport.
En lille del af energiforbruget i Syddjurs dækkes af biogasproduktion, figur 1.5. Et stort biogasanlæg med metan-produktion på fx 257 GWh/år fortrænger naturgas svarende til 52.800 ton CO2e/år og reducerer metantab svarende til 14.800 ton CO2e (kilde: Virkemiddelkatalog 2022).
Figur 15 viser energiforbrug opdelt på brændsler
Syddjurs Kommune understøtter planlægning og myndighedsbehandling af større VE- og forsyningsanlæg inden 2030. Indsatsen ses som en forudsætning for målopfyldelse for grøn omstilling af landbruget, samt efterlevelse af 70 % reduktionskravet i 2030.
Kommuneplan 2020 har allerede retningslinjer, der giver muligheder for udvikling af større VE-anlæg. Det er altså ikke nødvendigt at udarbejde en biogasplan.
Forsyningsvirksomhederne på Djursland bruger store mængder energi på af behandle og transportere spildevand, affald og drikkevand. Forsyningsvirksomhederne kan i fremtiden efterleve samfundet krav til reduktion via effektivisering og egenproduktion af strøm.
Elforsyningen til forsyningsanlæg skal dækkes af vedvarende og bæredygtig energi, enten fra VE-anlæg i Syddjurs eller ved egenproduktion hos forsyningsselskaberne. Derved kan forsyningsvirksomhederne efterleve 70 % reduktionskravet i 2030.
Der er mulighed for, at spildevandsslam i fremtiden kan omsættes til varme og biokul samtidig med, at det fjerner miljøfremmede stoffer. Biokul kan bruges som CO2-lagring i jorden, og overskudsvarme kan bruges i den kollektive varmeforsyning.
